Kompetencepleje version 2.0

På oversygeplejerske Annette Johnsens lille kontor på Afsnit for Bedøvelse på Randers Regionshospital hænger et billede med et berømt citat, der ofte tilskrives Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.”

Citatet er for mange en påmindelse om, at vi kan mere, end vi aner. At det er vigtigt at tro på sig selv. Men når man står med et menneskeliv mellem hænderne på et travlt bedøvelsesafsnit, er det først og fremmest hårde kompetencer, stærk faglighed og opdateret viden, der kan udgøre forskellen på liv eller død.

”Alligevel er der ingen krav til recertificering, efteruddannelse eller vedligehold af kompetencer, når du er færdiguddannet som anæstesisygeplejerske. Men vi står jævnligt i akutte situationer med patienter eller problemstillinger, vi slet ikke oplever hver dag, og hvor vores viden ikke sidder på rygraden,” siger Annette Johnsen, da hun byder Sygeplejersken indenfor – lidt sidelæns, da hendes telefon hele tiden ringer og kræver, at hun lige må løbe et ærinde. Der er mandefald i dag og derfor godt travlt på bedøvelsesafsnittet.

Annette Johnsen fortæller, at hun som leder altid har haft fokus på behovet for og nødvendigheden af, at anæstesisygeplejersker kan vedligeholde og udvikle deres kompetencer. Hidtil har hun haft svært ved at skabe rammerne for mere systematisk at pleje kompetencerne hos afsnittets anæstesisygeplejersker, ikke mindst i en travl hverdag, hvor fokus ofte kredser om drift og vagtplaner. Indtil nu.

App samler viden

I bedøvelsesafsnittet på Randers Regionshospital har de nemlig indført et tiltag, de kalder for digitale videnskort. Ca. en gang om måneden modtager alle anæstesisygeplejerskerne på afsnittet via en app et nyt videnskort om en specifik procedure eller et særligt scenarie. Det kan være alt fra håndtering af blodkomponenter til bedøvelse af diabetespatienter.

Videnskortet samler al den viden, sygeplejerskerne har brug for, ét sted: Links til relevante dokumenter i e-dok, brugsanvisninger til særlige apparater, små introduktionsvideoer eller andet, som kan være relevant for den pågældende procedure.

Initiativet til de digitale videnskort udsprang fra et lignende tiltag, som i 2018 blev indført på anæstesiafsnittene på det daværende Hospitalsenheden Vest, og som senere blev beskrevet i Fag & Forskning 2/2021.

Det bemærkede anæstesisygeplejerske Jakob Brændgaard Løyche, som er tovholder på projektet på bedøvelsesafsnittet i Randers. Han kommer lidt forsinket ind på det lille kontor – nærmest direkte fra operationsstuen.

”Jeg læste om deres projekt og blev inspireret,” siger han, da han har fået sat sig ned.

”Erfaringerne fra Hospitalsenhed Vest viste, at deres udgave af kortene havde god effekt. Samtidig oplevede jeg både fra mig selv og mine kollegaer, at vi i høj grad efterspurgte noget, der både kunne vedligeholde vores kompetencer og give nem adgang til vidensdeling,” forklarer Jakob Brændgaard Løyche.

13 videnskort i app

På Randers Regionshospital gik Jakob Brændgaard Løyche imidlertid skridtet videre og inkorporerede videnskortene i appen Emento, da han med sin leders opbakning i 2022 søsatte projektet.

Emento blev allerede brugt på afdelingen til at planlægge patientforløb, men kunne også sagtens bruges til andre formål. Jakob Brændgaard Løyche fandt ud af, at han relativt nemt kunne lægge 13 videnskort ind i appen i et årshjul. Herfra bliver de løbende sendt ud til anæstesisygeplejerskerne. Hver gang, der sendes et nyt kort ud, modtager de en notifikation fra appen.

”Vi kan se, at cirka 2/3 af sygeplejerskerne er inde og læse i appen, når de får en ny notifikation. Feedbacken har også været rigtig god. Mine kollegaer giver udtryk for, at videnskortene løfter dem fagligt, og at det faktisk gør en forskel i forhold til, hvor kompetente de føler sig,” fortæller Jakob Brændgaard Løyche.

