I fremtiden kan sygeplejersker arbejde hjemmefra

Forestil dig en sygeplejerske på aftenvagt, omgivet af robotter og avancerede digitale løsninger. Ikke for at overtage arbejdet, men for at give sygeplejersken mere tid til det, der virkelig betyder noget: omsorg og pleje.

Mange af de løsninger findes allerede, men den store udfordring er at finde ud af, hvordan vi bruger dem bedst muligt. Det vil uden tvivl give forandringer i arbejdslivet for mange sygeplejersker i fremtiden, mener Brian Holch Kristensen.

Han er innovationschef på Behovsfabrikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som med udbud af nye smarte løsninger skal bidrage til at løse de store udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor.

Ifølge Brian Holch Kristensen behøver sygeplejersker på et overordnet plan ikke at gå så højt op i at forstå selve teknologierne, som stort set altid virker. De skal i stedet være med til at definere formålet med at bruge teknologien.

Hans eget succeskriterium går på, om teknologien er med til at skabe ”en tilfreds og tryg sygeplejerske i en aftenvagt, som kan håndtere patienterne”.

”Idéen er, at vi skal have alt det væk omkring patienten, som vi i dag bruger en masse tid på, så sygeplejersken kan være sygeplejerske med den faglighed, der ligger i det. Nogle gange tænker jeg, at fremtidens sygeplejerske er omringet af robotter og den slags. Det er de måske også. Men vi stræber efter, at sygeplejersken kan blive endnu mere sygeplejefaglig i forhold til at mærke patienten.”

Vejleder og koordinator

Fremover vil det kun være de allermest syge og plejekrævende patienter, der bliver indlagt på hospitalet. Resten kan være indlagt digitalt, som det foregår i dag på landets første eHospital i Region Sjælland, og som der også lægges yderligere op til i regeringens nye sundhedsudspil.

På eHospitalet er borgeren indlagt hjemme eller på en kommunal sengeplads og har digital kontakt med sundhedspersonalet samt jævnlige besøg af en sygeplejerske.

Den udvikling vil fremover forandre mange sygeplejerskers arbejde markant, mener Mai-Britt Hägi-Pedersen, der er uddannet sygeplejerske. Hun er projektleder i Det Nære Sundhedsvæsen og forsker i telemedicin på Københavns Professionshøjskole og initiativtager til netværket ”Fremtidens Sygepleje og Teknologi”.

Hun tror, at der i langt højere grad bliver brug for, at sygeplejersker agerer koordinatorer, der giver specialiststøtte til det personale, der er fysisk til stede hos patienten.

”Det vil ofte være de kommunale sygeplejersker, der udfører opgaverne, og da de jo ofte er generalister, vil der være behov for, at nogen vejleder dem over afstand. Vi er på vej mod et helt fag, som skal omskoles, og lige nu uddanner man stadigvæk til ”gamle dage”, mener hun.

Arbejde hjemmefra

Hun ser potentialet i øget monitorering af patienter over afstand. Gennem digital opfølgning og overvågning kan sygeplejerskerne sikre, at patienternes tilstand bliver fulgt tæt. Denne tilgang kan også give sygeplejerskerne et mere fleksibelt arbejdsliv, fordi de ikke behøver være fysisk til stede på en arbejdsplads.

”Man kan måske have et ambulatorium til at køre om aftenen, hvor sygeplejersken arbejder hjemmefra nogle timer. Det kan være en mulighed, om ikke andet så en gulerod, for en sygeplejerske med små børn at kunne arbejde digitalt. Men det er også en udfordring for dem, der er skolet i, at man skal se og røre patienterne,” siger Mai-Britt Hägi-Pedersen, der også fastslår, at vi stadig vil have brug for helt almindelig traditionel sygepleje.

Hun mener, at Dansk Sygeplejeråd har haft en vigtig stemme i forhold til, at sygeplejerskerne bliver hørt i forbindelse med udviklingen af hele det digitale område.

”Vi sygeplejersker kender hverdagen og ved, hvad der kan lade sig gøre - hvornår teknologien er en belastning, og hvornår den er en hjælp. DSR har været pionerer og sørget for, at vi er med til at tage førerskab i udviklingen i samarbejde med ingeniører, læger og andre,” påpeger hun.

Modige ledere

Ejerskab for udviklingen af sygeplejen i fremtiden er netop ekstremt vigtigt, mener også Johanne Laursen Lykke.

Hun er ph.d-studerende i et innovations- og forskningsprojekt, der skal udvikle og teste en digital platform til kronisk syge neurologiske patienter. Tidligere har hun bl.a. været involveret i udviklingen af robotten ”Buddy” på Bispebjerg Hospital.

”Teknologien kan være med til at understøtte, at vi får et større datagrundlag at træffe beslutninger på. Sygeplejerskerne skal så lære at sortere i vigtig data og turde stille de rigtige spørgsmål og krav, så teknologien bliver tilpasset virkeligheden og sygeplejen. Det kræver modige ledere at inddrage medarbejderne i de her processer,” siger hun.

I arbejdet med ”Buddy” var der mange spørgsmål at tage stilling til. Robotten kan rent teknisk godt hente vand til patienterne, men er det den bedste løsning?

”Vi ønsker at gøre mange patienter mere aktive, så en robot skal ikke gøre dem mere sengeliggende. Dem, der kan hente vand selv, skal stadigvæk gøre det - også i fremtiden. Det er hele tiden en balance med, hvordan high tech-teknologi, automatisering og digitalisering kan understøtte de positive processer og den gode sygepleje, men vi skal også have øje for, hvad de kan frarøve.”

Fra læge- til patientopgave

Johanne Laursen Lykke mener, at det generelt vil kræve meget af sygeplejersker at følge med udviklingen inden for bare få år.

”Der vil stadig være et behov for at arbejde, som vi gør i dag. Vi skal stadig lave sårpleje, være nærværende, omsorgsfulde og have fokus på relation. Redskaberne til sygeplejen kommer til at forandre sig, og den øgede behandling i patienternes hjem medfører, at sygeplejerskerne skal indhente viden fra forskellige specialiserede enheder rundt om.”

Men ikke bare sygeplejerskerne vil blive udfordrede i fremtiden. Da Johanne Laursen Lykke blev uddannet i 2010, blev der talt om, hvordan IV-medicinering havde været en lægeopgave.

I dag er det stadig primært en opgave for sygeplejerskerne, men der er i øjeblikket flere projekter, hvor den behandling rykkes hjem til patienterne, som med hjælp fra nye teknologier bliver selvadministrerende.
Dette skift stiller nye krav til både sygeplejersker, patienter og pårørende.

”Vores rolle bliver derfor i højere grad at være formidlere og oversættere for patienterne, der skal forstå, hvordan de skal bruge de nye teknologier. Patienter kommer til at være meget større medspillere. For bare få år siden var lægen og sygeplejersken autoriteter, og alt, hvad de sagde, var korrekt. Fremover vil vi se et større partnerskab mellem patienterne og de sundhedsfaglige,” mener hun.