"Når vi står sammen, kan vi opnå meget mere"

Sygeplejerskerne har fået disse spørgsmål:

Hvad er du som sygeplejerske taknemmelig for, at DSR-kolleger har skabt for dig i fortiden?

Hvad er for dig det vigtigste, som du og DSR-kolleger i dag bør arbejde for skal ske i fremtiden?

Maria Stevenson, 46 år, projekt- og forskningssygeplejerske, Odense Universitetshospital, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling

"Jeg synes, det er utroligt, hvad tidligere kollegaer i Dansk Sygeplejeråd har opnået gennem tiden. Jeg er både stolt af vores profession og taknemmelig for, hvordan vi er organiseret i Danmark. Vores model er en inspiration for andre lande, hvor man ikke har samme tradition for fagbevægelse. Det er vigtigt at huske, især i de udfordrende tider, hvor vi måske spørger os selv, hvad fagforeningen gør for os. Når vi står sammen, kan vi opnå meget mere. Den solidaritet, der er skabt gennem Dansk Sygeplejeråd, har forbedret vores arbejdsvilkår, og det er noget, ingen kunne have opnået alene – det har krævet mange ildsjæle, og dem er jeg taknemmelig for."

"Vi er et fag, som er til debat, og der har været mange kampe – også på det seneste. Vi, sygeplejerskerne, er en vigtig gruppe i velfærdssamfundet, men vi bliver ofte presset. Flere kollegaer er frustrerede over, at fagforeningen ikke gør mere, og de stiller spørgsmål til, hvorfor vi ikke bliver hørt og anerkendt? Jeg tror ikke på, at det hjælper at melde sig ud af DSR. Hvis vi vil bevare et stærkt sundhedsvæsen, må vi stå solidarisk sammen, for hvis vi splittes, smuldrer vores ideal om fællesskab."

Michael Langdorf-Jørgensen, 45 år, sygeplejerske, Cand.cur., Psykiatrisk Center København

”Jeg er taknemmelig for, at der har været en kontinuerlig kamp for ligestilling og anerkendelse, ikke kun af kvinders rettigheder, men også for ligestilling på arbejdsmarkedet. Derudover er jeg glad for, at DSR er en faglig forening, ikke blot en fagforening. Det er mere end bare en lønmodtagerorganisation – organisationen har været med til at udvikle faget og gøre uddannelsen til en professionsbacheloruddannelse. Nu trues det af politisk indblanding, hvor man risikerer at reducere uddannelsens længde, hvilket vil være skadeligt for både faget og samfundet. Kampen for udvikling og anerkendelse fortsætter, og jeg synes, at den er vigtigere end nogensinde.”

”Vi skal være solidariske og kæmpe for hinanden, især i svære tider med både konflikt og stormvejr. Sundhedsvæsenet er under pres, og når nogen siger stop, skal vi bakke dem op. Vi må ikke stiltiende acceptere forringede vilkår – som et af verdens rigeste samfund bør det afspejles i vores sundhedsvæsen, både i arbejdsmiljø, betingelser og løn.”

Sidsel Juel Jensen, 36 år, hjemmesygeplejerske, Egedal Kommune 

Jeg er taknemmelig for alt det, som man normalt tager for givet, fordi det bare er sådan, det er. Det er f.eks. arbejdstidsregler, som DSR har sat sit præg på via overenskomstforhandlingerne gennem tiden. Der har siddet tidligere DSR-kollegaer og tænkt over, hvad der ville være bedst for os ude på arbejdspladserne, hvilket har gjort, at det bliver så skånsomt som muligt for os at gå på arbejde.”

”Som sygeplejerske er der meget fokus på arbejdsmiljøet. Jeg tror ikke, at det alene er en politisk fagforeningskamp, og at der bare er nogen, der skal give os et godt arbejdsmiljø. Jeg tror på, at vi selv kan være med til at skabe det. Noget af det, der kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø, er at tale om, at det er rart at gå på arbejde – selvfølgelig kun hvis det er rart, men det håber jeg, at det er for mange. Vi vil gerne have flere sygeplejersker – og jeg siger ikke, at vi kun skal vise alt det gode, men jeg synes også, at vi skal vise, hvor dejligt sygeplejefaget er.”

Parvin Sølvsteen, 41 år, sygeplejerske og adjunkt, Københavns Professionshøjskole

”Jeg er taknemmelig for, at tidligere DSR-kollegaer har været med til at vende retorikken og italesat sygeplejefaget og fagligheden som mere end bare pleje. Da jeg læste til sygeplejerske i 00’erne havde jeg et helt andet indtryk af sygeplejefaget, end jeg har i dag. Jeg er også blevet ældre og mere erfaren, men jeg er taknemmelig for, at faget er en profession, som læres, udvikles og forskes i. Det er ikke et fag alle kan, og vi vil gerne væk fra at degraderes til varme hænder, men hellere kvalificeres som dygtige sygeplejersker, så vores patienter og borgere får den behandling, de har krav på."

”Jeg synes, at vi fortsat skal have fokus på fagligheden, hvor dygtige vi er, og hvor vigtige vi er for samfundet. Det er også noget, jeg selv lægger vægt på i mit arbejde som underviser på sygeplejerskeuddannelsen. Når det er sagt, synes jeg også, at det er vigtigt at påpege, når vores vilkår er dårlige, og sige fra overfor dem, der pådutter os dem. Det er de to spor, jeg synes, vi skal kæmpe for i fremtiden – og jeg tror på, at vi kun kan gøre det, hvis vi gør det sammen.”

Mathilde Krabbe, 23 år, sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

"Jeg er taknemmelig for, at tidligere generationer af sygeplejersker gik sammen og skabte Dansk Sygeplejeråd. De kæmpede ikke kun for vores rettigheder dengang, men har også arbejdet for at udvikle og udvide dem gennem årene, og på den måde er de blevet både flere og større.”

”Vi skal arbejde for bedre vilkår, anerkendelse og flere kolleger, og det skal vi stå sammen om. Men jeg synes også, at det går hånd i hånd med, at vi skal have et sundhedsvæsen, der giver plads til det. Det handler bl.a. om økonomi helt oppefra, for vi har stadig sparerunder og ansættelsesstop, men regeringen prioriterer at sende mange penge til andre lande, for at støvsuge sygeplejerskerne til os, selvom de selv har brug for dem. Så jeg synes også, at vi skal kæmpe for at sundhedsvæsenet bliver trygt, mens vi har respekt for andre landes sundhedsvæsen.”