Sundhedsråd skal tænke på tværs

Når sundhedsreformen rykker opgaver for 4.2 milliarder kroner fra kommunerne til regionerne, flytter meget af magten over pengene og ressourcefordelingen ind i 17 nye sundhedsråd. Rådene kommer til at bestå af kommunal- og regionspolitikere med regionen for bordenden.

”Vi synes, rådene er godt tænkt som en mulighed for at forbedre overgangene mellem sektorer. Rådene kan også være med til at koordinere samarbejder på tværs af kommuner og dermed sikre sammenhængen i sundhedsvæsenet,” siger forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.

Allerede fra næste år skal forberedende sundhedsråd gøre klar til flytningen af ansvaret for en række sundhedsopgaver til regionerne. De skal også forberede nye nærsundhedsplaner, som skal være færdige i foråret 2027.

”Det tegner spændende, og jeg ser et stort potentiale i rådene. Fra Dansk Sygeplejeråds side synes vi naturligvis, det er vigtigt, at MED-udvalgene bliver inddraget i processen, så vi sikrer tydelige faglige input fra medarbejderne. Det er også det, jeg hører, at mange af vores medlemmer er optaget af,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Politikerne skal klædes på

I Gladsaxe Kommune er afdelingschef for Sundhed og Rehabilitering, Herle Klifoth, også meget opmærksom på spørgsmålet om videndeling fra de sundhedsprofessionelle til politikerne i sundhedsrådene.

”I dag mødes sundhedscheferne fra de ni kommuner i vores sundhedsklynge hver 4.-5. uge for at afstemme holdninger og komme med kommentarer til dagsordner. Derudover har sundhedscheferne og nogle af direktørerne fra kommunerne et møde med hospitalet i klyngen hvert kvartal. Her deltager hospitalets vicedirektør og oversygeplejersker, og vi drøfter fælles opgaver, vi skal løse,” siger hun og fortsætter:
”I den nye konstruktion er der behov for, at det politiske niveau ’klædes på’ ned i nogle detaljer. Og der vil fortsat være behov for, at de kommunale chefer mødes og samstemmer i forhold til dagsorden og perspektiver for udvikling, ikke mindst da regionen har sekretariatsbetjeningen af sundhedsrådet,” understreger Herle Klifoth.

Hun håber, at kommunerne på sigt kan blive en del af sekretariatsbetjeningen for at understøtte det tværsektorielle samarbejde ind i de nye sundhedsråd, som bemandes med en politiker fra hver kommune udover regionale politikere.

For også at sikre de sygeplejefaglige input til både sekretariat og politikere vil Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd forsøge at etablere netværk af ledende sygeplejersker fra både det regionale og kommunale område i alle de 17 sundhedsrådsområder.

Mere forebyggende arbejde

Sundhedsrådene får en afgørende rolle for sundhedsreformens ambitioner om mere behandling i eget hjem og endnu større kvalitet i de kommunale sundhedsindsatser, skriver Dansk Sygeplejeråd i et høringssvar til Folketinget.

Som eksempel til efterfølgelse nævnes Aalborg Kommune, hvor APN-sygeplejersker er med til at forebygge unødvendige indlæggelser og give større livskvalitet for borgere med komplekse forløb.

Rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune, Jes Lunde (R), bakker da også stærkt op om sundhedsreformens intention om et mere nært sundhedsvæsen.

”Jeg er f.eks. positiv overfor muligheden for hjemmeindlæggelse for de patienter, der ikke har behov for at være på et hospital, men har brug for medicinsk behandling og overvågning. Indlæggelse i hjemmet er mere tilgængeligt og fleksibelt for borgerne og kan give større tryghed,” mener rådmanden.

Han er også optaget af et tættere samarbejde mellem region og kommune i forhold til forebyggelse.

”Jeg har netop besøgt et projekt her i Aalborg, hvor kommunens medarbejdere i samarbejde med regionens eksperter lykkedes med at genoptræne en mand, der ellers stod til at få begge ben amputeret. Den slags skal vi have mere af – praktisk samarbejde mellem kommuner og regioner.”

