Scanninger i hjemmet redder liv

Den hvide Toyota Proace City med ”Akutteam” på siderne ruller ind på skærverne, og håndbremsen bliver trukket foran et klassisk etplanshus. Sygeplejersken hopper ud, trækker sine tre tasker og en tablet ud fra sidedøren, inden hun bevæger sig hen til hoveddøren og banker på. 

”Goddag. Jeg hedder Tine, og jeg er akutsygeplejerske.” 

Tine Elgård Clausen tager sine blå overtræksfutter på og går ind i stuen. I en sort lænestol længst mod hjørnet sidder Peder Petersen. 

”Prøv at fortælle, hvordan det går med dig?” 

”Det er ikke gået så godt de sidste tre dage. Det kniber med at få luft og med balancen.” 

”Bliver du forpustet, når du snakker med mig?” 

”Nej,” lyder det fra lænestolen. 

Klokken har passeret 8.30, og vi er i Vonsild i den sydlige del af Kolding. Dette er første besøg på Tine Elgård Clausens vagt, hvor hun starter med at måle blodtryk og tage temperaturen. Herefter gør hun klar til at tage blodprøver, alt imens Peder Petersen sidder tilbagelænet i hjemmet. 

”Du må stikke, hvor du vil,” siger han. 

Hun tager blodprøverne i højre arm, mens Peder Petersen sidder tilbagelænet i stolen. De fyldte blodprøveglas bliver sat til side på sofabordet. Lige ved Kähler-vasen med lyserøde roser i. 

Første i Europa 

Tine Elgård Clausen har arbejdet i akutteamet i Kolding Kommune i seks og et halvt år. I løbet af 2022 blev hun som et led i et ph.d.-projekt – sammen med resten af akutteamet – oplært og certificeret i at kunne tage venøse blodprøver samt udføre fokuserede lungeultralydsscanninger, en såkaldt FLUS, i borgeres hjem. 

”Jeg tænkte, at det lød svært,” siger Tine Elgård Clausen og griner: 

”Men det var det ikke, fordi man får en grundig oplæring. Det lød enormt spændende at udvide vores felt, få flere redskaber og komme et spadestik dybere ude hos borgerne. Vi vil gerne undersøge dem grundigt i eget hjem, så vi på oplyst grundlag kan beholde dem hjemme eller se, at her er der brug for en indlæggelse.” 

Akutteamet i Kolding er de første sygeplejersker i Europa til at blive certificeret til at lave en FLUS som følge af læge og ph.d. Siri Aas Smedemarks forskningsprojekt ”Øget diagnostisk udstyr til forebyggelse af indlæggelser blandt ældre”.

Hun fortæller:  

”Kolding er virkelig first movers. På verdensbasis har jeg heller ikke fornemmelse af, at sygeplejersker udfører fokuserede lungeultralydsscanninger.”  

Siri Aas Smedemark er tilknyttet Geriatrisk Forskningsenhed på Odense Universitetshospital & Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og har undersøgt, om øget diagnostisk udstyr i forbindelse med vurderinger af akut syge, ældre borgere i eget hjem kan forebygge hospitalsindlæggelser og andre negative helbredsudfald. 

”Idéen med projektet var at se, om vi kunne undgå nogle af de akutte indlæggelser, som især skyldes infektioner og dehydrering, og optimere diagnostikken af ældre i primærsektoren. Ældre har ofte mange atypiske symptomer. F.eks. får mange ikke feber og hoster ikke, selvom de har lungebetændelse,” forklarer Siri Aas Smedemark og fortsætter: 

”Akutsygeplejersker er i stand til at måle blodtryk, puls, respirationsfrekvens, temperatur og lave kapillærmåling med et infektionstal, men hvis man puttede mere ned i de kufferter, akutsygeplejersker kører rundt med, f.eks. ekstra blodprøveudstyr og en fokuseret lungeultralydsscanning, kan vi måske bedre diagnosticere f.eks. lungebetændelser tidligere.” 

Oplæring af akutteamet er sket via bioanalytikere på Kolding Sygehus, som har undervist i at tage venøse blodprøver, og ved hjælp af e-læring, virtual reality og supervision har de lært at scanne og fortolke billederne fra FLUS’en. Sygeplejerskerne har også haft mulighed for support via tele-ultralyd og har kunne få direkte supervision af en scanning, mens de var ved en borger.

”Du har væske på højre side” 

Tine Elgård Clausen går ud i køkkenet og tager nogle ark af køkkenrullen. Inde i stuen har hun åbnet en af taskerne og fundet udstyret frem til at scanne lungerne. Hun beder Peder Petersen om at tage sin gråblå polo af. 

