Talentudvikling styrker kliniske kompetencer

Sygeplejerske Emilia Maria Wich går hjemmevant og målrettet ned ad den lange gang på Endokrinologisk Sengeafdeling I 14 på Bispebjerg Hospital. Hun har kurs mod den sidste dør på venstre hånd, firesengsstuen nr. 419. Her blev Kirstin Frederiksen indlagt akut for et par dage siden efter at være faldet om derhjemme. Årsagen viste sig at være hyponatriæmi (saltmangel). 

”Det er en kendt bivirkning ved vanddrivende medicin,” fortæller Emilia Maria Wich, mens hun sikrer sig, at droppet med isotont saltvand løber, som det skal. 

”Det anede jeg ikke. Min egen læge har godt nok sagt et par gange, at jeg har et lavt saltniveau, men ikke at jeg kunne blive dårlig af det,” bemærker Kirstin Frederiksen med et smil til sygeplejersken. 

”Der mangler stadig 20 ml. En lille halv time endnu, så er du færdig. Kunne du tænke dig dessert efter frokost? Vi har lidt forskelligt, du kan vælge imellem,” spørger Emilia Maria Wich.

Fordybelse i ét emne

Emilia Maria Wich blev uddannet sygeplejerske fra København Professionshøjskole (KP) sommeren 2023 og søgte med det samme job på det endokrinologiske sengeafsnit – et speciale, der især rummer ældre medicinske patienter med f.eks. diabetes, stofskiftesygdomme og knogleskørhed. Her var hun også i sin seks mdr. lange praktik på 6. semester. Og det var der en grund til. 

Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital har de seneste år samarbejdet med sygeplejerskeuddannelsen på KP om talentudviklingsprogrammet Copenhagen Honours College i Sygepleje (CHC-S). 

Programmets primære formål er at give de studerende specialiserede kompetencer til at varetage plejeforløb til ældre medicinske patienter udover de færdigheder og kompetencer, de får på grunduddannelsen. De supplerende uddannelsesaktiviteter resulterer i 30 ekstra ECTS-point ved gennemførsel. Første hold startede i september 2021, og indtil videre har over 100 sygeplejestuderende gennemført det, heriblandt Emilia Maria Wich. 

”Det var især kombinationen af faglig udfordring, fordybelse og fællesskab, der tiltalte mig. Jeg er meget boglig og akademisk anlagt, og jeg kan godt lide udfordringer og at dygtiggøre mig. Men det har særligt været fællesskabet, der gjorde forløbet specielt fantastisk og unikt,” fortæller hun og fortsætter: 

”Det betød mindre for mig, at fokus var på den ældre medicinske patient. Men omvendt er den patientgruppe noget af det sværeste og mest komplekse, vi kommer til at møde. Så også her tænkte jeg, at det kun kunne være en fordel for mig at få mere viden og klinisk træning.”

Karriere i klinisk ældrepleje

Bag talentudviklingsprogrammet står sygeplejerskerne Helle Mathar, cand.mag., lektor og programleder på CHC-S og Niels Sandholm Larsen, cand.scient.soc., ph.d., docent og forskningsansvarlig på CHC-S, begge fra KP. 

De har arbejdet tæt sammen med flere afdelinger på Amager/Hvidovre og Bispebjerg hospitaler samt København og Frederiksberg kommuner, der bl.a. byder ind med undervisere i den kliniske træning. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden frem til 2026, hvorefter det skal driftes af KP. 

I Danmark blev der først åbnet for talentudviklingsprogrammer på videregående uddannelser i 2015. Derfor har de to sygeplejersker bl.a. inddraget hollandsk forskning i talent-pædagogik og erfaringer med talentprogrammer fra andre lande f.eks. i USA, Holland, Australien og Storbritannien. 

Her er programmernes primære formål at uddanne sygeplejersker til forskning og ledelse. På KP har man derimod valgt at fokusere på praktisk og klinisk sygepleje for at ruste og rekruttere de nyuddannede sygeplejersker til at gøre karriere i den kliniske ældrepleje med fokus på patienter med KOL og diabetes. 

Det skyldes, at antallet af ældre patienter med en eller flere kroniske sygdomme vokser, og at de medicinske specialer historisk set har haft svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere, fortæller Niels Sandholm Larsen.  

”Vores ambition er at uddanne de studerende ind i kitlen, ikke ud af den. Vi har lagt vægt på evidensbaseret sygepleje og kliniske færdigheder. De studerende er ikke nødvendigvis meget stærke rent fagligt, men vi kan se, at de er meget motiverede og glade for det her faglige fællesskab, de får på de mindre hold. De ønsker at gøre en forskel for deres fag,” siger han. 

