"Nu bliver jeg passet bedre på"

Trine Byriel-Thygesen er gravid med sit andet barn. Hun er en af de sygeplejersker, som kan føle på sin egen krop, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) har aftalt en ny overenskomst i år.

”Jeg har kunnet mærke en forskel, efter jeg stoppede med at have de sædvanlige nattevagter. Jeg har været mindre træt, og jeg har sovet bedre. For mig betyder den nye overenskomst, at jeg bliver passet bedre på. Forskningen siger jo, at der er øget risiko for at abortere ved nattevagter,” siger hun om det nye vilkår, der sikrer, at gravide sygeplejersker højst må have én nattevagt om ugen.

Før graviditeten havde hun otte til 10 nattevagter om måneden på Nyremedicinsk Sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital. Det passede godt med logistikken i familien, at hun arbejdede dag eller nat.

Så da der i foråret kom begrænsning på antallet af nattevagter, gav det udfordringer, fordi hun fik flere aftenvagter.Så skulle der findes pasning af sønnen på tre år. På afdelingen kunne det også mærkes, at der nu blev taget større hensyn til de gravide.

”Vi er et ungt personale, hvor der er forholdsvis mange gravide og på barsel. Så da jeg fik færre nattevagter, var der kolleger, der fik rigtig mange, og det gav mig da dårlig samvittighed. Jeg er klar over, at det er en ledelsesopgave at få vagtplanen til at gå op, men det kan måske blive svært at fastholde og rekruttere, når vagtbyrden er tung,” siger Trine Byriel-Thygesen, der nu er på graviditetsorlov.

DSR har præget ligestillingen

DSR er historisk gået foran med at skaffe gode vilkår under barsel: Løn, pension, fastholdelse af anciennitet og optjening af ferie.

”På de punkter har vi bedre forhold end mange andre lønmodtagere. Vi er et kvindefag, og det er oftest kvinder, der går på lang barsel. Så i forhold til ligestilling er det vigtigt, at vi har prioriteret ikke at komme økonomisk bagud,” siger Trine Byriel-Thygesen.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen er barsel et eksempel på, at fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og politikere har været gode til at samarbejde om at opbygge velfærdsstaten, navnlig efter 2. Verdenskrig. Dette samarbejde kaldes dobbeltregulering.

”Dobbeltregulering er, når politikerne laver lovgivning om velfærd, f.eks. om pension, barsel og ferie, og samtidig bliver der opbygget et system i overenskomsterne, som spiller sammen med lovene, og som passer til virkeligheden ude på arbejdspladserne,” siger hun.

Det har ifølge Nana Wesley Hansen ofte været de offentligt ansatte, der har drevet udviklingen mod bedre velfærdselementer i overenskomsterne.

”Kravene kommer jo et sted fra og ofte fra medlemmerne, og dér har de store organisationer med mange kvinder presset mere på i forhold til f.eks. barsel, hvor det offentlige i en årrække har haft flere uger med løn end det private,” siger hun.

Svært for egne krav

Nøk for nøk er vilkårene forbedret, og det er i vidt omfang lykkedes, fordi lønmodtagerne har stået sammen i forhandlingsfællesskaber. De har bestemt ikke altid være enige, systemet gør det svært at fremme krav, som ikke er det brede fællesskabs krav.

”Det er en af grundene til, at sygeplejerskerne har haft svært ved at flytte sig i lønhierarkiet. De har jo skullet have de andre fagforbund med på idéen,” siger Nana Wesley Hansen.

Men DSR har en styrke og medindflydelse takket være fællesskabet.

”Man står over for nogle stærke arbejdsgivere, og så er det godt at være mange, der står sammen. På den måde har sygeplejerskerne fået medindflydelse på de store klinger i samfundsudviklingen.”