Molly Egelind elsker at spille sygeplejerske: "Jeg har kæmpe respekt for det overskud, man er nødt til at have"

Vi ankommer på en halvhullet grusbelagt parkeringsplads, hvor det første, vi ser, er et par slidte lader med rød maling, som er ved at krakelere. Det syner ikke af storhed og stjernestøv. Lige indtil man åbner døren. 

Indenfor er gangene så lange, at man kan fare vild i et paradis af pastelfarver i grønne nuancer. Og risikere at lande i sengestuen, sterilisationsrummet eller skyllerummet på Fredenslund Sygehus.  

Vi er i de legendariske Risbystudier i Albertslund, som tidligere har huset den efterhånden ikoniske TV 2-serie ‘Badehotellet’, men som nu danner rammen om ‘Sygeplejeskolen’, som kan ses på TV 2 Charlie og TV 2 Play.  

”Jeg elsker virkelig at filme i en hospitals-setting og spille sygeplejerske,” siger skuespiller Molly Egelind og fortsætter: 

“Der er så mange rutiner, vi kan leve os ind i. Men det er så dejligt at spille en scene, der handler om kærlighed, mens man står og ruller gaze eller tager en blodprøve. Det er en fantastisk setting at fortælle i.”  

Molly Egelind er efterhånden ved at være synonym med de pastelgrønne hospitalsgange, da hun på nu sjette sæson spiller hovedrollen som sygeplejeeleven Anna Rosenfeld i den populære serie. 

I løbet af sæsonerne, hvor man følger de unge elever og personalet på Fredenslund Sygehus i 1950’erne, har den 36-årige skuespiller fået en større forståelse for sygeplejefaget.  

”Det, vi laver her, er jo kun for sjov, men jeg vil sige, at jeg hen over de mange år, jeg har spillet sygeplejeelev, har fået endnu mere respekt for sygeplejefaget og de mennesker, der arbejder på hospitalerne og klinikkerne,” siger hun med reference til både faglighed og vilkår og den medmenneskelighed, som sygeplejersker besidder.  

Drama over lærebøger  

’Sygeplejeskolen’ havde premiere i oktober 2018, og i løbet af årene har sygepleje-historiker og ph.d. Susanne Malchau Dietz først arbejdet som konsulent og sidenhen også som researcher på produktionen. Her får hun bl.a. idéer til historierne ved at gå på opdagelse i arkivet af gamle udgaver af Sygeplejersken. 

Med udgangspunkt i sin forskning og faglighed har hun f.eks. stået for input til emner til forfatterne, finjustering af skuespillernes faglige ageren og udtale samt bidraget til opbygning af studierne. Desuden har hun også gennemlæst manuskripterne. 

Susanne Malchau Dietz er uddannet sygeplejerske i 1970’erne, og hun har arbejdet som operationssygeplejerske, intensivsygeplejerske og anæstesisygeplejerske. Erfaring, hun trækker på, ud over sin historiske viden. 

”Det vil sige, at de scener, der fagligt er allersværest at lave, har jeg selv haft i hænderne i årevis. Også selvom min praksis faldt 20 år efter Sygeplejeskolens. Men så er det så heldigt, at udviklingen fra 1950’erne til 1970’erne ikke er så meget større, end at jeg kan bruge det, som jeg selv har lært.” 

Hun er f.eks. med på optagelser af “fagligt kritiske scener”, som er scener, der f.eks. foregår i operationsstuen eller i sterilisationsrummet. Og hun sætter altid en ære i, at fagligheden er i orden og i overensstemmelse med forholdende fra dengang.  

”Men det er jo altid instruktøren, der bestemmer. Jeg kan ikke ødelægge dramaet med min faglighed. Dramaet skal have lov til at leve. Det er jo ikke et opslagsværk i en lærebog, om hvordan sygepleje var i 1954,” fastslår hun. 

Omsorg på det rette tidspunkt 

Lyset falder smukt ind spisesalen, som var det en sommerdag. Udenfor vinduet kan man skimte hospitalsbygningen på den anden side. Det er dog lys fra en lampe, og bygningen uden for er i virkeligheden ét stort lærred. Det understreger endnu en gang, at det ikke er the real deal. Alligevel har Molly Egelind lært en hel del i løbet af sine år som Anna blandt fiktive patienter på et iscenesat sygehus.  

”Jeg vidste ikke en dyt, da vi startede, men der er så mange ressourcer at trække på, og det er helt klart med til at hjælpe os til at se ud, som om vi kan,” griner hun. 

Det med ’at lade som om’ kan Malaika Berenth Mosendane nikke genkendende til. Hun spiller den engelske sygeplejerske Michelle Porter i serien, og hun har – efter eget udsagn - “ret optur” over at trække i kitlen. Et erhverv hun kender lidt, fordi moderen er sygeplejerske, men der er flere ting, som har overrasket hende.  

”Der er noget med håndtering af patienter, som jeg ikke havde tænkt over. Der var en scene, jeg lavede, hvor en patient får det virkelig dårligt, og hun flipper ud. Det med at man træder til, når patienter har det dårligt, og man er den, der drager omsorg på det rigtige tidspunkt, kan jeg godt lide,” siger Malaika Berenth Mosendane.  

