Kendskab giver venskab

Helsingør Sundhedshus ligger som en kæmpestor sort meteorit midt mellem Harald Nyborg, jem & fix, Lidl og en genbrugsbutik i udkanten af Helsingør. 

Det er en af årets sidste varme dage, og borgere nyder det gode vejr på det lille torv udenfor sundhedshuset, som tilbyder både sol og skygge.

”Jeg synes, det er dejligt, at alt er blevet samlet her. Så slipper man for at skulle rundt til mange forskellige adresser,” siger en kvinde.

I dag har hun tid hos jordemoderen, men tidligere har hun haft behov for andre af husets offentlige og private sundhedstilbud.

Listen over klinikker og andre sundhedstilbud fylder næsten en halv meter på informationstavlen i det lyse, højloftede velkomstområde med venteområder og en populær legeplads for de mindste. 

I stueetagen har en del af Nordsjællands Hospital til huse, på 2. sal har kommunen 47 midlertidige døgnpladser. 

Bortset fra at de regionsansatte bruger ordet ’patienter’, og de kommunale medarbejdere siger ’borgere’, virker det som om det 2½ år gamle hus lever op til politikernes vision om at ’understøtte mere sammenhængende, fleksible og effektive sundhedstilbud’. 

First movers

Sundhedshusets medarbejdere i Helsingør er på sin vis blevet first movers i forhold til udrulningen af sundhedsreformen.

”Kendskab giver venskab,” smiler sygeplejerske Dorte Bartholdy, leder af kommunens akutteam og afdelingsleder på de midlertidige døgnpladser.

Hun smiler lidt skævt - ved godt, at det kan lyde som et lidt politiker-smart slogan. Men samtidig mener hun det dybt og ærligt. 

”Relationerne og kendskabet til hinanden er en afgørende faktor for succes i det tværsektorielle samarbejde til gavn for borgerne,” siger Dorte Bartholdy. 

Sygeplejerske Hanne Sloth Wengel, leder af de regionale funktioner i Helsingør Sundhedshus, supplerer:

”Kommunen har et kendskab til borgeren og hjemmet, som regionen ikke har. Til gengæld har hospitalet adgang til remedier og læge døgnet rundt, hvilket kommunen jo ikke har. Nu hvor vi er rykket tættere sammen, kan vi bedre samarbejde om nogle af de udfordringer, der opstår for borgerne i overgangene mellem kommune og region,” siger Hanne Sloth Wengel.

På udveksling

På parkeringspladsen bag sundhedshuset er sygeplejerske Charlotte Fick fra akutteamet ved at pakke bilen. Hun skal ud til en borger og måle blodprocenten.

Charlotte Fick er en af de medarbejdere, der på egen krop har mærket forandringerne og mulighederne, der er opstået på baggrund af det tættere samarbejde mellem kommune og region.

Sidste efterår deltog hun som en af otte kommunale og regionale sygeplejersker i et ’bygge-bro-projekt’, hvor de var på udvekslingsbesøg hos hinanden. Charlotte Fick fulgte en hel dag det udekørende tværsektorielle team under Nordsjællands Hospital. 

”Det er godt at kende hinandens arbejdsvilkår, handlemuligheder og rammer. Relationerne er blevet meget bedre, fordi vi har fået kendskab til hinandens kompetencer, og hvad vi hver især står for.”

Tillid og opkvalificering

Det øgede kendskab og tillid til hinandens faglighed betyder helt konkret, at Nordsjællands Hospitals udekørende team kan samarbejde om flere opgaver med Helsingør Kommunes sygeplejersker. 

”Vi har gennem flere år arbejdet med undervisning og sparring for at sikre høj sygeplejefaglighed. Det er helt afgørende, at der er gensidig tillid til hinandens faglige vurderinger og kompetencer,” understreger Hanne Sloth Wengel fra de regionale funktioner i Helsingør Sundhedshus.

Charlotte Fick anlægger f.eks. langt oftere PVK end før. Hun giver også IV væske og tager blodprøver på kommunens borgere. Dermed sparer hun nogle af kommunens svækkede borgere for en krævende tur til hospitalet.

Udstyr henter hun i sygehusets lokaler i sundhedshuset. Det er også der, hun afleverer brugte nåle, blodprøveglas mv. igen. Hun kan bruge hospitalets blandebænk ved håndtering af særlig IV medicin. 

Desuden ved Charlotte Fick og hendes kolleger nu, at når de samarbejder med det tværsektorielle team, kan de få fat i en læge fra Nordsjællands Hospital helt fra klokken 8 til 22 hver dag året rundt.

”Det er en kæmpe tilfredsstillelse at være med til at opfange sygdom, inden det kræver hospitalsindlæggelse, og i større udstrækning kunne behandle borgeren i eget hjem,” siger Charlotte Fick.

