Viden skal kobles med praksis

Hvordan lærer du bedst?

Sådan er jeg blevet spurgt mange gange, både på studiet og især i praktik. Mit svar har altid været, at jeg lærer bedst ved at gøre det, læse – og så gøre det lidt mere. Jeg tror aldrig, man bliver færdig med at lære.

Jeg håber ikke, jeg holder op med at udbygge min viden. Hvis man kan reflektere og anvende sin evidens, står man på den fasteste grund, man kan. Jeg tror på, at viden skal være evidensbaseret men så praksisnær som muligt. Min erfaring er, at de steder, hvor viden fjerner sig fra praksis, tager begge skade.

På 5. semester var jeg på semiintensiv neurokirurgisk afsnit på Rigshospitalet. Her oplevede jeg en nysgerrighed og en særskilt grad af nørderi.

Det var helt sikkert et afsnit, hvor man kunne blive specialist og få lov til at dykke ned i den nyeste form for evidens i forhold til sygeplejepraksis på det neurologiske område.

Her kunne overlægen, Ove, sætte sig ned og forklare en sygeplejestuderende som mig, hvordan man skulle lave differentiale-tælling af kerneholdige celler i CSF-prøvesvaret.

Og hvorfor er det egentlig, vi lyser patienterne i øjnene, når der er 3-4 symptomer, der ville komme før i bevidsthedspåvirkningen? Her kom den kliniske sygeplejespecialist og spurgte, om man egentlig kendte forholdet mellem delayed cerebral ischemia og vasospasmer.

Det var så værdsat. Jeg var en svamp, der forsøgte at tilegne mig det kar af viden, der blev stillet foran mig.

Jeg oplevede, at læringsrummet var de intensive stuer, hvor patienterne var en virkelighed, som blev beskrevet i vores bøger, vejledninger og instrukser.

Der var forskellig grad af nørdet interesse blandt kollegaerne. Der var sygeplejersker, der var superdygtige, men som ikke var lige så interesserede i alle de nørdede aspekter i det fysiologiske.

Alle gode sygeplejersker ved dog, at uden den grundlæggende patientrelation og blikket for patientens behov er alle dine kundskaber lige vidt – det er trods alt patienten, det handler om.

Men der var ingen tvivl om, at evidens og fagkundskab var en daglig refleksion, en praksis, en måde at være i verden – på NIMA 6061.

Lad os nu lade være med at tro, at den store læring sker i de lærde haller på universiteter, på skolen og ved at trække sig fra praksis.

Eller når du siger til de studerende, at så kan de reflektere lidt over det væk fra praksis med bogen i hånden. Sæt dig ned med de studerende i situationen, dyrk det nørdede.

Sæt dig selv på spil. Det er så værdsat!