"Vi kendte alle delene på hans trakealkanyle"

”Hans oplevelse var, at plejen af hans trakeostomi ikke var anderledes derhjemme end på hospitalet. Vi vidste, hvad vi skulle gøre, vi kendte navnene på de forskellige dele på hans trakealkanyle, og vi var godt forberedte,” fortæller Lene Frost Grønbech.

Hun er sygeplejerske i Holsted/Brørup området i Vejen Kommune, hvor en borger var blevet udskrevet fra hospitalet med en nyanlagt trakeostomi. Sådanne patienter ser de sjældent i hjemmeplejen, forklarer Lene Frost Grønbech.

”Det betyder, at vi ikke på samme måde har trakeostomipleje på rygraden, som vi har med alt muligt andet. Derfor kan det skabe utryghed hos både borgeren og os, hvis vi ikke er klædt ordentligt på, og hvis der ikke har været en god overlevering fra hospitalet,” forklarer hjemmesygeplejersken.

Men utryghed var der ikke noget af i det pågældende forløb. Cirka 10 dage før borgeren skulle udskrives til eget hjem, blev Lene Frost Grønbech nemlig kontaktet af Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F på Odense Universitetshospital, hvor han var indlagt.

”Vi aftalte en virtuel samtale, hvor både sundhedspersonale fra sygehuset, borgeren og jeg som kontaktsygeplejerske fra kommunen skulle deltage. Og fordi det i weekenderne ikke altid ville være de samme sygeplejersker, der kom ud til ham, fik vi også tilsendt e-læringsmateriale, så vi allesammen kunne være forberedt,” siger Lene Frost Grønbech.

For lidt forberedelse

E-læringen, samtalerne og forberedelserne er blot nogle af de tiltag, der er udsprunget af projektet ’Forbedring af tværsektorielle trakeostomiforløb.’ Projektet har skabt mere tryghed og sammenhæng i sektorovergangen for trakeostomerede patienter, der bliver udskrevet fra Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F, OUH.

Det fortæller Susanne Lehrmann Andersen, der er klinisk sygeplejespecialist på afdelingen og ophavsmand bag projektet sammen med sin tidligere kollega Susanne Djernes Bird. De blev tilbage i 2019 opmærksomme på, at der trods tidligere indsatser jævnligt opstod grus i det tværsektorielle maskineri, når ny-trakeostomerede patienter skulle udskrives til eget hjem.

”Selvom vi f.eks. allerede havde forsøgt os med undervisning i trakeostomipleje, oplevede vi stadig, at hjemmesygeplejerskerne ringede ind på ugebasis med tvivl og spørgsmål. Patienterne berettede også om usammenhængende forløb, hvor de ikke følte, der blev taget godt nok hånd om dem,” siger Susanne Lehrmann Andersen.

Tilbagemeldinger fra både patienterne, de pårørende og hjemmesygeplejerskerne afslørede de svage punkter. Mangel på ensartethed i plejen, utilstrækkelig forberedelse og manglende kompetencer var blot nogle af de punkter, hvor skoen trykkede i sektorovergangen.

”For patienterne fyldte det f.eks., at plejen blev grebet forskelligt an, alt efter om de var på hospitalet eller hjemme – nogle gange kunne det endda variere fra sygeplejerske til sygeplejerske, også internt her på afdelingen,” forklarer Susanne Lehrmann Andersen.

Hun fortsætter:

”For de pårørende kunne det være utrygt, hvis hjemmesygeplejerskerne ikke var helt inde i, hvordan de skulle udføre en trakealsugning eller pleje en trakeostomi. Og hjemmesygeplejerskerne efterspurgte i høj grad flere instrukser, guides og handlingsanvisninger til trakeostomiplejen.”

Fald i frekvensen af opkald

’Forbedring af tværsektorielle trakeostomiforløb’ blev derfor søsat. Projektet, som blev støttet af Region Syddanmark med 198.500 kr., involverede bl.a. kvalitative og kvantitative undersøgelser, interviews og dataindsamling fra patienter, pårørende og hjemmesygeplejersker fra en række kommuner.

Projektet blev påbegyndt i 2020 og sluttede officielt i 2023. Indsatserne derfra er efterfølgende blevet implementeret på afdelingen.

De i alt fire indsatser kredser om bedre tværsektorielt samarbejde, forbedring af interne arbejdsgange, øgning af kompetencer hos sundhedspersonalet, og ikke mindst mere inddragelse af patienter og pårørende i bl.a. forberedelse og beslutningsprocesser. Tilsammen har de haft en mærkbar effekt, fortæller Susanne Lehrmann Andersen.

”Tilbagemeldingerne fra patienter og pårørende er overvejende positive. De er mere trygge og føler, at der er bedre sammenhæng i forløbene. Hjemmesygeplejerskerne har mulighed for at ringe til os hele døgnet, hvis de har spørgsmål, men vi har mærket et tydeligt fald i frekvensen af opkald. De ringer ikke nær så ofte, og når de gør, er det sjældent fordi, de ikke føler sig ordentligt klædt på,” siger hun.

Inspirerer til nationalt samarbejde

Projektet har bl.a. resulteret i et samarbejde, hvor hjemmesygeplejersker i Region Syddanmark nu kan simulationstræne trakeostomipleje enten på Odense Universitetshospital, eller ved at simulationstræningen rykker ud til dem i kommunerne.

Størstedelen af kompetenceindsatsen har dog bestået af at udarbejde e-læringskursus til sundhedspersonalet og små instruktionsfilm til appen Mit sygehus.

”Det gør det meget lettere for f.eks. hjemmesygeplejerskerne, hvis de lige skal have noget genopfrisket i hukommelsen, når de står ude hos patienterne. Alt vores materiale til både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle i appen ligger dog frit tilgængeligt derinde, også for borgere eller sundhedspersonale i andre regioner. E-læring kan tilgås i hele Region Syddanmark i kommuner og på sygehuse,” siger Susanne Lehrmann Andersen.

Øre-Næse-Hals afdelinger fra de andre hospitaler i Region Syddanmark har løbende været involveret i projektet for at sikre implementering i hele regionen, hvilket har inspireret til et nationalt samarbejde på tværs af alle ØNH-afdelinger. Som sidegevinst har andre afdelinger på OUH desuden haft stor glæde af e-lærings materialet, når de har haft trakeostomerede patienter liggende, fortæller Susanne Lehrmann Andersen.

”Interessen for vores projekt har været ret stor, så det er i hvert fald positivt. Og jeg synes, det giver rigtig god mening med et nationalt samarbejde. Vi har jo allerede produceret materialerne og lavet forarbejdet, så der er jo ingen grund til, at andre ikke også skal kunne nyde godt af dem,” siger hun.