Stolthed og kampgejst: Sygeplejerskernes fremdrift skyldes deres vilje til konflikt

Mindst 7.600 kr. mere i løn og pension om måneden. Det er sygeplejerske Christina Johansens udbytte af Dansk Sygeplejeråds (DSR) seneste kollektive lønforhandlinger.

”De fleste vil formentlig sige, at de gerne vil have endnu mere i løn. Men jeg synes egentlig, at min løn er forhandlet op på et acceptabelt niveau, siden jeg startede som sygeplejerske for snart otte år siden,” siger Christina Johansen, der er sygeplejerske på Plastikkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet og primært arbejder i dag- og nattevagter.

Lønstigningen kommer trinvis frem til begyndelsen af 2026, og skyldes DSR’s aftaler om overenskomst 2024 og trepartsaftalen med regeringen og regionerne fra 2023.

Forud er gået mange år med pres på for mere i løn. Det har været et krav lige siden etableringen af fagforeningen i 1899. Sygeplejersker har mere end nogen anden offentlig faggruppe været parate til at strejke. Fem gange har de strejket, siden DSR i 1972 vandt retten til konflikt i forbindelse med fornyelse af overenskomster.

Men nu er tiden en anden, oplever Christina Johansen:

”Vi er i en anden tid nu, hvor jeg ikke føler, at jeg får en dårlig løn. Det må jeg være ærlig at sige. Jeg føler, at vi i dag bliver anerkendt for det, vi kan og gør. De tidligere generationers kampe har været med til at sikre, at vi nu er der, hvor vi er.”

En pil i den rigtige retning

Christina Johansen har fundet gamle lønsedler frem. For syv år siden fik hun 44 kr. i tillæg pr. time på aftenvagt. Nu får hun godt 71 kr. Også natarbejde har fået mærkbare nøk op til i dag 84 kr. pr. time. Hun har ca. seks nattevagter om måneden, hvor kæresten og drengene på to og fem år må undvære hende derhjemme.

”Jeg ser det som et kæmpe plus, at Dansk Sygeplejeråd har taget dialogen med regeringen og fået fokus på at honorere det arbejde, der gøres på de tidspunkter, hvor de fleste gerne vil have fri,” siger hun om trepartsaftalen, der gav hospitalsansatte som hende tillæg for anciennitet og vagter på skæve tidspunkter på i alt 3.350 kr.

”Det er en pil i den rigtige retning,” oplever Christina Johansen.

Rykket op i lønhierarkiet

Historiker Astrid Elkjær Sørensen har forsket i sygeplejerskers lønudvikling over de seneste fem årtier. I den periode er sygeplejersker rykket op i lønhierarkiet blandt offentlig ansatte. Sygeplejerskernes fremdrift skyldes deres vilje til konflikt kombineret med fokus på faglig udvikling, siger historikeren.

”Den strategi har hele vejen fra starten i 1899 betydet, at udviklingen har været to skridt frem og et tilbage,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

På den måde er sygeplejerskerne kommet støt fremad.

”Sygeplejersker ligger i dag i toppen blandt de kvindedominerede fag. De har siden 1969 overhalet nogle af de andre omsorgsfag,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Prisen har været at kaste sig ud i den ene strejke efter den anden. Senest i 2021.

Men hvorfra stammer den kampgejst? Den hænger sammen med stoltheden over professionen, mener historikeren. Helt fra begyndelsen har DSR insisteret på at etablere uddannelse af høj kvalitet og på at have sygeplejersker som egne ledere.

Ry for at være kampklare

”Det er et fag med meget stor professionsstolthed, og et fag, der har formået at have mange stærke ledere. Den bevidsthed om egen profession har betydet meget i forhold til den selvtillid, man udviser i faget,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Selvom sygeplejerskerne senest har stemt ja til overenskomsten i 2024, har de stadig ry af at være kampklare, og det giver gennemslagskraft, siger Astrid Elkjær Sørensen.

”De går blandt samarbejdspartnere under tilnavnet ’de vrede sygeplejersker’. Det kan være en ulempe, at man regnes for en besværlig samarbejdspartner. Men det har den fordel, at andre kan være bange for at pille for meget ved ens forhold. For det kan måske udløse ballade.”