Sygeplejersken
”Vi kan ting, som ikke ret mange kan”
Komplekse patienter og et særligt sammenhold var med til at lokke Kathrine Due Larsen tilbage som sygeplejerske på en lungemedicinsk og infektionsmedicinsk afdeling. Hun mener, at sygeplejerskerne lige netop her kan noget unikt.
Sygeplejersken 2024 nr. 7
Af:
Anton Kjøller Alexandersen
Foto:
Marcus Emil Christensen
Klokken er 07.00, og Kathrine Due Larsen er lige mødt ind. Hun tager elevatoren op og træder ind på sengeafsnit L13. Her starter hendes vagt på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme på Bispebjerg Hospital i det nordlige København.
Hun får tildelt sine patienter, og der bliver overleveret fra nattevagten. Klokken 07.10 bevæger Kathrine Due Larsen sig ud mod stuerne og begynder at se til sine patienter, som det første på dagens vagt.
“Jeg går altid ud og ser, om alle er okay. Ud fra det får jeg et bedre overblik, når jeg efterfølgende læser på patienten i journalen. Er der noget i journalnotaterne? Er der noget fra lægen? Skal vi tage nogle blodprøver, som ikke er bestilt? Så får vi målt EWS, hvor vi kigger på deres blodtryk, puls, respiration, tager A-gas, måler peakflow og vurderer om alt er, som det skal være. Vi serverer morgenmad og giver medicin,” forklarer Kathrine Due Larsen, som arbejder som klinisk sygeplejespecialist på afdelingen.
Klokken 09.00 mødes alle til et såkaldt tværfagligt tavlemøde, hvor læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister drøfter patienterne.
”Det er vores struktur, men det skifter rigtig tit. Det er et spørgsmål, om hvilken patient man kommer ud til. Vores patienter kan være sindssygt dårlige og kan vælte rigtig hurtigt,” siger hun.
Denne morgen i oktober bliver strukturen også brudt. Den ene patient, som Kathrine Due Larsen kommer ud til, er meget bronkospastisk og kan ikke få luft.
“Først giver jeg masker med forstøvermedicin i, som virker ved at udvide luftvejene, så patienten nemmere kan trække vejret. Bagefter giver jeg inhalation med saltvand på masker for at få løsnet noget slim. Det er enormt sejt - i særdeleshed hos KOL-patienter – så på den måde, kan jeg hjælpe dem til at få løsnet noget af slimet.”
“Vi bruger PEP-fløjter, som de puster i, som er med til at tvinge luftvejene åbne. Når patienterne bliver bronkospastiske, kan de ikke få luft. KOL-patienter har reduceret lungeelasticitet, og det gør, at lungerne ikke kan udvide sig, som raske lunger kan, og de går tit i panik. Derfor kan det blive nødvendigt at give noget beroligende som sidste udvej. Det gjorde jeg i dag, og det hjalp,” fortæller hun.
Kathrine Due Larsen bruger al sin tid fra 07.15 til 09.00 hos patienten. Herefter går hun til det tværfaglige morgenmøde med sine kollegaer.
“Jeg synes, lungemedicinsk og lungespecialet er vanvittigt spændende,” siger Kathrine Due Larsen.
Foto:
Marcus Emil Christensen
Særligt sammenhold
I 2015 blev Kathrine Due Larsen uddannet sygeplejerske, hvor hun efterfølgende blev ansat på lunge og infektionsmedicinsk afdeling. Efter fire år ville hun prøve noget nyt og fik job på Thorax Intensiv på Rigshospitalet, men efter fire år dér, vendte hun igen snuden mod Bispebjerg, da hun sagde ja til en stilling på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme.
“Jeg synes, lungemedicinsk og lungespecialet er vanvittigt spændende. Vi kan ting, som ikke ret mange andre kan,” siger hun og fremhæver også det kollegiale sammenhold på afdelingen, som noget særligt.
På afdelingen har man at gøre med den akut dårlige patient, den kroniske KOL-patient og den unge astmapatient, mens man også skal kunne varetage infektionsmedicinske patienter med svære infektioner.
Hvad er det, som I kan på afdelingen?
“Den respiratoriske dårlige patient kan være svær at håndtere. Der er ikke mange afdelinger, der har lyst til det. Patienterne kan vælte hurtigt respiratorisk, så der skal tænkes hurtigt, og man skal være selvstændig, fordi tingene går stærkt. Inden du kan nå at få fat i en læge, skal du håndtere det selv,” siger hun og fortsætter:
“Vi står ofte i akutte situationer med f.eks. sepsis, respiratorisk acidose og akut påvirket respiration, og i løbet af kort tid bliver man rigtig dygtig, fordi det er man nødt til med de patienter, vi har. Ingen af vores dage ligner hinanden.”
Se og hør mere fra Kathrine Due Larsens hverdag på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme. Video: Anton Kjøller Alexandersen.
Stolthed og styr på det
At arbejde på afdelingen indebærer også, at man skal kunne og vide noget om en række forskellige maskiner. Dem får man tre måneders oplæring i ved ansættelse, og her hjælper Kathrine Due Larsen også i kraft af sin stilling som klinisk sygeplejespecialist.
Ifølge hende kræver det sit at arbejde på afdelingen og i det speciale, men Kathrine Due Larsen oplever ikke, at der er mere travlt hos dem end andre steder.
”Jeg tror, det er generelt i sygeplejefaget, og der er lige så travlt hos kirurgerne. De har jo lange, lange ventelister, så jeg tror, at det er ens over hele linjen,” siger hun.
Faktisk er det ikke noget, som fylder for hende. Mest af alt er hun bare stolt af sit arbejde, sine kollegaer og alt det, de kan.
“Har vi patienter i kritisk tilstand eller med akut forværring, kan vi kalde MAT-kald. Så kommer en intensivlæge og en intensivsygeplejerske op og ser, om der er noget, de kan gøre for at optimere situationen. Oftest foreslår de ting, vi allerede har gjort, fordi det er det, vi kan. Vi tænker fremad.”
“Vi tager a-gasser, vi kan suge, vi kan C-PAP'e, vi kan lægge patienter i NIV. NIV er non-invasiv ventilation, som udvasker CO2 og optimerer patienten respiratorisk. Det er nummeret lige før respiratoren. Jeg er pisse stolt af at være i det her fag og i det her speciale. Jeg synes virkelig, vi kan noget, som man ikke kan så mange andre steder," afslutter hun.
Fakta: Lunge- og Infektionssygdomme, Sengeafsnit L13:
Sengeafsnit L13 har 19 senge og ledes af oversygeplejerske Rie Elsborg og ledende overlæge Lars Pedersen.
Sengeafsnittet L13 undersøger, behandler og plejer patienter, der er indlagt med lungemedicinske sygdomme som KOL, astma, lungebetændelse, sammenfald af lunge og lungekræft.
Afsnittet tilbyder NIV-behandling til akut syge patienter med forværring af KOL.
Der er en observationsstue med 4 senge, hvor der er mulighed for særlig tæt observation af de mest syge patienter.
Kilde: Bispebjerg Hospital
Foto:
Kasper Løftgaard
Sygeplejersken nr. 7, 2024
I Sygeplejersken skriver vi om alt det, der er væsentligt for sygeplejerskernes arbejdsliv, fag og fællesskab.
Som medlem får du leveret det fysiske blad i din postkasse, men du kan også læse det her.