Specialet er mere attraktivt

CHC-S-programmet optager 15 studerende på hvert hold, som kører sideløbende med undervisningen på 4.-7. semester. Der er teoriundervisning hver onsdag aften samt 1-2 weekender pr. semester med fokus på evidensbaseret ældresygepleje og kliniske færdigheder. Derudover er de ordinære praktikperioder i CHC-S tonet, så de studerende skiftevis kommer i praktik på lungemedicinske, endokrinologiske og akutmodtageafdelinger og i hjemmesygepleje i kommunen.

Og ambitionen om at uddanne de studerende ind i kitlen er så småt ved at blive indfriet, viser data om de første 100 studerende, som Niels Sandholm Larsen og Helle Mathar er i gang med at omsætte til en artikel, der efter planen skal publiceres i efteråret. 

”Hovedparten af dimittenderne har fået job på medicinske afdelinger, og de fleste af de afdelinger, vi samarbejder med, har ikke længere problemer med at rekruttere. Det skyldes ikke kun talentprogrammet, men jeg er sikker på, at vi har gjort specialet mere attraktivt for CHC-S-sygeplejerskerne,” siger Helle Mathar.

Mere kritisk tænkende

Derudover viste en midtvejsevaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2023 bl.a., at CHC-S-sygeplejerskerne var fagligt stærkere og mere selvsikre end andre nyuddannede sygeplejersker.

Det genkender Emilia Maria Wich. 

”Forløbet har styrket min viden og kliniske færdigheder. Jeg har fra første dag i jobbet haft styr på nyeste evidens, f.eks. i forhold til at anlægge et PVK og blande et GI-drop. Vi har øvet mange ting mange gange,” siger hun og tilføjer: 

”Møder jeg en patient med KOL eller diabetes, skal jeg sikre mig - måske endda lære dem - at de måler deres blodsukker eller inhalerer deres medicin korrekt. Det kræver, at jeg har de færdigheder. Jeg er også blevet mere kritisk tænkende og bevidst om, hvor man kan finde den nyeste evidensbaserede viden og også, at det måske ikke altid er den, der er i spil i praksis.” 

Ekstra dedikerede

Chefsygeplejerske på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, Dorrit Thorsen, bekræfter, at nogle medicinske afdelinger oplever, at det er blevet lidt lettere at rekruttere. Den 1. september har afdelingen i alt seks CHC-S-sygeplejersker ansat, og de skiller sig positivt ud, især i begyndelsen: 

”Det, der især kendetegner dem, er, at de meget tidligt i deres uddannelsesforløb har dedikeret sig de her medicinske patienter, som er meget komplekse,” siger hun og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at de som nyuddannede kommer med flere færdigheder end de, der ikke har fulgt talentudviklingsprogrammet eller arbejdet som timevikarer hos os. De kan noget specielt, men når det er sagt: Sygeplejersker er superforskellige både i deres relationer med patienterne og tilgangen til faget. Det ser vi også hos CHC-S-sygeplejerskerne, og jeg tænker ikke, at de som gruppe altid vil være længere fremme end andre.”

Selvom afdelingen ikke længere har rekrutteringsvanskeligheder, kniber det stadig med fastholdelsen, fortæller Dorrit Thorsen: 

”De fleste bliver her kun i et par år. Jeg håber, at vi kan få flere af de ekstra dedikerede sygeplejersker til at blive længere. F.eks. ved at give dem mulighed for at engagere sig i udviklings- og forskningsprojekter. Det er også vigtigt for specialet og patienterne.”

Diabetessygeplejerske?

Emilia Maria Wich er måske et eksempel på det. Hun nærmer sig to års ansættelse på afsnittet, men har pt. ingen planer om at søge videre. Hun er bl.a. med til at implementere den nye kliniske retningslinje for injektion af insulin til voksne med diabetes og er også blevet ansvarlig for sengeafsnittets medicinrum. Og så har hun fået et godt øje til endokrinologien, især patienter med diabetes.

”De er så komplekse og kan have udfordringer med både hjerte, nyrer og huden. Det kræver virkelig sin sygeplejerske at pleje dem. Jeg synes, det er fedt at være basissygeplejerske, og jeg udvikler mig hele tiden. Med tiden kunne jeg godt finde på at forske eller læse videre, men det skulle stadig være inden for endokrinologien, f.eks. til diabetessygeplejerske.”