12 kvinder gennem 125 år

Charlotte Norrie

Juli 1899 — oktober 1899

I 1899 stifter Charlotte Norrie Dansk Sygeplejeraad og bliver den første formand i sygeplejerådets historie. Forinden var hun medstifter af International Council of Nurses (ICN). Charlotte Norrie var aktiv i kvindesagen og så muligheden for, at sygeplejersker i Danmark kunne organisere sig og styrke sygeplejerskernes status samt forbedre deres arbejds- og uddannelsesvilkår. Hun var ikke selv uddannet sygeplejerske, og den manglende titel blev en del af enden for hendes formandskab i Dansk Sygeplejeraad. Hun mødte stor modstand, fordi hospitalssygeplejerskerne ville have en fuldt uddannet sygeplejerske som formand. Hendes idéer om at knytte Dansk Sygeplejeraad til Danske Kvinders Nationalraad og ICN mødte heller ikke opbakning. Hun frasagde sig hvervet som formand efter tre måneder på posten.

Henny (Henriette) Tscherning

1899 – 1927

På Dansk Sygeplejeraads første generalforsamling bliver Henny Tscherning valgt som ny formand. Hun blev - imod traditionen for døtre fra embedsmandshjem - uddannet sygeplejerske i 1878. Hun mente, at sygeplejen skulle ledes af sygeplejersker, der også skulle have ansvaret for uddannelsen. Hendes vision for sygeplejeuddannelsen var inspireret af Florence Nightingales model, kaldet matron-model, med både teoretisk og praktisk undervisning. Modellen blev anvendt på St. Thomas’ Hospital, som hun besøgte på en studierejse til London i 1883. Hendes mærkesager som formand var en systematisk treårig sygeplejerskeuddannelse og statsautorisation af sygeplejersker i en tid, hvor alle kunne kalde sig sygeplejerske. Det blev dog først til virkelighed i 1933, året efter hendes død. I perioden 1915 til 1922 var hun formand for ICN. Henny Tscherning vandt stor respekt som fagpolitikker i Danmark og i udlandet i en tid, hvor kvinder hverken havde politisk stemmeret eller juridisk selvbestemmelse.

Charlotte Munck

1927 – 1932

I 1927 bliver Charlotte Munck valgt som formand. Siden 1924 havde hun arbejdet som næstformand side om side med daværende formand Henny Tscherning. Charlotte Munck tog i 1906 til USA og blev uddannet sygeplejerske i New York, hvilket ikke var velset af alle sygeplejersker i Danmark. Hun formåede dog at skabe respekt om sin person i Danmark og prægede sygeplejen gennem instruksbøger på alle afdelinger på det nybyggede Bispebjerg Hospital, hvor hun blev ansat som forstanderinde efter hospitalets indvielse i 1913. Charlotte Munck var med til at redigere bogen ’Lærebog og Haandbog i Sygepleje’. Bogen blev udgivet af Dansk Sygeplejeraad i 1926 og blev normdannende for dansk sygepleje i mange år. I hendes formandsperiode var mærkesagerne fortsat en forbedring af uddannelsen, kortere arbejdstid, bedre løn og pensionsforhold samt opnåelse af statsautorisation.

Gustava Hjorth

1932-33 og 1934-35

I 1932 bliver Gustava Hjorth konstitueret formand efter Charlotte Muncks død. Her sidder hun i et år indtil Margrethe Koch bliver valgt som formand i 1933. I 1934 bliver Margrethe Koch syg og Gustava Hjorth overtager igen posten som konstitueret formand indtil Elisabeth Withs formandskab i 1935. I 1938 modtager Gustava Hjorth Kongens fortjenstmedaljen i guld. 

