Initiativet mødte først modstand, men siden 1945 har der været tillidsmænd i DSR

På et hovedbestyrelsesmøde i januar 1945 foreslog forretningsudvalget i Dansk Sygeplejeråd at vælge en tillidsmand på hvert sygehus blandt de ansatte sygeplejersker for at sikre, at kollegiale vedtægter, løn- og arbejdsforhold blev overholdt. Det var nemlig ofte tilfældigt, om Dansk Sygeplejeråd blev gjort opmærksom på, at aftalerne blev overtrådt.

Forslaget mødte ifølge bogen ’Firkløveret og ildsjælene’ modstand fra især Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Elisabeth With, der frygtede, at tillidsmændene ville modarbejde de overordnede sygeplejersker. Forslaget blev dog vedtaget, og i årsberetningen for 1945 blev tillidsmændene fremhævet som et betydningsfuldt bindeled i Dansk Sygeplejeråds struktur.

140 usikre tillidsmænd

Omkring 140 tillidsmænd blev valgt, men de stod usikre over for deres nye opgaver, fordi de ikke fik synderlig opbakning.

På et repræsentantskabsmøde i Dansk Sygeplejeråd i foråret 1947 var tillidsmandsinstitutionen igen på dagsordenen. Elisabeth With syntes ikke om, at eleverne kunne gå til tillidsmanden udenom den overordnede sygeplejerske, fordi det kunne ”ødelægge prestigen.”

Forstanderinde for sygeplejeskolen på Rødkilde Højskole, Inger Gøtzsche, bidrog til debatten ved at gøre opmærksom på, at en af grundene til, at unge piger ikke ønskede at blive sygeplejersker, var den umyndiggørelse, de følte lå i uddannelsen. Hun mente derfor, det var vigtigt, at nogen kunne tage sig af elevernes forhold. Til sidst blev det også vedtaget, at tillidsmanden skulle samarbejde med den overordnede sygeplejerske.

Hvad kan det udvikle sig til?

10 år senere i 1955 holdt Dansk Sygeplejeråd det første fællesmøde for tillidsmændene. Her udtrykte de utilfredshed med den etårige valgperiode, som de mente var for kort tid til at lære arbejdet at kende. Det førte til, at valgperioden blev forlænget til tre år.

Et andet forslag var årlige tillidsmandsmøder, hvor de kunne mødes og drøfte opgaver og erfaringer i fællesskab. Blandt ledelsen var der en bekymring for, hvad tillidsmandsinstitutionen kunne udvikle sig til.

Lovudvalgets formand, Grete Weye Hansen, slog fast, at tillidsmændene ikke ville være en besluttende myndighed, men at deres ønske om årlige møder bundede i at få et bedre grundlag at udføre tillidsmandsarbejdet på. Det endte med, at blive vedtaget, at tillidsmændene kunne indkaldes til møde så ofte, hovedbestyrelsen fandt det nødvendigt.

Vigtig rolle i dag

I dag er TR-systemet stadig et meget betydningsfuldt bindeled i Dansk Sygeplejeråd. At have en repræsentant for Dansk Sygeplejeråd blandt sine kollegaer har betydning for både løn, indflydelse og samarbejde med arbejdsgiverne.

F.eks. opdagede fællestillidsrepræsentant i Horsens Kommune, Berit Wentzer Licht, at der gennem mere end et år havde været fejl i en kollegas lønsedler. Det resulterede en løn-efterbetaling på knap 80.000 kr.
Tillidsrepræsentanterne kan også hjælpe, når der opstår problemer ifm.langtidssygemeldinger og fyringer, eller når arbejdstidsreglerne ikke bliver overholdt. Her kan der være stor forskel på, hvordan man bliver behandlet, alt efter om man er medlem af en fagforening og har en tillidsrepræsentant eller ej.