Sygeplejersken
Fundamentals of Care i psykiatrien – en vej til bedre relationel pleje?
Sygeplejersken 2025 nr. 3, s. 21
Af:
Cecilie Hansen, Sygeplejerske, kandidatstuderende i sygepleje, Roskilde Universitet, RUC
Psykiatrien står over for en kompleks udfordring: Hvordan reducerer vi tvang og sikrer samtidig en fagligt forsvarlig pleje? Trods nationale målsætninger forbliver omfanget af tvangsindgreb højt, hvilket kalder på nye tilgange.
Fundamentals of Care kan være en relevant strategi, da den strukturerer sygepleje i tre dimensioner: Relationsdannelse, integration af sygepleje og kontekst. Forskning viser, at relationel pleje er afgørende for patienters oplevelse og samarbejdsvilje, men sygeplejersker i psykiatrien møder strukturelle barrierer som tidspres og personalemangel.
Jeg skriver speciale om Fundamentals of Care i psykiatrien og analyserer, hvordan sygeplejerammen kan anvendes i praksis ud fra cases. Min undersøgelse peger på en kløft mellem teori og praksis – en debat, vi bør tage alvorligt.
Skal vi styrke sygeplejens rolle i psykiatrien, kræver det en kulturændring, hvor relationel pleje ikke ses som en luksus, men som en nødvendig del af faglig kvalitet.