Men der er udfordringer bl.a. i forhold til udveksling af data.

”Vi får borgere hjemsendt uden epikrise, og det går jo ikke. Sygeplejeindsatsen skal være synkroniseret. Derfor er jeg også glad for, at sygehusenes behandlingsansvar udvides til 96 timer både for patienter med fysiske og psykiske sygdomme,” siger Jes Lunde.

Rådmanden vil arbejde for, at Aalborg Kommune får lov at fortsætte driften af den forebyggende indsats indenfor bl.a. KOL, diabetes og hjertekarsygdomme. Men det er op til de nye sundhedsråd og i sidste ende Region Nordjylland at bestemme.

Sygeplejerske i nyt partnerskab

Et par hundrede kilometer sydpå i landet har Region Syddanmark signaleret, at regionen selv vil drifte de opgaver, der nu overdrages fra kommunerne. Så der bliver regionale forskelle, fortæller Irene Ravn Rossavik, social- og sundhedsdirektør, Middelfart Kommune.

Hun er medlem af det nye implementeringspartnerskab mellem Danske Regioner, KL, fem kommuner, regionerne, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Partnerskabet er så nyt, at det holder sit første møde, når dette blad går i trykken.

Partnerskabet skal understøtte en løbende dialog og samarbejde mellem kommuner, regioner og stat om implementeringen af reformen.

”Jeg har arbejdet med tværsektorielt samarbejde i 20 år, og for mig er det vigtigste, at vi kommer væk fra silo-tænkning til gavn for borgerne, siger Irene Ravn Rossavik, der også er uddannet sygeplejerske.

På kommunens vegne begræder hun alligevel, at akutsygeplejerskerne skal overgå til regionen.

”Vi har investeret rigtig meget i vores akutsygeplejersker, og en undersøgelse viste for nylig, at 40 procent af deres arbejdstid går med sparring. Så de har været en vigtig del af opkvalificeringen af vores øvrige medarbejdere,” siger sundhedsdirektøren, som skynder sig også at storrose kommunens øvrige sygeplejersker.

 ”Vi har de mest kompetente og veluddannede sygeplejersker ansat.”

Struer kompetenceudvikler

Begejstringen for sundhedsreformen var ikke umiddelbart lige stor alle steder, da den blev præsenteret i november. Men i Struer er centerchef for Sundhed og Omsorg, Tina Holmgaard, positiv.

”I Struer Kommune er vi ikke optaget af, hvem der skal modtage eller aflevere penge eller opgaver. Som borger vil jeg også personligt være lidt ligeglad med, om sundhedsmedarbejderen er ansat i regionen eller kommunen, hvis jeg får behov for behandling. Det vigtigste må være, om vedkommende er kompetent.”

Struer Kommune døjer med mange sundhedsproblemer, og en fremskrivning viser, at andelen af borgere over 80 år i nogle områder af kommunen tredobles over de kommende 10 år. Derfor er Tina Holmgaard også glad for, at de nye sundhedsråd får mulighed for at prioritere ekstra midler til kommuner, hvor uligheden i sundhed er stor.

Som led i reformen overgår ansvaret med bl.a. akutsygeplejen til regionen. Det har skabt bekymring blandt nogle kommuner for, at de vil miste sygeplejersker, hvis de spændende opgaver forsvandt.

Tina Holmgaard, der selv er uddannet sygeplejerske, deler ikke bekymringen.

”Vi er allerede gået i gang med at flytte opgaver fra Regionshospitalet Gødstrup til kommunen, og det har ført til kompetenceudvikling af vores sygeplejersker. Der er også planlagt et kursusforløb i palliation for de kommunale sygeplejersker.”

”Jeg tror, vi får et helt andet flow, hvor mange ting kommer til at gå hurtigere til gavn for patienterne. Og det indebærer også opkvalificering af sygeplejerskerne,” mener Tina Holmgaard.

Den endelige geografiske inddeling af sundhedsråd og deres navne bliver fastlagt via en bekendtgørelse i efteråret 2025, oplyser Sundhedsministeriet.