Margrethe Koch

1933 – 1934

Magrethe Koch bliver i 1933 valgt som formand. Hun rejste i 1897 til USA og blev uddannet sygeplejerske i New York. Hendes erfaringer med det amerikanske uddannelsessystem kom til at have betydning for hendes senere virke. Hun kritiserede, at der i Danmark ikke var egentlige sygeplejeskoler med en systematisk oplæring. Hun argumenterede også for, at sygeplejeskolerne skulle ledes af en sygeplejerske. Margrethe Kochs synspunkter faldt sammen med det, Dansk Sygeplejeraad stod for. Hun var redaktør af Tidsskrift for Sygepleje i ni år fra 1924-1933. Hun skrev både artikler og bøger om bl.a. sygeplejeskoler og Dansk Sygeplejeraads historie. Som formand ønskede hun at føre samme kamp som forgængerne Henny Tscherning og Charlotte Munck. Men for Margrethe Koch var det også vigtigt at kæmpe for ordentlige bolig- og lønforhold og ikke mindst for kortere arbejdstid. Hendes formandsperiode var vigtig for Dansk Sygeplejeraad, fordi Rigsdagen i 1933 vedtog loven om statsautorisation af sygeplejersker. En kamp for statsanerkendelse som havde varet i godt 25 år.  

Elisabeth With

1935 – 1941

I 1935 bliver Elisabeth With valgt som formand. Hun blev udlært sygeplejerske i København men arbejdede i både Skotland, England og Indien, inden hun tog hjem for at arbejde som hjemmesygeplejerske i København. Som formand var Elisabeth Withs mærkesager især, at sygeplejerskerne skulle lønnes svarende til statens tjenestemænd, at de skulle have otte timers arbejdsdag, ret til at gifte sig uden at miste stilling og ret til at bo uden for sygehuset. I hendes tid som formand fik Dansk Sygeplejeraad sin første kollektive overenskomst, der indebar, at alle sygeplejersker fremover blev aflønnet ens. Et andet af hendes initiativer var forslag om en statsautoriseret arbejdsløshedskasse, der blev realiseret i 1942, året efter hun stoppede som formand.  

Maria Madsen

1941 - 1968

Efter Elisabeth With af helbredsmæssige årsager fratræder posten som formand i 1941, bliver Maria Madsen valgt. En formandsstilling, der bliver så krævende, at den i 1946 bliver gjort til en fuldtidsfunktion. I Maria Madsens formandsperiode i Dansk Sygeplejeråd (stavet med bolle-å fra 1948) steg medlemstallet fra 15.000 til 38.000. Maria Madsen kæmpede for, at sygeplejerskerne skulle have en højere placering i lønsystemet svarende til uddannelse og ansvarsområde. Gennem mange forhandlinger og to tjenestemandsreformer lykkedes det at nå frem til en ensartet og forbedret aflønning af sygeplejersker. Et andet af hendes mål var en forbedret og ensartet uddannelse. Hun var i bestyrelsen for Sygeplejerskers Samarbejde i Norden fra 1945-66, heraf som formand fra 1956-58, og medlem af ICN’s styrende organer fra 1946-67. Hun blev æresmedlem i de nordiske sygeplejerskeorganisationer og hjalp under besættelsen norske kollegaer, hvilket tvang hende til at gå under jorden. Allerede i sommeren 1945 skaffede hun ophold i Danmark til nødlidende kolleger fra Norden og Holland. I 1954 blev hun ridder af Dannebrog, og ved sin afgang fra formandsposten i 1968 blev hun ridder af 1. grad. 

Kirsten Stallknecht

1968 - 1996

Den 27 år lange formandsperiode ender for Maria Madsen i 1968, og 30-årige Kirsten Stallknecht bliver valgt og overtager formandsposten. Hun begyndte straks at omstrukturere organisationen, herunder administrationen og økonomien og arbejdede på at styrke dens position i det fagretlige system. I 1971 sikrede Dansk Sygeplejeråd sig en hovedaftale, som gav ret til at iværksætte konflikter. I 1973 strejkede danske sygeplejersker for første gang, og arbejdsnedlæggelsen varede i to måneder. I 1980 grundlagde hun Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning. I 1990 blev sygeplejerskeuddannelsen forlænget og ændret fra en lærlingeuddannelse til et studium. Da hun efter 28 år forlod formandsposten, blev hun præsident for ICN i perioden 1997-2001. Kirsten Stallknecht har modtaget mange internationale priser og blev i 1990 ridder af Dannebrog, i 1996 ridder af 1. grad af Dannebrog og i 2001 kommandør af Dannebrog. Ved ICN’ s kongres 2013 i Australien modtog Kirsten Stallknecht den største internationale hæder for sygeplejersker, Christiane Reimann-prisen, for sin utrættelige internationale indsats. 

