Sygeplejersker spiser grønt og har mange veninder

“Det gik verden rundt.”

 Sådan lyder det kort og godt fra Mette Kildevæld Simonsen, når hun bliver spurgt til den mest opsigtsvækkende forskning fra Den Danske Sygeplejerskekohorte. Resultaterne, der blev verdenskendte, handler om rygning og brystkræft.

“Data fra kohorten kunne vise, at rygning øger risikoen for brystkræft. På samme vis har vi vist, at arbejdsmiljøet kan påvirke ens risiko for hjertekarsygdomme,” fortæller Mette Kildevæld Simonsen, som er forskningsleder af kohorten.

Kohorten er helt unik af flere årsager. Bl.a. fordi sygeplejersker er en meget homogen gruppe. 

 “Vi sender ud til over 70.000 sygeplejersker, der ligner hinanden meget. De er også rigtig gode til at svare på spørgsmål om livsstil og sundhed. Når vi spørger om migræne, så kan sygeplejersker svare meget mere nøjagtigt end andre uden samme sundhedsforståelse. Det gør svarene mere valide. Det specielle er også, at vi gentagne gange spørger om det samme, så vi kan følge de samme sygeplejerskers sundhed og livsstil og se udviklingen over tid.”

Sygeplejersker kan tåle alkohol

Sammenligner man viden fra kohorten med lignende viden om den danske befolkning, kan man se, at sygeplejersker er meget sunde. De opsøger oftere specialister, spiser grønt og sundt, ligesom de ryger mindre og motionerer mere. De drikker dog mere alkohol.

 “Vi ved ikke hvorfor. Men vi ved fra andre undersøgelser, at de er meget sociale og har mange veninder. Det kan også være, at man vil dulme et hårdt arbejdsliv. Det kunne man sagtens dykke mere ned i. Men det betyder ikke så meget for deres generelle sundhed. Sygeplejersker kan godt tåle alkoholen, fordi de har så god livsstil på mange andre områder.”

En anden ting, som gør kohorten til en unik skattekiste af viden, er muligheden for at koble data med de mange danske registre. Derfor ved forskerne i dag rigtig meget om sygeplejersker og sygdom generelt. Sygeplejerskekohorten har f.eks. vist, at rygestop blandt kræftoverlevere forlænger levetiden, og at nattevagter kan øge risikoen for demens. Og så har den vist, at stress i forbindelse med for højt arbejdstempo øger risikoen for hjerte-karsygdomme.

“Det er vigtigt at vide noget om, hvordan arbejdsmiljøet påvirker ens helbred. Det kan vi kun finde ud af ved at spørge sygeplejerskerne. Det kan vi ikke slå op i et register. Derfor er vi også begyndt at spørge mere og mere til arbejdsmiljø,” forklarer Mette Kildevæld Simonsen.

Ydmygt forbillede

Idéen til kohorten kom fra USA, hvor man siden 1973 har fulgt 120.000 sygeplejersker. Overlæge Erik Obel og sociolog Niels Kristian Rasmussen tog initiativ til den danske udgave, og Dansk Sygeplejeråd gav i 1993 adgang til sit medlemsregister. Rådets daværende forskningskonsulent, sygeplejerske Yrsa Andersen Hundrup, (død i 2020), var meget engageret i etableringen og tog en ph.d.-grad i hormonbehandling.

Dengang var forskerne nysgerrige efter at kende bivirkningerne ved at tage hormoner i overgangsalderen, som mere end hver femte af de danske kvinder mellem 55 og 65 år gjorde.

“Det er også grunden til, at man både i 1993 og 1999 kun stillede spørgsmål til kvindelige sygeplejersker over 44 år. I dag sendes undersøgelsen til alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd,” fortæller Mette Kildevæld Simonsen, der siden 2002 arbejdede side om side med Yrsa Andersen Hundrup.

“Hun var og er et stort forbillede for mig. Hun var enormt ydmyg over for datasættet og lærte mig, at vi skal være ekstremt grundige i vores undersøgelser. Hun understregede altid, hvor vigtigt det er for vores sundhed, at sygeplejersker tager sig tid til at svare på undersøgelserne.”

Yrsa Andersen Hundrup fandt da også ud af, at hormonerne gav en lille øget risiko for brystkræft, men samtidig kunne de forebygge knoglebrud i forbindelse med osteoporose. 

“Hun gik meget op i sin forskning. Kohorten var hendes baby, som hun beskyttede på bedste vis. Dengang var der ikke så mange andre forskere, der brugte dens data. Nu er den min baby, og jeg har nok åbnet mere op for adgangen til den. Jo flere, der er interesserede i at forske, jo bedre.”

14 pct. har følt sig diskrimineret

Gennem tiden har mellem 80 og 100 danske og udenlandske forskere kastet deres kyndige blik på svarene fra danske sygeplejersker. Hertil kommer de mange speciale- og ph.d.-studerende. Og der bliver ved med at komme interessant viden. Den seneste undersøgelse fra maj 2024 viser f.eks., at 14 pct. af sygeplejerskerne har følt sig dårligt behandlet eller diskrimineret på deres arbejdsplads inden for det sidste år, fortæller Mette Kildevæld.

“Det er mange, synes jeg. 25 pct. svarer, at det handler om køn, alder, etnicitet eller religion. De sidste 75 pct. svarer ”andre årsager”. Det skal vi spørge mere ind til næste gang, vi sender undersøgelsen ud.“
Hun understreger, at hun og de andre forskere lærer nyt fra gang til gang, og det gør dem bedre til at finjustere spørgsmålene fremadrettet.

“Vi udvikler os hele tiden. Vi ved også, at ensomhed er lige så helbredsskadelig som KRAM-faktorerne, så der mangler vi stadig viden. Fremover vil jeg derfor gerne spørge til sygeplejerskernes liv generelt: Hvordan har du det? Hvad tror du på? Har du et godt socialt netværk?” siger forskningslederen og tilføjer:

“Det er vigtigt at komme hele vejen rundt om sygeplejerskernes liv.”