Vi møder hende i en af seriens kendte kulisser, i sengestuen med de fire cremefarvede senge, en pedalspand i matchende nuancer, sengetøj med initialerne ‘FS’ og højt til loftet. Sideløbende med optagelserne i kulissen har skuespil-leren trukket på sin mors erfaring, og hun ringede endda til hende, da hun kom i tvivl om, hvordan en pulsmåler egentlig fungerede.  

Retter tit på skuespillerne  

I skyllerummet står en lille flaske af røgfarvet glas med en selvklæbende etiket med teksten ‘Ballerup Apotek’ og ‘æter’ på. Den er blot en af de mange rekvisitter i kulissen, som desuden indeholder vatrondeller, et rullebord, gummislanger og glaskolber.  

Rummet er et godt eksempel på, at der i en produktion som ’Sygeplejeskolen’ mødes mange forskellige fagligheder. For sygepleje, skuespil og tv-produktion skal smelte sammen i et. Trods det erindrer Susanne Malchau Dietz ikke at have indgået de vilde kompromiser i sin faglighed hen over årerne. Hun viser, hvordan man lægger en forbinding eller følger en af datidens mange sygeplejefaglige procedurer. Kort sagt samarbejder hun med produktionens mange afdelinger, så uniformer, sengetøj, operationssår m.m. ligner det, man brugte i 50’erne. Og så hjælper hun instruktør og skuespillere ved optagelserne.  

”Jeg retter tit på skuespillerne, det er også dét, jeg er ansat til. Hvis Anna skal tage et blodtryk eller en blodprøve, så viser jeg hende, hvordan hun holder sprøjten og kanylen, og så øver vi inden optagelsen. Hver gang der optages en scene, er jeg opmærksom på at fortælle skuespillerne, hvordan de fagligt skal gebærde sig ’du skal holde sådan på den her tang’ eller ’det er sterilt, og det er ikke sterilt’,” fortæller hun.  

Tudse-testen

Molly Egelind indrømmer, at hun tit spørger Sussane Malchau Dietz til råds om sygeplejen, og hun er ikke i tvivl om, at hun har lært en masse i rollen som Anna.  

”Når man skal lægge gummislangen om armen, inden man skal tage en blodprøve, skal den bindes stramt. Og når man er på operationsstuen og skal aflevere en kniv, skal den gives ned i hånden. Der er nemlig en direkte kommunikation i at sige ’her er den’. Sådanne detaljer får mig til at føle, at jeg ved, hvad jeg laver, men det kommunikerer også, at Anna ved, hvad hun laver som sygeplejerske, og at hun tør tage fat. Det giver en dejlig tryghed,” siger Molly Egelind.  

Spørgsmål som ‘hvorfor gør man sådan?’ eller ‘hvornår stoppede man med at bruge den metode?’ er eksempler på, hvad skuespilleren kan spørge om. Og det er i flere tilfælde kommet bag på Molly Egelind, hvor meget sygeplejen som fag har rykket sig fra 1950’erne til i dag.   

”Dengang var en graviditetstest vitterligt at sprøjte urin ind i en tudse. Der er sket så meget. Vi har nogle sindssygt dygtige forfattere og researchere, som siger, at det kan vi ikke, fordi det medikament kom altså først i 1956.” 

Tudse-testen, som Molly Egelind refererer til, er en graviditetstest, som er beskrevet i en lægebog fra 1954. Man mente, at en tudse kunne afsløre, om en kvinde var gravid, ved at sprøjte kvindens urin ind i tudsen. Hvis kvinden viste sig at være gravid, ville tudsen lægge æg inden for omkring 24 timer.  

Skal vise udviklingen

’Sygeplejeskolen’ er groft sagt bare en tv-serie i pastelfarvede kulisser. Men det at rende rundt på Fredenslund Sygehus har givet stof til eftertanke hos de to skuespillere, når de ser ud på den virkelige verden.  

”Jeg har enormt meget respekt for sygeplejefaget. Det havde jeg også før, men i endnu højere grad nu. Det er jo bare vanvittigt, at man skal kunne pleje nogen samtidig med, at folk har det dårligt omkring en. Kæmpe respekt for det overskud, man er nødt til at have,” siger Malaika Berenth Mosendane.  

I serien forsøger hovedkarakteren Anna hele tiden at se det gode i folk og hjælpe. Ifølge Molly Egelind skal serien forsøge at gøre en forskel ved at fortælle om noget, som er 70 år gammelt, men som vi kan spejle os i i dag. Dog uden at man som sådan løfter pegefingeren. Og så skal den også sætte tankerne i gang hos dem, der ser med.  

”Vi håber generelt med ’Sygeplejeskolen’, at det kan åbne for nogle snakke om, hvad vi er glade for, vi har udviklet os fra, og hvad vi er kede af at have rykket os længere væk fra i forhold til 1954, hvor vi er nu i serien,” siger hun. 

Vi bevæger os igen ud gennem de pastelgrønne gange med en simpel briks på den ene side og vagtstuen på den anden. I sengestuen står blomsterne i skæret af filmlyset. Det er det sidste, vi ser, inden vi går ud på den anden side af kulisserne, ud i virkeligheden og langt væk fra 1950’erne.