”Se, så skal jeg scanne dig nogle forskellige steder på overkroppen” 

”Er det koldt?” spørger han i samme sekund, som gelen rammer brystet. 

”Det er lidt koldt, ja. Så skal jeg nok bagefter fortælle dig, hvad jeg har set."

Scanningen starter. Scanneren rammer højre side af brystkassen, mens Tine Elgård Clausen holder øje med skærmen ved sin side. Hun kører scanneren roligt rundt. Der smøres gel på modsatte side af brystkassen, og scanningen fortsætter. Der er stille i stuen. 

”Du har i hvert fald væske på højre side,” konstaterer Tine Elgård Clausen.

Brystkassen bliver tørret af med et stykke køkkenrulle. Peder Petersen læner sig nu frem i stolen, så ryggen kan blive scannet som det sidste.  

”Der er moderat mængde på højre side og en lille mængde på venstre side. Lægen skal tage stilling til, om du skal øges lidt i vanddrivende. Det kunne godt tyde på det.” 

Køkkenrullen ryger i skraldespanden, mens poloen ryger på overkroppen. I mellemtiden er blodprøverne blevet analyseret i en maskine henne på sofabordet og har givet ny indsigt. 

”Dine nyretal er lidt forhøjet. Det er et tegn på, at du måske godt kunne bruge lidt mere væske.”  

56 pct. færre dør 

Scanningsudstyret kræver mere plads end vanlig og lidt mere tid. Omvendt får sygeplejerskerne foræret mere tid til at observere borgeren. 

”Vi scanner helt konkret efter pleuralinjen, for at se om der er pleuraeffusioner, lungestase, pneumoni, anden patologi, tumorer eller konsolideringer. Man følger pleurahinden rundt i ydersiden af lungen. Det er en fokuseret scanning, som betyder, at vi scanner en protokol i et mønster, så der er nogle ting, vi kan få svar på ved scanningen, men der er ting, vi ikke kan få svar på, for vi kan ikke scanne gennem rask lungevæv,” forklarer Tine Elgård Clausen. 

I gennemsnit laver akutteamet en FLUS én til to gange i døgnet, mens de venøse blodprøver er omkring tre.

Vurderingerne i hjemmet med udstyret, som inkluderer blodprøverne med straks-svar for infektions-, nyre- og væsketal samt en FLUS, har vist sig ikke at reducere antallet af indlæggelser. I stedet konkluderer forskningen, at dødeligheden i interventionsgruppen reduceres med 56 pct.  

”Det er lidt tankevækkende, at vi gør det. Vi kan ikke 100 pct. forklare vores fund, men vores hypotese er, at vi ved hjælp af udstyret finder sygdommen tidligere i forløbet og derved får iværksat den rigtige behandling på dag nul frem for dag tre og får indlagt de rigtige mennesker. Det er svært at diagnosticere ældre, fordi de ofte ikke har tegn på akut sygdom, som jeg har lært i lærebogen, f.eks. at man skal hoste ved lungebetændelse eller have smerter ved vandladning, når man har blærebetændelse,” siger Siri Aas Smedemark.

Styrket faglighed 

Den praktiserende læge kan bede akutteamet om at køre ud til en borger. Hjemmesygeplejen har også mulighed for at bede akutteamet om hjælp til en borger, der har ændret sig, men den praktiserende læge skal altid ind over. 

”Akutsygeplejerskerne skal være lidt mere på vagt pga. de ældres atypiske symptomer. De får lov til at bruge faget i bredden, dybden og højden. Borgerne føler sig trygge, fordi der kommer en kompetent sygeplejerske ind ad døren, som kan forklare og gøre, uden man skal indlægges. Det er toptunede sygeplejersker, som kan deres fag,” forklarer Nynne Kathrine Døssing, leder af Faglig Kvalitet og Læring i Kolding Kommune.

Efter et borgerbesøg ringer sygeplejersken den praktiserende læge op, hvor de videreformidler observationer og resultater. Derfor kræver det, at sygeplejerskerne kan sætte scanningsresultaterne ind i en klinisk kontekst til praktiserende læge.  

”Som sygeplejerske er det dejligt at få det ansvar, som man tit står med, fordi lægen ikke selv har set borgeren, så de lytter meget til det, vi vurderer. Det er en kæmpe gave, at vi har fået det her med i rygsækken. Det styrker vores faglighed,” siger Tine Elgård Clausen. 

Sygeplejersken er på vej ud af Peder Petersens hjem og minder ham om, at lægen kommer forbi senere. Hun siger farvel og går mod bilen iført sin røde rygsæk. Telefonen ringer igen, Tine Elgård Clausen hopper i bilen mod næste borger.