Fordomsfri sygepleje på Slottet

I plejehjemmet Slottets store grønne gårdhave på Nørrebro i København vimser de ansatte rundt mellem hinanden. Til et medley af Abba, Queen og Birthe Kjær bliver højtalerne testet.

Rundt i haven hænger hjerteformede balloner, guirlander og endnu flere regnbueflag, end der plejer, og stille og roligt trilles beboere ud i kørestole, alle klædt på til fest.

For fest skal der være. Slottet har denne onsdag eftermiddag 13. august både deres årlige pride-parade og fejrer 10-års jubilæum som regnbueplejehjem, Danmark og Nordeuropas eneste LGBT+-plejehjem.

De fleste beboere er nu ved at være klar til at begynde paraden, som går rundt i De Gamles By. På rad og række står eller sidder beboerne med regnbuesjal, fjerboaer og glimmer i ansigtet.

Forrest farer udviklingssygeplejerske og uddannelsesansvarlig Camilla Haslund Frederiksen rundt med en iPhone i fuld gang med at forevige dagen.

Efter 10 år på Rigshospitalet og et år på et andet plejehjem drømte hun om at bruge sin faglighed på andre måder. Hun ville kombinere sygeplejen og vejledning, og det kunne hun på Slottet.

”Jeg ville ud og være noget andet for nogle mennesker, som har levet et langt liv, og som nu bare skal have det rigtig godt. Jeg ville give lidt tilbage af alt det, som de har givet os,” fortæller Camilla Haslund Frederiksen.

Undervisning mod fordomme

En del af jobbet som udviklingssygeplejerske er at kvalitetssikre sygeplejen på Slottet samt lave arbejdsgange og undervise personalet.

Slottets profil betyder, at personalet holder sig informeret. Derfor kommer foreningen LGBT+ Danmark ud på plejehjemmet to gange årligt og holder oplæg og kurser for de ansatte.

Her undervises de i LGBT+-historie og om, hvordan samfundet har set på homoseksualitet igennem tiden. Det gør de for, at de ansatte får de bedste forudsætninger for at forstå LGBT+-beboerne og deres historie.

De underviser også i normkritisk tænkning.

”Vi bliver jo hele tiden påvirket af små faktorer. F.eks. i forestillingen om, hvad en familie er. Far, mor og to børn,” siger Camilla Haslund Frederiksen.

Hun fortæller, at undervisningen har til formål at hjælpe de ansatte på Slottet til at tænke mere fordomsfrit – et vilkår, som hun mener, vi alle er opdraget med, men som kan aflæres.

”Mange gange er det første, man spørger et nyt menneske om: ’Har du børn? Er du gift?’ Her bliver vi nødt til at være opmærksomme på, at mange af vores beboere ikke har haft muligheden for at stifte familie, da det var en anden tid,” fortæller Camilla Haslund Frederiksen.

Selvom der ”kun” er tale om 10-15 pct. af beboerne, som identificerer sig som en LGBT+-person, er undervisningen stadig nødvendig, mener Camilla Haslund Frederiksen, og ifølge hende er den altafgørende for at give beboerne den bedste oplevelse på plejehjemmet.

”Det kræver, at vi har viden om deres historie, er nysgerrige på dem og ikke møder dem med fordomme,” siger hun.

Den glade kuffert

Udover LGBT+ Danmarks halvårlige undervisning får Slottets personale også seksualundervisning af husets sexolog.

Forstander Kristina Tugsen fortæller, at undervisningen til personalet har til formål at træne dem i at have samtaler med beboerne om sex, behov og lyster.

”Det kan jo godt være et svært emne at tale om for de ansatte. Men vi bliver nødt til at have en åbenhed, for selvom man bliver gammel, har man stadig lyster, behov og savn,” siger Kristina Tugsen.

Beboerne har også mulighed for private samtaler med både sexologen og en psykomotorisk terapeut, hvis de har behov for samtale om noget, som personalet ikke selv kan tilbyde.

Kristina Tugsen fortæller også begejstret om et af Slottets tilbud, som de kalder for ”Den glade kuffert”. Et tilbud for de ældre, hvor de kan blive præsenteret for alt fra pornoblade til pornofilm og forskellige hjælpemidler.

”Det er meget vigtigt for os at gøre det tydeligt, at det ikke er noget, som bliver fordømt eller talt ned, hvis man er åben omkring sine behov,” siger Kristina Tugsen. 

