Kompleks sygepleje kræver specialisering

Der er behov for specialiserede sygeplejersker i kommunerne. Bl.a. pga. et stigende antal ældre og komplekse borgere. Af den grund blev specialuddannelsen i borgernær sygepleje oprettet. Ved første hold, som begyndte i efteråret 2018, var interessen lovende, men allerede året efter faldt optaget en smule, og de efterfølgende år har fulgt samme tendens.

Kirsten Damsgaard Breiner er én af de sygeplejersker, som gerne vil have en plads på specialuddannelsen i borgernær sygepleje, men som ikke kan få den, fordi kommunen ikke kan undvære hende den tid, hun er væk på uddannelsen.

”Det er ret komplekst, det man kan stå i som kommunal sygeplejerske. Borgerne er ofte tilknyttet flere sygehuse og forskellige afdelinger, fordi de har flere sygdomme. I situationer, hvor der er flere aktører inde over, kræver det koordinatorkompetencer, så man kan hjælpe med at styre borgernes forløb,” fortæller Kirsten Damsgaard Breiner, som er hjemmesygeplejerske i Fredensborg Kommune, og som mener, at hun ville være bedre rustet, hvis hun havde specialuddannelsen.

I alt har 473 sygeplejersker specialuddannelsen i borgernær sygepleje ifølge autorisationsregisteret. Det svarer til knap 4 pct. af de i alt 13.637 kommunale sygeplejersker i basisstillinger – ifølge tal fra Kommunerne og Regionernes Lønkontor, KRL – med forbehold for, at nogle i dag kan være ansat i region, stat eller har forladt faget.

100 pct. skal have uddannelsen

Spørger man formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes, er det alt for få. Hun mener, at alle sygeplejersker i kommunerne bør have specialuddannelsen på sigt.

”Det kan godt være, at det ikke bliver lige nu, men når vi snakker om 10 år, kan det ikke være rigtigt, at man har hjemmesygeplejersker, som ikke har en specialuddannelse. Der er jo ingen, der sender en sygeplejerske ud som sundhedsplejerske, uden at vedkommende har en sundhedsplejerskeuddannelse,” siger hun og tilføjer:

”Det er bekymrende, at man ikke prioriterer uddannelsen højere. Den giver et fagligt løft, som er nødvendigt for at kunne håndtere de mange borgere med komplekse problemstillinger. Det kræver særlig koordinering, for ellers kan det ende med, at nogle borgere bliver tabt.”

Unødvendige indlæggelser

Bente Rubow, som er medlem af DASYS’ uddannelsesråd og er uddannelseskonsulent i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, peger også på konsekvenser ved, at så få har specialuddannelsen:
”Konsekvenserne vil være, at nogle borgere ikke får den bedst mulige kvalitet i deres forløb. For hvis man ikke kan gennemskue en kompleks virkelighed og ved, hvor man skal rette sit fokus hen, kan det ende med unødvendige indlæggelser.”

Kompetente sygeplejersker er med til at forbygge indlæggelser og genindlæggelser, fortæller Marie Willaume-Jantzen, som er centerchef for hjemmepleje, sygepleje og døgnrehabilitering i Kalundborg Kommune.

”I dag har regionerne jo et 72-timers behandlingsansvar for færdigbehandlede patienter, der udskrives til kommunal sygepleje. Og her i kommunen har vi nogle kompetente sygeplejersker, der er dygtige til at forebygge og reagere på de første små signaler om, at der er noget galt. Den kombination er med til at forhindre en del genindlæggelser,” siger hun.

Kæmpe afsavn

Inge Jekes peger på, at specialuddannelsen styrker kompetencer ift. klinisk lederskab, hvilket er nødvendigt, hvis kommunerne skal lykkes med Ældrelovens krav om faste teams, hvor idéen er, at det er de samme medarbejdere, som kommer i den ældres hjem. Det vil bidrage til mere kontinuitet og helhed i plejen og til, at borgeren møder kendte ansigter.

Hun ser to årsager til, at kommunerne har svært ved at sende sygeplejersker på specialuddannelsen: Økonomi og at man skal undvære medarbejdere i en del af uddannelsesperioden.

Det genkender leder af hjemmeplejen i Fredensborg Kommune, Christian Morhordst:

”I forhold til at holde en hjemmepleje kørende er det et kæmpe afsavn at have en medarbejder afsted på uddannelsen, fordi det betyder, at de andre skal løbe stærkere,” siger han og forklarer, at de i Fredensborg Kommune i stedet prioriterer bl.a. palliationsundervisning og demensundervisning, som er nemmere at indarbejde i driften.

Langt fra mål på 65 pct.

