Ung nysgerrighed på svære emner

”Har nogen af jer været her før, f.eks. besøgt en I kender?” spørger sygeplejerskerne Iben Holøv Thomsen og Susanne Mejdal de ca. 40 kommende konfirmander.

To af de unge rækker forsigtigt og bekræftende hånden op, lidt generte over opmærksomheden.

De er samlet i den rustikke mødesal på Hospice Limfjord i Skive parate til at høre, hvad Iben Holøv Thomsen og Susanne Mejdal har at fortælle om arbejdet og dagligdagen på et hospice, hvad et hospice er, og hvad der sker på et hospice.

De to sygeplejersker fortæller på skift om meningen med hospice, om forskellen på behandling og lindring, om den særligt tilberedte mad, om som patient at have muligheden for at have sit elskede kæledyr med m.m.
”Ved I, at de allerfleste dør stille og roligt i sengen, slet ikke som på film med blod og skrig,” fortæller Susanne Mejdal og Iben Holøv Thomsen.

De to brænder i den grad for at formidle deres viden og erfaring til unge mennesker om hospicetanken og om alle tænkelige aspekter af tilværelsen, som rummer svære spørgsmål i forhold til døden. Det kan være om naturlig død, om assisteret selvmord, om aktiv dødshjælp, om alvorlig sygdom hos familie og/eller kammerater, unge som gamle.

Hund er velkommen

”Hvem arbejder på et hospice?” bliver konfirmanderne spurgt, og opgaven bliver løst som gruppearbejde med efterfølgende oplæg fra bordene. Nogle er noget tøvende i forhold til at svare, andre har gode bud på funktioner, som varetages af andre end sygeplejersker og læger. Det er bud, som umiddelbart rammer ’lidt ved siden af skiven’ men afspejler virkeligheden: kok, rengøringsdame, vicevært, elektriker, bedemand, en hund (!), massør, advokat, vinduespudser, frivillige.

Hunden Freja kommer ofte på besøg til glæde for nogen patienter:

”Nogen vil meget gerne have besøg af Freja, andre vil ikke. Det er frivilligt,” påpeger Susanne Mejdal.

Konkrete spørgsmål

Gruppen af konfirmander bliver nu delt i to. Den ene gruppe følger med gennem haven over på selve hospice, den anden får uddelt ’Quiz og Byt’-kort. Formålet med disse kort er at gøre alle elever aktive på samme tid, da det fremmer læringen. Susanne Mejdal og Iben Holøv Thomsen har i alt otte forskellige stakke med spørgsmål inden for et afgrænset emne. Konfirmanderne får i dag spørgsmål fra bunken med emnerne ’Ritualer ved livets afslutning’ og ’Tegn på, døden er nær.’

”Hvad er en bedemand?” ”Hvad er en nekrolog?” ”Har du nogensinde set en død?” lyder nogle af spørgsmålene. Den ene spørger, den anden svarer, og så går man videre til den næste. Lyden af spørgsmål og svar hænger stille i rummet – det er tydeligt, at konfirmanderne tager situationen alvorligt, og at rigtig mange skal tage stilling til sådan et spørgsmål for første gang.

Rundvisningen på hospice fører konfirmanderne til fællesrum og til patientstuer. De gør bl.a. ophold ved en hængende stor globusagtig lysestage.

”De pårørende tænder ofte et lys, når en af deres kære er død på hospice,” forklarer Iben Holøv Thomsen.
Et enkelt lys er tændt. Det er det tætteste, dagens konfirmander kommer på at møde den virkelighed, som er en del af hospice – at patienterne dør her på stedet.

Modvirker berøringsangst

Berøringsangst er, hvad Susanne Mejdal og Iben Holøv Thomsen selv giver som baggrund for deres engagement – altså, de vil tale med unge mennesker om de emner, som rigtig mange mennesker, unge som gamle, oplever som tabubelagte:

”Vi vil gerne bidrage til, at man som ung kan tale naturligt om livet og døden i ’fredstid’, hvor de ikke har alvorlig sygdom og død tæt inde på livet. Så er man bedre rustet til at tale om det, når man pludselig står i det,” forklarer Susanne Mejdal.

Og det har de efterhånden gjort igennem en del år ved at tage imod skoleklasser på forskellige alderstrin og konfirmander.

Både hun og Iben Holøv Thomsen ser deres indsats som forebyggende oplysningsarbejde.
”Vi håber, det breder sig som ringe i vandet. F.eks. når de unge kommer hjem og om aftenen, og ved spisebordet med forældrene fortæller, hvad de har talt om hos os. Den viden kommer familien til gode,” fortsætter Susanne Mejdal.

Sygeplejerskernes engagement har ført til, at de har udgivet et digert undervisningsmateriale på 178 sider, ”Hospice i børnehøjde”.

Initiativ kom nedefra

Oplysningsarbejdet på Hospice Limfjord er opstået nærmest på græsrodsniveau, forklarer hospicechef Birte Markfoged:

”Jeg oplevede at få tilsendt mange spørgsmål fra skoleelever, som skrev opgaver om emner, der relaterede sig til hospice og døden,” fortæller hun.

På den måde så Birte Markfoged, at der var et behov for viden om disse svære emner. Det var samtidig med, at den seneste folkeskolereform lagde op til, at skolen i højere grad skulle inddrage det omkringliggende samfund.

Den udfordring tog Skive Kommune op og kontaktede bl.a. Hospice Limfjord for at høre, om hospicet kunne bidrage med noget.

Inspireret af de mange henvendelser fra skoleelever – set i sammenhæng med ønsket om at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen – førte det til planerne om at lave et undervisningsmateriale.

”På den måde kan man sige, at initiativet til at igangsætte det hele kom ’fra neden’, pointerer Birte Markfoged.