Akutteamet frigør tid til de nye opgaver bl.a. gennem opkvalificering af kommunens øvrige sygeplejersker.

”Akutteamet har som en af sine opgaver at være kompetenceudviklende, og jo bedre vi lykkes med det, i jo højere grad kan vi forvente, at hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på plejecentrene selv kan f.eks. anlægge kateder. Kan de ikke det, så kommer vi og hjælper som led i vores sidemandsoplæring,” siger Charlotte Fick.

Som sine kolleger har hun deltaget i flere af de workshops og kurser, som hospitalet har udbudt i sundhedshuset. Det gælder emner som tidlig opsporing, palliation, blodprøvetagning, anlæggelse af PVK, sonde og urinkateder.

Styrker samarbejde om sårpleje

Sammenflytningen gør hele tiden samarbejdet tættere, nye behov og muligheder opstår. Dorte Bartholdy havde f.eks. en borger på en af de midlertidige pladser med et komplekst cancersår, som de kommunale sygeplejersker var usikre på, hvordan de bedst skulle behandle.

Pludselig faldt det hende ind, at Nordsjællands Hospital havde sårspecialister siddende blot to etager under den syge borger. Så i stedet for at sende borgeren på en udmattende tur til hospitalet i Hillerød, løb Dorte Bartholdy ned ad trapperne og bankede på hos kollegerne fra regionen og fik hjælp med det samme.

Regionen og kommunen er for nylig blevet enige om at igangsætte et forskningsprojekt indenfor netop sårpleje. Det nye forskningsprojekt skal undersøge, om det er muligt at bedre sårheling og undgå nogle amputationer ved, at hospitalet i en periode udstationerer en ortopædkirurgisk læge og sygeplejerske på Helsingør Kommunes akutsygeplejeklinik i sundhedshuset.

”Sårprojektet har til formål at evaluere, om et tværsektorielt multidisciplinært team omkring patienter med ’hard to heal-sår’ kan øge helingsprocenten. Vi håber også på at reducere antallet af infektioner, komplikationer og amputationer,” siger Hanne Sloth Wengel.

”Det koster lidt timer for os i regionen, men kan få kæmpe betydning for patienterne og være led i teamets kompetenceudvikling,” tilføjer hun. 

Tænker ud af boksen

Et andet eksempel på et tættere samarbejde opstod, da en borger uheldigvis faldt ud af sin seng på en af de midlertidige pladser. Der var risiko for brud og dermed behov for en røntgenundersøgelse.

Normalt ville personalet først skulle kontakte borgerens egen læge for at få en rekvisition til røntgen. Derefter skulle de ringe efter ambulance, og endelig skulle borgeren køres til hospitalet. 

Men i stedet tænkte en af medarbejderne ud af boksen og erklærede, ’vi har jo et hospital i stueetagen!’ Borgeren kunne nøjes med en tur i elevatoren fra 2. sal og slap for en tur til hospitalet i Hillerød. 

Men helt så enkelt er det ikke altid, understreger Hanne Sloth Wengel.

”Vi holdt efterfølgende et møde for at afdække, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Det er jo ikke et helt hospital, vi har flyttet til Helsingør, f.eks. er det ikke alle røntgenundersøgelser, der kan foretages i Helsingør Sundhedshus,” siger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt med en forventningsafstemning, for selvom vi alle er meget fleksible og brænder for det her, så er tid og logistik en faktor. Den udfordring håber vi, at sundhedsreformen vil være med til at afklare.”

It er en tidsrøver

Charlotte Fick understreger også, at opkvalificering tager tid, og nævner som et konkret eksempel blodprøvetagning.

”Vi skal lære, hvordan man tager en blodprøve korrekt, hvor vi finder rekvisitionen, de rigtige labels til glassene, nålene og glassene. Det kræver også oplæring at vide, hvordan vi behandler prøven korrekt under transport, hvor den skal afleveres, og hvor vi efterfølgende dokumenterer prøven.”

Dokumentation og it-bøvl er en tidsrøver i samarbejdet. Der kan opstå uklarheder i forhold til, hvor eksempelvis en prøvetagning skal registreres – i det regionale eller kommunale it-system eller begge steder? 

Parterne i samarbejdet er opmærksomme på, at det kræver fortsat fokus at undgå misforståelser og opnå succes i samarbejdet. De er enige om at fortsætte udvekslinger og studiebesøg hos hinanden, ligesom en ambassadørordning er på tale. 

”Der går ikke en dag, uden at en af os siger ’det må vi kunne gøre smartere’ til gavn for borgerne – eller skal vi sige patienterne,” siger Dorte Bartholdy med et smil til sin kollega fra regionen.