“Jeg tænder på seksuel sundhed”

Der er mange overlap mellem de to steder, hvor jeg arbejder. I Klinik for Seksuel Sundhed kan vi se, at omkring en tredjedel af de unge har været udsat for et eller flere seksuelle overgreb. Så for mig giver det rigtig god mening at arbejde både her og i Center for Voldtægtsofre. 

I Center for Voldtægtsofre oplever vi tit, at de unge ikke ser hinandens grænser - til stor lidelse for både gerningsmand og offer. Derfor skal vi lære de unge at sætte og mærke grænser. Vi har fået en fantastisk samtykkelov. Så det er vigtigt, at de tidligt ved en masse om samtykke og respekt for hinanden. 

Master i sexologi

Jeg blev uddannet sygeplejerske i 2007 og startede derefter som operationssygeplejerske på gynækologisk afdeling her i Odense. Dengang lå Center for Voldtægtsofre i samme afdeling, så jeg så hurtigt de akutte ofre.
Da jeg så i 2011 gik på barsel, tænkte jeg over, at jeg syntes, vi manglede fokus på sexologien. Vi møder voldtægtsofre og gynækologiske patienter, der har ondt i deres sexliv, f.eks. kvinder, der er canceropereret og har smerter i forbindelse med sex. Men vi havde ikke nogle tilbud til dem. Da jeg kom tilbage fra barsel, var der en stilling som ressourceperson ledig her på afdelingen. Et krav var, at man senere havde lyst til at tage en master i sexologi. Så den søgte jeg. Det spillede lige ind i det, jeg gerne ville. Jeg tog uddannelsen og blev i 2016 klinisk specialist her i Center for Voldtægtsofre. 

Jeg har set mange af de akutte ofre, men nu har jeg mere de opfølgende sygeplejesamtaler med ofrene. Jeg koordinerer med retsmedicinere, politi og anklagemyndighed, arrangerer tværfaglige seminarer, sørger for at instrukser er opdateret og laver og udgiver årsrapporten. Her til april er vi flyttet til Fælles Akut Modtagelsen, så der har jeg stået for flytningen og oplæring af personalet.

En ventil for de unge

I 2020 blev jeg så ansat på halv tid i Klinik for Seksuel Sundhed, som tilbyder gratis prævention og samtaler om seksuel sundhed for unge op til 30 år. Vi er et lille team af sygeplejersker, sundhedsplejersker og jordemødre, og vi taler med unge om alt, der rører sig i sexlivet - lige fra lystproblematikker og identitetskriser til skyld og skam ved et sexliv, der afviger fra det normale. Vi tilbyder ikke terapi, men henviser tit videre til andre organisationer og bliver dermed en ventil for alt, der er udfordrende i de unges liv. Det er egentlig en lægeopgave at lægge spiraler, men lægerne er også fuldt beskæftiget - så nu er vi to her i klinikken, der gør det, herunder mig selv.

Det er vigtigt for mig, at de unge passer på sig selv. I yderste konsekvens kan kvinder blive infertile, hvis de går rundt med en klamydiainfektion, og man kan dø af en graviditet uden for livmoderen - så det er vigtig viden at formidle.

Ingen drejebog

I Center for Voldtægtsofre ser vi alle former for seksuelle overgreb fra 15 år og op. Hvis overgrebet er foregået inden for de seneste syv dage, kalder vi dem akutte ofre. Her afhører retsmedicineren ofret og undersøger for dna-spor, mens sygeplejersken assisterer. Efterfølgende undersøger vi for seksuelt overførte sygdomme og taler om det videre forløb.

Der er ikke nogen drejebog, og det gør mit job virkelig spændende. Jeg kan stå over for en ung kvinde, der måske har flirtet lidt med en fyr til en fest, men som går i seng, fordi hun er træt eller har fået for meget at drikke. Pludselig vågner hun ved, at den unge gerningsperson prøver at have sex med hende. Der er også dem, som intet kan huske, men som har en fornemmelse af, at de har haft sex. Og der er de meget voldsomme sager, hvor ofret har været udsat for grov vold. Det spænder meget bredt.

Efter to-tre uger bliver de tilbudt en opfølgende samtale. Her er min opgave at stikke fingeren i jorden og f.eks. spørge til, om de kommer i skole, på arbejde, har suicidale tanker, har bestilt tid til psykolog, og hvordan de oplevede den retsmedicinske undersøgelse - for nogle kan den del være retraumatiserende. Jeg trækker meget på min masteruddannelse og forståelsen for, at voldtægt er en anden form for traume end andre voldelige traumer.

Et hak i tuden

Det kan selvfølgelig være hårdt at stå over for de her meget grimme historier. Når sårbare unge mennesker uden et godt netværk bliver udsat for overgreb, synes jeg virkelig, det kan være hårdt. De har i forvejen ondt i livet og får så endnu et hak i tuden. Og der er stor risiko for, at ofret efterfølgende udvikler betydelige senfølger. De kan blive suicidaltruet, og nogle udvikler PTSD.

De seksuelle senfølger er også betydelige. Men hvis jeg formår at hjælpe ofret videre i systemet, så batter det. Der mærker jeg virkelig, at der er en grund til, at vi er her. Det er en rar følelse.

Jeg er meget privilegeret og glad for mit job. Jeg elsker at få lov til at udbrede viden om seksuel sundhed. Den er ofte overset, men den har stor betydning for, hvordan vi oplever vores livskvalitet og generelle sundhed. Det giver mig en stor glæde at arbejde forebyggende med de unge mennesker - så bliver der forhåbentlig også på sigt færre, der får brug for Center for Voldtægtsofre. Jeg tænder virkelig på seksuel sundhed og brænder for at lære de unge at respektere hinandens grænser.