Sygeplejersken
Kan ikke undvære ansatte på uddannelse
Fredensborg Kommune har svært ved at prioritere specialuddannelsen i borgernær sygepleje, især fordi den ikke kan undvære medarbejderne. I stedet satser de på andre uddannelser og foreslår en ny struktur af specialuddannelsen i borgernær sygepleje.
Sygeplejersken 2024 nr. 7
Af:
Josephine Stær
Foto:
Kasper Løftgaard
Kirsten Damsgaard Breiner er hjemmesygeplejerske i Fredensborg Kommune. Hun vil gerne have specialuddannelsen i borgernær sygepleje, som hun mener vil styrke hendes kompetencer til at kunne håndtere de mere komplekse forløb, hvor borgere er tilknyttet forskellige hospitaler og afdelinger, fordi de har flere sygdomme. Men indtil nu har det ikke været muligt, eftersom kommunen har svært ved at undvære hende i det daglige arbejde.
”Det er ret komplekst, det man kan stå i som kommunal sygeplejerske. I situationer, hvor der er flere aktører inde over, kræver det koordinatorkompetencer, så man kan hjælpe med at styre borgernes forløb,” fortæller Kirsten Damsgaard Breiner.
Ikke dyrt på papiret
Hendes chef, leder af hjemmeplejen i Fredensborg Kommune, Christian Morhordst, er enig i, at specialuddannelsen styrker sygeplejerskernes kompetencer, men han fortæller, at det er udfordrende at skulle undvære medarbejdere.
”Jeg har tidligere set, hvordan sygeplejersker, der gennemfører uddannelsen, vender styrket tilbage. På papiret er det ikke en særligt dyr specialuddannelse,” siger han og tilføjer:
”Men virkeligheden er, at en sygeplejerske, der er afsted, udgår af en stor del af et årsværk, så ift. at holde en hjemmepleje kørende, er det et kæmpe afsavn. Det betyder, at de andre skal løbe endnu stærkere.”
Andre prioriteter
Kommunen vægter til gengæld andre former for uddannelse.
”Hvis der er noget, vi prioriterer her hos os, er det uddannelse og kompetenceløft. Jeg vil gerne have sygeplejersker afsted på specialuddannelsen i borgernær sygepleje, men det er svært med den måde, den er struktureret på. Der er flere andre uddannelsestiltag, vi bruger krudt og energi på, f.eks. palliationsundervisning og demensundervisning. Palliationsuddannelsen er f.eks. gennemført over 15 dage og er derfor nemmere at indarbejde i driften,” siger Christian Morhordst.
National uddannelsespulje
Christian Morhordst forklarer, at han ser forskellige løsninger på at gøre specialuddannelsen lettere at prioritere, især for mindre kommuner.
En mulighed kunne være en national uddannelsespulje, hvor kommunerne får økonomisk støtte til at sende 1-2 sygeplejersker afsted om året, mens en vikar dækker ind. Han foreslår, at man alternativt kunne oprette uddannelsestillinger, som i anæstesien, hvor det indgår i normeringen, at alle nyansatte sygeplejersker på et tidspunkt starter på specialuddannelsen.
Foto:
Claus Bech
Tema: Borgernær sygepleje
I en tid, hvor antallet af ældre og multisyge borgere stiger, og borgerforløbene bliver mere komplicerede, vækker det bekymring, at kun knap 4 pct. af de kommunale sygeplejersker har specialuddannelsen i borgernær sygepleje. Man risikerer, at nogle borgere ikke får den rette sygepleje og ender med unødige indlæggelser.
Foto:
Kasper Løftgaard
Sygeplejersken nr. 7, 2024
I Sygeplejersken skriver vi om alt det, der er væsentligt for sygeplejerskernes arbejdsliv, fag og fællesskab.
Som medlem får du leveret det fysiske blad i din postkasse, men du kan også læse det her.