Sygeplejersker skal spotte bivirkninger

Hvert år oplever op mod 40.000 danskere at få alvorlige bivirkninger af medicin. 1.500 dør af bivirkningerne. Det hænger sammen med, at vi ikke er gode nok til at få indberettet bivirkningerne med det system, vi har i dag.

Det fortæller Espen Jimenez Solem, overlæge og forsker i lægemiddelsikkerhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:

“Når et lægemiddel er godkendt til at blive markedsført, har man allerede opvejet fordele og ulemper ved det gennem en række tests. Men vi ved, at der dukker flere bivirkninger op for alle typer af medicin. Dem skal vi blive bedre til at opdage,” siger han.

Alle borgere og sundhedspersonale kan indberette bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Dog gælder der en særlig forpligtelse for læger, tandlæger, behandlerfarmaceuter og jordemødre, som har fuld eller delvist ordinationsret. Ifølge Espen Jimenez Solem kommer 60 pct. af alle indberetninger da også fra sundhedspersonale, langt de fleste fra læger. Men i gennemsnit indberetter en læge kun én bivirkning hvert 10. år.

“Man ved, at ca. hver 10. patient bliver indlagt på grund af en bivirkning. Så der er store ulemper ved det system, vi har i dag.”

Det skal der gøres noget ved, mener han, og peger på to løsninger. Den første handler om, at sygeplejersker kommer til at spille en større rolle i indberetningen af bivirkninger. Den næste, at vi bliver bedre til at udnytte kunstig intelligens (AI) - det vender vi tilbage til. Først forklarer han, hvorfor lige netop sygeplejersker kan være med til at spotte flere bivirkninger:

“Sygeplejersker har en særlig unik position. De har den tætte patientkontakt og står med selve observationen, efter patienten har fået medicin.” 

Sygeplejersker vil gerne

I 2023 fik Lægemiddelstyrelsen 7.362 indberetninger. 306 kom fra sygeplejersker, svarende til 4,2 pct. Endnu flere sygeplejersker vil gerne indberette, men kender ikke systemet. Det erfarer Espen Jimenez Solem, der som en del af et kursus for medicinansvarlige sygeplejersker har undervist flere tusinde sygeplejersker i bivirkninger.

“De fortæller, at de gerne vil være en ressource i forhold til indberetningerne. Det ansvar bør sygeplejersker have.”

Det er sygeplejerske og master i gerontologi Ditte Reisz Hakim enig i:

“Sygeplejersken er tæt på patienten og får alle historierne. Lægen er mere distanceret og ser dem kun kort,” siger Ditte Reisz Hakim.

Hun arbejder som bivirkningsansvarlig i en medicinalvirksomhed, men i kraft af sin tidligere sygeplejeerfaring fra en akut medicinsk og en geriatrisk afdeling har hun fuld forståelse for, at det er svært at få prioriteret i en presset arbejdsdag. Men af hensyn til patienten er det vigtigt at få etableret en kultur for det på arbejdspladsen, mener hun:

“Vi vil gerne sikre, at vores patienter får den bedste behandling som muligt med så få bivirkninger som muligt, og her er bivirkningsrapportering essentiel for analysen af netop den vigtige balance. Det kan f.eks.føre til, at indlægssedlen bliver opdateret, at der bliver sendt materiale ud til lægerne med yderligere vejledning eller at produktet i værste fald skal trækkes fra markedet.”

Tag fat i bivirkningsmanageren

Ifølge Line Michan, enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen, er hver enkelt indberetning en vigtig brik i et større puslespil, som skal lægges for at slå fast, om en medicin kan give sjældne alvorlige bivirkninger som f.eks. hjerteproblemer og måske i sidste ende er så skadelig, at den helt skal fjernes fra hylderne.

“Alle indberetninger bliver sendt til en international database og viderebragt til medicinalvirksomheden. Vi ser på, om der tegner sig mønstre fra Danmark og andre europæiske lande,” siger Line Michan. 

Selvom sygeplejersker ikke har indberetningspligt, så indberetter flere og flere. Fra 2016-2019 kom 3 pct. af alle indberetninger fra sygeplejersker. Fra 2020 til 2023 steg det til 5,4 pct.

“Det er en lille stigning, som måske kan hænge sammen med det fokus, der var på bivirkninger ved covid-vaccinerne, hvor det generelle antal indberetninger næsten blev tidoblet. Men det er også en lille andel, når vi tænker på, at man som sygeplejerske er rigtig tæt på patienten. Så sygeplejersker er en faggruppe, vi kan få meget mere kvalificeret viden fra,” siger Line Michan.

Indberetningerne er nu stort set dalet til samme niveau som før pandemien. Men den opmærksomhed, der dengang var på bivirkninger, så hun gerne overført til andre lægemidler. Hun erkender dog, at det kan være svært at prioritere i en travl arbejdsdag:

“Vi vil særligt gerne have, at sygeplejersker melder ind, når der er noget alvorligt galt, eller der sker noget uventet med patienten.”

For at lette processen kan man i alle regioner - bortset fra Region Syddanmark - kontakte en bivirkningsmanager, der står for det tidstunge papir-arbejde med at indberette. Det kræver kun, at man oplyser patientens cpr.nr., lægemidlet og hospitalsafdeling:

“Vi startede med det i Region Hovedstaden i 2012 og så derefter en femdobling i antallet af indberetninger,” fortæller Espen Jimenez Solem, der var med til at starte funktionen op.

Kunstig intelligens kan hjælpe

Espen Jimenez Solem har store forhåbninger til et nyt it-projekt, PHAIR, som han selv er en del af sammen med bl.a. Lægemiddelstyrelsen, Danske Patienter og Københavns Universitet.

“Vi er i gang med at undersøge, om samme algoritme, som ligger bag ChatGPT, kan bruges til at identificere nye bivirkninger eller finde bivirkninger, der aldrig vil opstå, så vi kan få fjernet dem fra bivirkningslisterne,” fortæller han.

For det er også vigtigt.

“En tredjedel af de patienter, der ikke tager deres medicin, tager den ikke, fordi de er bange for bivirkninger,” tilføjer Espen Jimenez Solem.

Han understreger, at Danmark er et unikt sted, fordi vi har en lang række sundhedsregistre. Dem kan man koble med information fra Bivirkningsdatabasen, praktiserende læger og hospitaler.

“Hvis vi kæder anonyme data om alt lige fra indkomst, køn, alder og medicinforbrug sammen med viden om blodprøver, diagnoser, operationer og recepter, håber vi at se nye mønstre.”

Det kunne være i forbindelse med ny medicin som f.eks. præparatet Wegovy, der på meget kort tid er givet til flere mio.af svært overvægtige mennesker.

“Det kalder på, at vi er på forkant med at spotte bivirkningerne,” siger Espen Jimenez Solem.

Han håber, at Danmark kommer i mål med det nye store it-projekt. Og meget tyder på, at det går i den retning. Kammeradvokaten har i hvert fald for nyligt afsluttet en konsekvensanalyse af PHAIR, som skal sikre, at lovgivningen overholdes i forhold til opbevaring af personfølsomme oplysninger.

“Så vi er ved at få en aftale på plads,” siger Espen Jimenez Solem.

Line Michan er enig i, at it-projektet er en af vejene til en bedre patientsikkerhed. Men det er stadig vigtigt at få bivirkninger ind fra sygeplejersker og andet sundhedspersonale, understreger hun:

“Det kan vi ikke erstatte med en computer.”