"De lagde stenene til, at vi i dag arbejder evidensbaseret"

På sådan en helt almindelig formiddag er der mange bolde i luften hos APN-sygeplejerske Malene Bæk Jakobsen. Hun taler med en borger, der er kommet i knibe og har akut behov for at få justeret det forløb, som APN-teamet har udarbejdet til ham.

Hun holder møde med sine kolleger om, hvordan de kan løfte kvaliteten af deres kliniske udredninger, og hun svarer på en stribe mails for at drive teamets lærings- og koordineringsarbejde videre.

Malene Bæk Jakobsen er en af de sygeplejersker, der har taget en kandidatuddannelse i avanceret sygepleje, Advanced Practice Nursing (APN), fra Aarhus Universitet. Hun blev for tre år siden færdig på det første hold på uddannelsen, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) var med til at etablere.

I dag er der efter professionsbacheloren mere end 25 muligheder for specialuddannelser, diplom-, kandidat- og masteruddannelser – og dertil forskningsuddannelsen til ph.d. Det har fortidens sygeplejersker været med til at sikre.

”De lagde stenene til, at vi i dag kan arbejde evidensbaseret med vores fag. At vi har fået en forskningstradition og har et fag, der har en fundamental fast kerne som en anerkendt profession, der er uundværlig i sundhedsvæsenet. Det gør, at vi nu kan arbejde videre med udviklingen og tilstræbe et endnu højere akademisk niveau,” siger Malene Bæk Jakobsen.

Kvalificerer sygeplejen

Malene Bæk Jakobsen arbejder i et team med seks APN-sygeplejersker i Aalborg Kommune. Hun oplever, at teamet gør en forskel for de borgere, der har de mest komplekse problemstillinger. Det sker i samarbejde med kolleger i kommunen, i privat praksis og på hospitalerne.

”Resultatet er, at de allermest skrøbelige borgere opnår nogle mere sammenhængende patientforløb. Vi kan finde ind til kernen af, hvad borgernes største problem er, relateret til hverdagslivet, og være med til at sikre mest mulig livskvalitet,” siger Malene Bæk Jakobsen, hvis arbejde foregår på mange planer.

Ud over at tilrettelægge og følge individuelle patientforløb, er hun med til at kvalificere sygeplejen gennem sparring med kolleger og udvikling af nye måder at gøre tingene på baseret på data.

”Mit job er utroligt meningsfuldt. Vi arbejder evidensbaseret, og vi oplever, at der er borgere, som faktisk føler, at vi hjælper dem i deres liv,” siger hun.

En kæmpe faglig udvikling

Vejen til evidensbaseret sygeplejepraksis har været lang.

Kravet om mindst tre års sygeplejerskeuddannelse blev opfyldt i 1933. Men først i 2001 blev uddannelsen en professionsbachelor som led i en internationalisering af det danske uddannelsessystem.

Lektor Steen Hundborg har været vidne til en ”kæmpe faglig udvikling” fra første parket som ansat på VIA University College i snart 30 år. I begyndelsen var uddannelsen i høj grad baseret på sygeplejerskers erfaringer. Nu er den forskningsbaseret og lægger op til livslang læring. Det giver de mange muligheder for efter- og videreuddannelsessystem også mulighed for.

Ifølge Steen Hundborg er professionsuddannelsen fulgt med udviklingen i faget: Den høje specialisering. Flere multisyge. Større inddragelse af patienten. Behov for klinisk lederskab i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Digitalisering og ny teknologi.

DSR har politisk indflydelse

”Udviklingen betyder, at sygeplejerskeuddannelsen skal være gearet til at uddanne til refleksive kompetencer. Man skal kunne reflektere over praksis og sin egen indsats. Man skal selv kunne opsøge og anvende viden og kunne bruge en PC på et højt niveau, og så skal man have en stærk kobling mellem det, man lærer i det teoretiske rum, og klinikken,” siger Steen Hundborg.

DSR har i 125 år kæmpet en politisk kamp for, at sygeplejersker fik deres egen uddannelse, og for hele tiden af forbedre og udvikle faget. Og det er der stadig brug for den dag i dag.

”Ligesom dengang skal sygeplejersker også i dag være kampberedte og tage del i den aktuelle uddannelsespolitik på baggrund af saglige og faglige argumenter,” siger Steen Hundborg.