Allerhelst ville han og Annette Johnsen gerne have lavet et reelt forsøgsstudie ud af projektet, men det kunne de desværre ikke få tildelt midler til. Initiativet er derfor udelukkende båret frem af bedøvelsesafsnittets egne kræfter og ressourcer.

”Det betyder selvfølgelig, at vi har været nødt til at prioritere tiden til det, både i opstartsfasen og nu. Men som leder støtter jeg fuldt ud op om projektet, for jeg er overbevist om, at tiden og kræfterne er godt givet ud. I et så bredt, kompliceret og højtspecialiseret felt som vores, er det umuligt at være fuldstændig opdateret hele tiden, særligt ikke på sjældne procedurer. På den her måde får sygeplejerskerne mulighed for at få repeteret dem løbende,” siger Annette Johnsen.

Ikke et krav, men et tilbud

Indsatsen hjælpes dog godt på vej af, at anæstesisygeplejerskerne på afsnittet stille og roligt har taget kortene til sig. De kommer også selv med forslag til procedurer og emner, som de digitale videnskort skal have fokus på.

Jakob Brændgaard Løyche genkalder sig bl.a. en situation på afsnittet sidste efterår, hvor et for tidligt født spædbarn skulle bedøves for at få lungemodnende medicin ned i lungerne via en plastiktube. Det er en procedure, som anæstesisygeplejerskerne ikke udfører særligt ofte, og flere af de sygeplejersker, der var med til proceduren, havde ikke prøvet det før.

”Selvom alt gik helt, som det skulle, var der alligevel én af dem, der foreslog, at der skulle laves et videnskort om proceduren, så vi er bedre forberedte næste gang,” fortæller Jakob Brændgaard Løyche.

Emnerne på de digitale videnskort bliver naturligt omdrejningspunkt for faglige diskussioner, halve og hele temadage, workshops eller vidensdeling fra kollega til kollega, tilføjer han.

Både Jakob Brændgaard Løyche og Annette Johnsen er enige om, at opbakningen blandt sygeplejerskerne til dels skyldes, at det aldrig har været et krav, men et tilbud fra ledelsen, at sygeplejerskerne skal gå ind og læse de digitale videnskort, når de bliver sendt ud.

”Vi vurderede, at det skulle være et tilbud, da vi arbejder med systematiske kompetencevedligeholdelse og -udvikling uden at have fået tilført ressourcer til det. Vi kan derfor kun arbejde med videnskortene ved at udnytte mulighederne i hverdagen. På sigt kunne det være en interessant regional eller national drøftelse, om der skal prioriteres ressourcer til det,” siger Annette Johnsen.

Kan bruges til rekruttering

Når Jakob Løyche Brændgaard taler med anæstesisygeplejersker fra andre hospitaler og afsnit, fortæller han gerne om initiativet med de digitale videnskort. Reaktionen, han får, er nogenlunde den samme hver gang.
”De siger: Nå, men så skal jeg da vist søge job hos jer. Jeg kan derfor sagtens forestille mig, at der også kunne være noget brugbart i forhold til rekruttering og fastholdelse i et projekt som vores. Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor meget f.eks. anæstesisygeplejersker brænder for at pleje og udvikle deres kompetencer. Det er i hvert fald noget, vi her på afsnittet gerne vil arbejde endnu mere med fremadrettet,” siger Jakob Løyche Brændgaard.

Både han og Annette Johnsen peger desuden på, at idéen med de digitale videnskort sagtens kan omsættes til andre sygeplejespecialer, hvor sygeplejerskerne føler sig usikre på sjældne procedurer og savner, at deres kompetencer bliver vedligeholdt.

Da Annette Johnsen efter interviewet hjælper Sygeplejersken med at finde vejen tilbage til hovedindgangen fra bedøvelsesafsnittet, taler hun lidt mere om kompetencer og om, hvor vigtigt det er, at man som sygeplejerske føler sig sikker i sin faglighed:

”Kompetenceløft handler selvfølgelig om, at vi kan levere den bedste kvalitet og sikkerhed for patienterne, men også om faglig tryghed. Jeg tror virkelig, det er noget, der har betydning for den enkelte sygeplejerskes trivsel og arbejdsglæde.”