Protestskriverier for bedre løn

Der var trængsel på debatsiderne i Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 13A i juli år 1969.

Sygeplejerskerne var indtil da stadig kendt for at være ”pæne piger”, der ikke klagede over deres løn, men tiden og samfundet var under forandring med opblomstringen af ungdomsoprør og kvindebevægelse.

Forud var gået to tjenestemandskommissioner, som havde mødt protester fra sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråd. Alligevel placerede Tjenestemandsreformen af 1969 sygeplejersker på et lavere løntrin i forhold til de mandedominerende fag. Meningen var, at lønindplaceringerne skulle revurderes senere. Men bl.a. udviklingen i samfundsøkonomien i 1970’erne betød, at der ikke skete en justering.

Beskæmmende tavse

Den langstrakte debat om Tjenestemandsreformen havde dog skabt en større bevidsthed hos sygeplejerskerne om deres lønniveau. Og nu begyndte flere at tage bladet fra munden.

Et af de mange debatindlæg i sygeplejerskernes fagblad i sommeren 1969 havde overskriften ’Protest’. Det var skrevet af tre sygeplejersker fra Hillerød Sygehus: Henny Lohse, Kirsten Lundberg, Vibeke Harbou. De indledte deres indlæg:

”Det virker beskæmmende, at mens politikerne påpeger det vanvittige i vores lønplacering; og mens lægen Tage Voss gang på gang fremhæver det umulige i sygeplejerskernes situation i sine indlæg i Ekstrabladet (senest den 16. juni 1969), er sygeplejerskerne tavse!”

Umagen værd at kæmpe?

Debatindlægget fortsatte med en opfordring til at bryde tavsheden og udtrykke utilfredshed med lønnen:

”Jamen, er vi da tilfredse med vor placering?” spurgte de tre sygeplejersker og fortsatte:

”Alle må efterhånden få det indtryk – eller finder vi, at det ikke er umagen værd at kæmpe for at opnå bedre vilkår? – eller er vi sløve, har nok i vore egne små hjemlige trakasserier? – eller siger vi til os selv, at det må være Dansk Sygeplejeråds opgave at løse de knuder for os?”

Henny Lohse, Kirsten Lundberg og Vibeke Harbou sluttede med at opfordre til en indsamling af underskrifter, så Dansk Sygeplejeråd kunne mærke støtten til en lønkamp fra sygeplejerskestanden:

”Naturligvis er det kun Dansk Sygeplejeråd, der kan forhandle, men mon ikke organisationen ville påskønne en opbakning fra alle sygeplejersker i form af protestskriverier stilet til Dansk Sygeplejeråd? Nu må tiden være inde til, at tillidsmændene over hele landet indsamler underskrifter fra sygeplejerskerne, således at Dansk Sygeplejeråd mærker, at den samlede sygeplejerskestand står bag organisationens bestræbelser for at opnå acceptable lønvilkår for sygeplejerskerne.”

Opfordringen blev ifølge to-bindsværket ’Firkløveret og ildsjælene’ fulgt, og efter godt to måneder havde Dansk Sygeplejeråd modtaget over 12.000 protest-skrivelser.