Da der i Københavns Kommune i 2007 første gang blev stillet forslag om et regnbueplejehjem, var det netop med ønske om, at ældre LGBT+-personer skulle kunne finde fællesskab med hinanden og bo et sted, hvor de kan være sig selv.

”Jeg håber, at vores profil er med til at skabe et trygt og åbent miljø, og hvor forskellighederne ikke blot accepteres, men også værdsættes,” siger Kristina Tugsen.

Et særligt fællesskab

På Slottet gør man også en indsats for at skabe et givende fællesskab for LGBT+-beboere.

’Regnbuerummet’, hvor LGBT+-beboerne mødes til samling hver onsdag, er et af plejehjemmets initiativer. Her tager de på ture i byen, drikker øl på queerbaren Café Oscar, ser film om homoseksualitet, lytter til mindeværdig musik eller blot snakker om stort og småt.

”Det er deres eget rum, hvor de har plads til at snakke om det, der kan være svært at snakke med andre om,” siger Camilla Haslund Frederiksen, som af samme årsag ikke selv deltager i møderne.

I modsætning til Regnbuerummet er Slottets pride-parade for alle. Det er en fast tradition for plejehjemmet at holde fest i prideugen samt at gå med i Copenhagen Prides store parade. I år er selvfølgelig ingen undtagelse.

Forrest i paraden i De Gamles By kører 73-årige Gry Rice på sin scooter, som er stadset ud med regnbueflag og blomsterkranse. Hun har boet på Slottet i fire år og er altid med til både plejehjemmets egne pridefester men også den store parade under Copenhagen Pride.

Da Gry Rice skulle vælge plejehjem, rørte Slottets LGBT+-profil hende ikke.

”Det gør ingen forskel for mig. Der skal jo være plads til alle,” fortæller hun.

Tilbage i gårdhaven venter hun nu spændt på, at dagens drag-performere kommer på scenen.

Historier, der sætter spor

Da Camilla Haslund Frederiksen startede som udviklingssygeplejerske på Slottet, forholdt hun sig neutralt til plejehjemmets profil og var af den opfattelse, at sygepleje er sygepleje – uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Det mener hun stadig.

Men alligevel mærker hun noget anderledes ved arbejdet på Slottet.

”Siden jeg startede, er jeg blevet mere bevidst om, hvad det er for en historie, de ældre bærer med sig. De har kæmpet for de rettigheder, vi har i dag. Den bevidsthed sidder i mig,” fortæller hun.

Særlig én samtale med en borger har ramt Camilla Haslund Frederiksen.

”En kvinde fortalte mig, at når hun som ung kom til kaffe hos sine forældre, tog moren hendes kaffekop og skoldede den med kogende vand for at undgå at blive smittet med HIV,” siger hun tydeligt berørt.

De ældres historie er noget af det, der gør arbejdet så specielt for hende.

”Det, jeg tror, er anderledes, er, at de her ældre mennesker har en historie, som gør, at de godt kunne tænke sig at bo et sted, hvor de tør tro på, at de bliver mødt som dem, de er,” fortæller Camilla Haslund Frederiksen.

En sidste sang

Dagens pridefest er ved at lakke mod enden. Der er snart ikke mere øl i fustagen, og næsten alle regnbuecupcakes er blevet spist.

I græsset sidder forældre med babyer og ældre mennesker i havestole, og på scenen står dagens sidste drag-performer, 57-årige Ramona Macho, og lukker ballet med fællessang til Bamses Venner.

Camilla Haslund Frederiksen rydder lidt plastikkrus af bordene og sætter stole på plads.

Som Nordeuropas eneste kommunale LGBT+-plejehjem skiller Slottet sig naturligt ud fra mængden, men for Camilla Haslund Frederiksen er hverdagen ikke særligt anderledes.

”Vi er jo bare et helt almindeligt somatisk plejehjem,” fortæller hun.

Det, der for alvor gør Slottet til noget helt særligt, mener Camilla, er arbejdsmiljøet. Det er måden, plejehjemmets profil siver ind i arbejdet og blandt de ansatte. De værdsætter hinandens forskelligheder og ser dem som styrker frem for udfordringer.

”Det er bare som om, der er noget i væggene her. Det er en naturlig velkommenhed. Alle arbejder sammen,” siger Camilla Haslund Frederiksen.