Sygeplejersken Årgang 2024 nr. 6

Fra allerførste færd i 1899 har Dansk Sygeplejeråd kæmpet for en bedre løn. Har det battet? Ja, mener sygeplejerske Christina Johansen. Hun oplever, at sygeplejerskers arbejde i dag bliver anerkendt, og at lønnen er acceptabel.

Bedre vilkår. Det har Dansk Sygeplejeråd (DSR) sammen med den øvrige fagbevægelse arbejdet for siden 1899. Senest har DSR i 2024 f.eks. forhandlet sig til, at gravide højst må have én nattevagt pr. uge. Det har Trine Byriel-Thygesen glæde af.

I 1899 fandtes ingen sygeplejeskoler, så Dansk Sygeplejeråd gik i gang med at udgive lærebøger og etablere uddannelse. 125 år senere er der mere end 25 muligheder for videreuddannelse. Malene Bæk Jakobsen har en kandidat i avanceret sygepleje.

Lønkampen tog et skridt fremad i Dansk Sygeplejeråds (DSR) 125 års jubilæumsår. Den fortsætter side om side med kampen for sygeplejefaget, der er i fare for at blive udvandet, siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for DSR.

Taknemmelighed for sejre i fortiden og et stærkt ønske om at sikre bedre vilkår, solidaritet og anerkendelse. Det er nogle af budskaberne fra fem sygeplejersker, som har reflekteret over Dansk Sygeplejeråds historie og de udfordringer, de og deres kolleger skal kæmpe for i fremtiden.

Rækken af formænd – og en enkelt forkvinde – for Dansk Sygeplejeråd fortæller historien om sygeplejen og samfundets udvikling i Danmark. Gå på opdagelse i tidslinjen over kvinderne i spidsen for sygeplejerskerne.

Siden 1899 er Dansk Sygeplejeråd kommet sygeplejersker til undsætning, når tvister skulle afgøres og rettigheder forsvares. Fra starten var det en del af fagbevægelsens DNA at gå ind i enkeltsager, fortæller historiker.

Åben dialog, flere præparater og online-journaler er i dag en del af specialsygeplejerske i psykiatri Solveig Rennebods arbejdsliv. Hun har – ligesom psykiatrien – forandret sig i løbet af 50 år i faget.

Sygeplejersker råbte typisk ikke op om deres løn, men efter Tjenestemandsreformen i 1969 fløj mange til tasterne. Bl.a. tre sygeplejersker, som opfordrede til en underskriftsindsamling.

Sygeplejersker står over for en fremtid, hvor teknologi og digitale løsninger kan frigøre tid til omsorg og pleje. Men det giver nye arbejdsgange, som kræver omskoling og tilpasning, mener tre eksperter.

Listerne over sygeplejersker, der udvikler og forsker, vokser støt. Blandt pionererne var Doris Christensen, der forskede i sygepleje til patienter med apopleksi. Sammen med kollegaen Susanne Zielke Schaarup udarbejdede hun i 2000 tre kliniske retningslinjer, der trækker spor til nutidens sygepleje.

Dansk Sygeplejeråd indførte i 1945 en tillidsmandsordning på de lokale hospitaler for at sikre, at aftaler om løn og arbejdsforhold blev overholdt. Initiativet mødte modstand, men blev alligevel vedtaget. 

I mere end 30 år har medlemmer af Dansk Sygeplejeråd svaret på spørgsmål om bl.a. rygning og kostvaner i Den Danske Sygeplejerskekohorte. Det har ført til ny viden om sundhed og sygdom. I dag er fokus også på arbejdsmiljø, og snart vil sygeplejerskers generelle trivsel også komme under forskernes lup.

Klokken 00.30 vækkes vi af den alarmerende nyhed, at der ligger en bevidstløs mand uden for forsamlingshuset, og at han er diabetiker. Det går gennem mit søvndrukne hoved, at de må have bud efter nat-lægen, men så går det op for mig, at jeg selv må tage affære.

Hvis man begår en fejl, trækker man ”følehornene til sig som en snegl”. Sådan beskrev en ukendt sygeplejeelev sin første tid i praktikken i Tidsskrift for Sygeplejersker i 1956.