Jette Søe

1996 - 2000

Da Kirsten Stallknecht forlader formandsposten i 1996, overtager Jette Søe. Hun blev uddannet på Ribe Amts Sygeplejeskole i 1980 og tog efterfølgende en mastergrad i public policy på RUC i 2003. I 1988 blev hun amtskredsformand i Ribe Amtskreds. Ved sin tiltræden som formand satte Jette Søe fokus på sygeplejerskernes rolle i velfærdsstatens sundhedspolitik og behovet for et sikkerhedsnet, der også fanger de marginaliserede borgere. Hun opfordrede medlemmerne til at engagere sig i sundhedspolitikken gennem deres faglige organisation. Hun førte sygeplejerskerne gennem den korte konflikt i 1999, hvorefter hun stoppede som formand i 2000.  

Connie Kruckow

2000 - 2009

I 2000 bliver Connie Kruckow valgt som ny formand. Fra 1976-1987 arbejdede hun som sygeplejerske, 1. assistent og afdelingssygeplejerske på forskellige afdelinger på Hillerød Sygehus. I 1987 blev hun faglig sekretær for Dansk Sygeplejeråd i Frederiksborg Amtskreds, og i 1993 formand for kredsen. Connie Kruckows formandstid var præget af store forandringer i både sundhedsvæsenet og samfundet. Kommunalreformen gav anledning til en modernisering af Dansk Sygeplejeråds struktur. I 2008 ledte Connie Kruckow de danske sygeplejersker gennem en historisk lang konflikt på otte uger. Året efter valgte hun at træde tilbage og overdrage formandsposten til næstformand Grete Christensen. 

Grete Christensen

2009 - 2023

Med Connie Kruckows afgang i 2009 bliver Grete Christensen fungerende formand for Dansk Sygeplejeråd, og med valget i september samme år bliver hun formand for Dansk Sygeplejeråd. Grete Christensen blev uddannet fra sygeplejeskolen i Holbæk i 1981. Hun var aktiv i fagforeningspolitik siden 1984, hvor hun fik en tillidsmandspost. I 1991 blev hun amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd Vestsjællands Amt, og i 1998 blev hun 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Hun har desuden været præsident for the European Federation of Nurses fra 2007 til 2010. Grete Christensen spillede en central rolle i fire konflikter i 1995, 1999, 2008 og i 2021, hvor strejken fra 19. juni til 27. august fandt sted. Hun var også forhandler i flere overenskomstforhandlinger og var med til at sikre væsentlige forbedringer, især inden for uddannelsesområdet. Senest bidrog hun til at bane vejen for løsninger på sygeplejerskernes lønefterslæb.

Dorthe Boe Danbjørg

2023 - 

Med den højeste stemmeprocent i nyere tid vælger medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg som frontfigur i 2023. Hun vælger titlen forkvinde. Dorthe Boe Danbjørg har 23 års erfaring som sygeplejerske, herunder på Børneonkologisk Afdeling på Rigshospitalet i København og i Nyborg Kommune. Hun har også erfaring fra uddannelsessektoren og blev cand.cur. i 2007. Siden 2018 var hun 2. næstformand i Dansk Sygeplejeråd.  

Kilder: Dansk Sygeplejehistorisk Museum , Sygeplejersken nr. 12/2009, Sygeplejersken nr. 12/2019 , Artiklerne ‘Dorthe Boe Danbjørg er ny forkvinde i Dansk Sygeplejeråd’ og ‘Grete Christensen stopper som formand i Dansk Sygeplejeråd’, www.dsr.dk