Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hun skaber tryghed og kontinuitet

Tanja Klamer Buchberg har specialuddannelsen i borgernær sygepleje. Hun anvender ofte viden fra uddannelsen i sin hverdag som hjemmesygeplejerske i Kalundborg Kommune. Når kommunen skal undvære medarbejdere under uddannelse, trækkes der på andre ressourcer i travle perioder.

Sygeplejersken 2024 nr. 7

tema case

Foto:

Claus Bech

 ”Må jeg kratte lidt i det?” spørger hjemmesygeplejerske Tanja Klamer Buchberg og kigger på et sår på 94-årige Asta Nielsens skinneben.

Asta Nielsen rynker lidt på næsen, men svarer alligevel ja.

”Du må sige til, hvis det gør for ondt, så skal jeg nok stoppe,” siger Tanja Klamer Buchberg og finder en pincet frem og skraber forsigtigt i den øverste del af såret for at se, om sårskorpen er løs.

”Jeg synes faktisk, det er blevet bedre siden sidst,” siger hun og finder et plaster frem, som hun nænsomt sætter på såret.

Vil undgå indlæggelse

Ifølge Tanja Klamer Buchberg kræver støtte af borgerne mere end blot sygepleje. Hun fortæller, at der også er et stort koordineringsarbejde i sygeplejen i den primære sektor – især ved sektorovergange. Og de kompetencer er hun glad for at have fået gennem specialuddannelsen i borgernær sygepleje.

”Mange af vores borgere har flere sygdomme og følges på forskellige hospitaler. Det kan være uoverskueligt for dem at få overblik over behandlinger og aftaler,” siger hun og tilføjer, at rollen som koordinator er ekstra vigtig for de borgere, som ikke har stærke pårørende til at hjælpe.

Hun fortæller, at hun for nyligt var hos en borger, som var meget ulykkelig. Selvom hendes besøg egentlig handlede om noget andet, kunne hun ikke ignorere hans situation:

”Han har diabetes og manglede overblik over blodtryksmålinger og insulinmængder. Han kunne ikke overskue sin hverdag. Han fik besøg til blodsukkermålinger, men i situationer, hvor det var meget lavt, havde vi hverken de rette fødevarer til at få hans blodsukker hurtigt op eller til at holde det stabilt,” siger hun og tilføjer:

”For at undgå en mulig indlæggelse satte jeg en indkøbsordning op for at sikre, at han havde den rette mad til at regulere sit blodsukker. Samtidig sørgede jeg for, at han fik en samlet tid hos sin læge, så hans smerter og depressive symptomer kunne blive håndteret på én gang.”

Hendes chef, Marie Willaume-Jantzen, centerchef for hjemmepleje, sygepleje og døgnrehabilitering i Kalundborg Kommune peger på, at genindlæggelser er noget af det, som de specialuddannede borgernære sygeplejersker er med til at forebygge, fordi de er gode til at opdage de første signaler på noget, der kunne være i gang.

Kommer du også på torsdag?

Tanja Klamer Buchberg forklarer, at hun er blevet mere opmærksom på detaljerne hos borgerne, efter hun har fået specialuddannelsen i borgernær sygepleje. Hun understreger, at nogle af de kompetencer, hun har fået, betyder, at hun nu i højere grad end før kvalitetssikrer, skaber tryghed og sikrer kontinuitet for borgerne.

Nogle af de kompetencer, bruger hun under sit besøg hos Asta Nielsen. I den lille stue, hvor talrige malerier og familiebilleder pryder væggene, er stemningen mellem dem i top.

Både kontinuiteten og trygheden er tydelig i besøget. De kender hinanden godt, og snakken er let og løssluppen.

Tanja Klamer Buchberg er færdig med sårplejen og tager sine blå plastikhandsker og sit forklæde af, krøller det sammen og smider det ud.

Inden Tanja Klamer Buchberg skal videre til dagens næste besøg, griber Asta Nielsen fat i hendes hånd og spørger: ”Er det også dig, der kommer på torsdag?”

Tanja Klamer Buchberg nikker anerkendende: ”Hvis du gerne vil have, at det er mig, så kan du tro, jeg kommer.”

Ugens gæster

Selvom specialuddannelsen i borgernær sygepleje er god, og sygeplejerskerne kommer styrket tilbage, kan der være udfordringer.

Ifølge Marie Willaume-Jantzen, som selv underviser på specialuddannelsen i borgernær sygepleje, er der perioder, hvor sygeplejerskerne på uddannelsen nærmest bliver betragtet som ugens gæster, fordi de er en del væk fra deres arbejdsplads:

”Selvom de på papiret tilbringer 70 pct. af tiden på deres egen afdeling og 30 pct. ude, kan det ende med at blive lidt mere skævt, når der kommer studiedage oveni.”

Marie Willaume-Jantzen forklarer, at løsningen for dem ofte ligger i forudsigeligheden:

”Det er ikke fordi, vi er overnormeret, men vi ved på forhånd, hvilke uger der bliver pressede, og i de perioder bruger vi ekstra tid på vagtplanlægningen og trækker på tidligere studerende eller dem, der har været i praktik hos os på 6. semester.”

Behov for flere borgernære

Tanja Klamer Buchberg fortæller, at hun sagtens kan forstå, at det kan være en udfordring at skulle mangle medarbejdere, mens de er på uddannelsen. Hun understreger, at der er et behov for, at endnu flere sygeplejersker får specialuddannelsen i borgernær sygepleje, fordi den giver en ekstra faglighed i ryggen.
”Med den fart samfundet og sundhedsvæsenet har på, og hvis man ikke gør noget, så tror jeg, man kan risikere, at der sker alt for mange fejl i fremtiden, og det vil jo ikke gavne nogen – heller ikke borgerne.” 

65597228

Foto:

Claus Bech

Tema: Borgernær sygepleje

I en tid, hvor antallet af ældre og multisyge borgere stiger, og borgerforløbene bliver mere komplicerede, vækker det bekymring, at kun knap 4 pct. af de kommunale sygeplejersker har specialuddannelsen i borgernær sygepleje. Man risikerer, at nogle borgere ikke får den rette sygepleje og ender med unødige indlæggelser.

tema rep 5

Foto:

Kasper Løftgaard

Sygeplejersken nr. 7, 2024

I Sygeplejersken skriver vi om alt det, der er væsentligt for sygeplejerskernes arbejdsliv, fag og fællesskab.

Som medlem får du leveret det fysiske blad i din postkasse, men du kan også læse det her.