Silkeborg Kommune har haft lignende udfordringer. I en artikel i Sundhedsmonitor fra 2019 fremgår det, at Silkeborg Kommunes mål var, at 65 pct. af deres sygeplejersker skulle have specialuddannelsen i borgernær sygepleje inden for få år. I dag - fem år senere - er blot 14 sygeplejersker fra Silkeborg Kommune blevet optaget på specialuddannelsen (ifølge tal fra VIA University College) ud af kommunens 206 sygeplejersker.

”Silkeborg Kommune har haft et stort ønske om at sende flere sygeplejersker på specialuddannelsen i borgernær sygepleje, men vi har været udfordret af, at deltagelsen i uddannelsen giver en del fravær fra eget ansættelsessted. Og så har det været svært at skaffe økonomien til at nå vores tidligere målsætning,” lyder det i et skriftligt svar fra Silkeborg Kommune.

Løst med vagtplanlægning

De udfordringer har Kalundborg Kommune til gengæld løst.

Her er specialuddannelsen i borgernær sygepleje en prioritet, og de har afsat uddannelsesmidler til opgradering af sygeplejerskerne. Målet er, at 50 pct. af sygeplejerskerne skal have uddannelsen inden 2028. Indtil videre har 21 af kommunens ca. 70 sygeplejersker fået uddannelsen og yderligere fem er i gang.

Marie Willaume Jantzen fortæller, at de borgernære sygeplejersker spiller en afgørende rolle i arbejdet med borgere med komplekse behov.

”Uddannelsen giver dem kompetencer til at se den enkelte borger både tæt på og i et bredere perspektiv. De bliver hurtigere til at identificere sammenhænge og inddrage både pårørende og borgeren selv,” siger hun.

Hun forstår godt argumentet for, at det er svært at skulle undvære medarbejdere. Hun forklarer, at de i Kalundborg Kommune løser det ved, at de i perioder, som de på forhånd ved, bliver pressede, trækker på tidligere studerende eller 6. semester-praktikanter.

Tanja Klamer Buchberg, som er hjemmesygeplejerske og borgernær sygeplejerske i Kalundborg Kommune, understreger, at der er et behov for, at endnu flere sygeplejersker får specialuddannelsen i borgernær sygepleje, fordi den giver en ekstra faglighed i ryggen.

”Med den fart samfundet og sundhedsvæsenet har på, og hvis man ikke gør noget, tror jeg, at man kan risikere, at der sker alt for mange fejl i fremtiden, og det vil jo ikke gavne nogen – heller ikke borgerne.”

Arbejder flere timer

Noget tyder på, at sygeplejersker, der har specialuddannelsen i borgernær sygepleje, er mere tilfredse i jobbet og har tendens til at arbejde flere timer og blive længere i faget.

Dansk Sygeplejeråds undersøgelse om sygeplejerskers sundhed, arbejdsmiljø, trivsel og helbred, SATH, fra 2023 viser nemlig, at sygeplejersker med en specialuddannelse i højere grad angiver at have mulighed for at kunne løse deres opgaver på et fagligt forsvarligt niveau sammenlignet med sygeplejersker uden efter- eller videreuddannelse.

Desuden oplever færre specialuddannede sygeplejersker, at arbejdsvilkårene gør det svært for dem at blive i faget frem til pensionsalderen sammenlignet med kolleger uden efter- eller videreuddannelse.

Tal fra KRL viser desuden, at specialuddannede sygeplejersker arbejder flere timer om ugen end deres kolleger uden specialuddannelse. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for fastansatte specialuddannede sygeplejersker er 34,1 timer om ugen, mens den for sygeplejersker uden specialuddannelse er 33,6 timer.

Bekymrende få

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, finder det bekymrende, at så få får specialuddannelsen i borgernær sygepleje:

”Det er bekymrende, fordi vi i Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse og sammen med KL har vurderet, at der er behov for at styrke de kommunale sygeplejerskers faglighed. Vi ved, at der er mange dygtige sygeplejersker ude i kommunerne, men opgaverne og borgerne bliver mere komplekse, og derfor er det vigtigt at få en specialisering i den kommunale sygepleje,” siger hun.

Bente Rubow som er medlem af DASYS’ uddannelsesråd stemmer i:

”Det er beklageligt, at det kun er knap 4 pct., der har uddannelsen. Jeg mener, at alle sygeplejersker, som lever op til kravene, burde tilbydes uddannelsen.”

Dog er der positive takter: Efterårets hold 7 i specialuddannelsen i borgernær sygepleje viser en stigning i studerende  ift. holdet året forinden. Alligevel understreger flere, at der stadig er behov for langt flere borgernære sygeplejersker for at imødekomme de stigende krav til kommunerne.

Da sundhedsreformen blev præsenteret 15. november, opfordrede Dansk Sygeplejeråd til en national plan for sygeplejerskers specialuddannelse. Udfaldet af det og den kommende uddannelsesreform er endnu ukendt.