Urinsyregigt er underbehandlet

Henved 150.000 danskere har urinsyregigt, og antallet stiger. Alligevel hører vi sjældent om lidelsen, og både patienternes viden og sundhedsvæsenets behandling er langt hen ad vejen præget af et forældet syn på sygdommen, der fører til underbehandling, siger sygeplejerske og kandidatstuderende i Klinisk Videnskab og Teknologi ved Aalborg Universitet Jesper W. Larsen.

Han har orlov fra Reumatologisk Ambulatorium  og Uricaklinikken ved Regionshospital Nordjylland i Hjørring for at forske i urinsyregigt.

”Der er et stort forbedringspotentiale. I vores studie fra 2024 fandt vi, at patienter med urinsyregigt behandlet i Uricaklinikken i langt højere grad blev behandlet effektivt og efter de gældende retningslinjer sammenlignet med patienter, der var i behandling via egen læge,” siger Jesper W. Larsen og fortsætter:

”I urinsyregigt har vi en sygdom med en billig, sikker, og effektiv behandling, som blot skal anvendes bedre, end den gør i dag.”

Urinsyregigt var før kendt under navne som Kaptajn Voms sygdom og krystalgigt, og det var en udbredt antagelse – også blandt sundhedspersonale – at den var selvforskyldt og udløst af usund kost. Derfor var lidelsen ofte forbundet med skam, fortæller han:

”Man har i mange år brugt diæt som behandling, men det har vist sig at have ringe effekt. Derimod skal patienterne have en tabletbehandling, som sænker urinsyren i blodet. Den er billig og nem at tage, alligevel har vi i Uricaklinikken haft patienter, som har gået i 20 år med ubehandlet urinsygegigt. Så der mangler i høj grad information om sygdommen.”

Livslang behandling

Urinsyre er et restprodukt af almindeligt stofskifte og udskilles via nyrerne. Nedsat udskillelse kan skyldes genetik, men forskellige typer medicin som vanddrivende og blodtrykssænkende kan også give forhøjede mængder af urinsyre, som kan aflejres som krystaller.

Krystallerne aflejres ofte i og omkring led, hvilket giver betændelse. I over halvdelen af tilfældene rammer betændelsen storetåen.

”Smerterne opstår ofte i løbet af få timer, og leddet kan føles så smertefuldt, at selv den mindste berøring eller bevægelse udløser stærke smerter,” fortæller Jesper W. Larsen.

”Man har typisk kun behandlet urinsyregigt, når der opstod inflammation. Ved et urinsyregigt-anfald er det tydeligt at se sygdommen – leddet bliver hævet, varmt, rødt og gør ondt. Men det er vigtigt at forstå, at sygdommen er kronisk og kræver livslang behandling for at undgå anfald,” understreger han og fortsætter:

”Allopurinol-tabletter sænker urinsyren i blodet, og når mængden kommer under 0,36 millimol per liter, opløses urinsyrekrystallerne, og der dannes ikke nye aflejringer. Hvis patienten fortsætter behandlingen, kommer der ikke nye anfald. Men hvis patienten stopper, kommer de oftest igen, og den viden forsøger vi at udbrede både til patienter og sundhedsprofessionelle.”

For få får korrekt behandling

Ubehandlet kan urinsyregigt også føre til aflejringer af urinsyrekrystaller i huden, typisk på ører, fingre eller fødder, hvilket kan føre til fodsår og amputation. Desuden kan urinsyregigt forårsage nyresten og nyresygdomme.

”Urinsyregigt er en alvorlig sygdom og kan i værste fald medføre tidlig død. De nationale guidelines anbefaler tidlig målrettet behandling med livslang medicin og årlige målinger for at sikre, at doseringen af medicin er korrekt. Men under halvdelen af patienterne får den rette behandling i almen praksis,” siger Jesper W. Larsen.

”I Uricaklinikken ser vi i oftest patienten til én fysisk konsultation og har derefter en telefonsamtale på 10-15 minutter cirka en gang om måneden, indtil patienten har opnået sit behandlingsmål. På den måde kan vi følge patienten tæt i forhold til medicin indtag, og patienten kan få svar på spørgsmål eller dele bekymringer om deres sygdom og behandling. Det betyder, at vi har en meget større succesrate med at forebygge anfald og alvorlige komplikationer i forhold til patienter fulgt i almen praksis.”

Uricaklinikken står foran nedskæringer, men Jesper W. Larsen håber, at den kan opretholde tæt kontakt til patienterne og øge informationsniveauet f.eks. gennem en hotline og videreuddannelse, som almen praksis kan benytte.

”Vi kan dokumentere, at den sygeplejeledede behandling på Uricaklinikken er mere effektiv end den behandling, mange patienter modtager hos egen læge. Så der er et stort potentiale for at løfte behandlingen af patienterne.”

Forskning i fodsår

Jesper W. Larsens nyeste forskningsprojekt handler om forbindelsen mellem diabetes og urinsyregigt.
”Når man ser et fodsår hos en patient med diabetes, er den umiddelbare tanke, at det er et diabetisk fodsår. Men foreløbige undersøgelser tyder på, at urinsyregigt overses blandt den gruppe patienter, og at et hidtil ukendt antal af dem har fået sårene på baggrund af udiagnosticeret eller underbehandlet urinsyregigt,” siger han og fortsætter.

”Diabetes og urinsyregigt optræder hyppigt sammen, og begge sygdomme kan give fodsår. Hvis vi kan blive klogere på samspillet mellem sygdommene i forhold til udviklingen og forværringen af fodsår, er der potentiale for at optimere sårbehandlingen og diagnosticere urinsyregigt tidligere end i dag. Jo tidligere diagnose og behandling af urinsyregigt, jo bedre er chancerne for at undgå eksempelvis amputation og tidlig død. For ikke at tale om de personlige og samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med sygdommen.”

Jesper W. Larsen håber at have de første resultater af sin forskning klar i løbet af næste år.