Timeout har styrket sammenholdet

”Jeg ved ikke, om I har set, at jeg har sendt den nye retningslinje ud?” 

I en stor halvcirkel i rummet er medarbejderne i turkise t-shirts og hvide veste samlet til en såkaldt timeout. Klokken har lige passeret 9.15 på Mave-Tarm-Afdelingen på Slagelse Sygehus. 

“Husk at spritte, når I skifter plaster,” siger den kliniskansvarlige sygeplejerske Mette Bidstrup Marcussen om håndtering af PVK’ere. 

Timeouten blev indført som et af flere initiativer på afdelingen og er et kort møde på højst 15 minutter, hvor man i fællesskab kan tilpasse opgaverne. Det forklarer oversygeplejerske Jeanette Krogh Palmer. 

“Vi kan f.eks. tale om noget, vi skal være opmærksomme på, og på den måde højne fagligheden og mindske, at der sker fejl,” lyder det. 

Ifølge Mette Bidstrup Marcussen har timeout-møderne været med til at samle afdelingen og gøre en stor forskel for sammenholdet. Og det styrkede sammenhold –  som er blevet hjulpet på vej af fokus på timeouts, frokostmøder, nyhedsbreve og klar kommunikation – forbedrer evnen til at holde på medarbejderne. Både sygeplejerske og oversygeplejerske mærker, at afdelingen er blevet bedre til at fastholde folk de senere år. 

“Jeg kan ikke en gang huske, hvornår jeg sidst har fået en opsigelse, og jeg mærker også, at folk er glade og engagerede i arbejdet. Og glade for det fællesskab, vi har,” siger Jeanette Krogh Palmer. 

Mistede medarbejdere

Men sådan har det ikke altid været. Mette Bidstrup Marcussen lægger ikke skjul på, at tanken om at forlade sengeafsnittet for mave-tarm-sygdomme tidligere har strejfet hende. Det var på et tidspunkt, hvor stemningen, med Mette Bidstrup Marcussens egne ord, var mere overvejende negativ end positiv, og der var en tendens til at være sortseer. 

“Jeg kan ikke sige mig fri for på et eller andet tidspunkt at have tænkt: Skulle jeg måske noget andet?” fortæller Mette Bidstrup Marcussen. 

Hun startede sin karriere som sygeplejerske på afdelingen i Slagelse i 2007. Efter et kort afbræk på et andet hospital blev Mette Bidstrup Marcussen igen tilknyttet afdelingen i 2017. Hun husker særligt en periode, hvor man mistede mange medarbejdere. 

“Og så blev det bare mere presset, fordi der kom et tungere læs på dem, der var tilbage, og som havde erfaringen. Så kunne det godt være svært at se positivt på noget som helst. Men vi har formået at få det vendt,” siger hun. 

Det har dog krævet et stort stykke arbejde med fokus på samarbejde, kommunikation og faglige initiativer. Et arbejde, som startede i 2021 efter en trivselsundersøgelse, der indikerede en manglende retning, mens der også var udfordringer i den måde, man samarbejdede på. Samme år startede Jeanette Krogh Palmer som oversygeplejerske, og afdelingen blev koblet op på et trivselsprojekt for hele sygehuset. 

“Jeg synes, vi har rykket os vildt meget med trivsel og fællesskab. Vi arbejder ihærdigt på at stå sammen, hjælpe hinanden og arbejde for den høje faglighed,” siger Jeanette Krogh Palmer. 

Pusterum i et hårdt speciale  

På væggen på oversygeplejerskens kontor hænger et billede med røde valmuer, og de går igen på flere plakater på afdelingen.  

“Der er en vis lethed over valmuer,” konstaterer oversygeplejersken med reference til, at det kan være hårdt, både fysisk og psykisk, at være på en medicinsk afdeling. 

“Så det er rart at bringe noget lethed ind.”  

Det er dog ikke altid let at fastholde sygeplejersker på et medicinsk sengeafsnit. Ifølge Dansk Sygeplejeråds undersøgelse SATH fra 2023 regner over halvdelen af sygeplejerskerne på medicinske sengeafdelinger ikke med at være i jobbet om tre år. 

Der er tit er overbelægning og patienter med komplekst problematikker, som både er meget plejekrævende og ofte multisyge. 

“Generelt er det medicinske speciale hårdt, og det kræver, man får snakket om tingene og hjælper hinanden med at få et pusterum,” mener Mette Bidstrup Marcussen. 

Indflydelse på vagter

På afdelingen havde man for to år siden en del opsigelser efter arbejdet med trivsel og kultur. De sidste år er det dog vendt, og selvom der er flere nyuddannede på afdelingen, er man også lykkedes med at fastholde nogle af de erfarne. Knapt halvdelen af sygeplejerskerne har derfor mellem 10 og 20 års erfaring.  

Det er særligt det øgede fokus på samarbejde, udvikling og mere fleksibilitet, når vagterne skal fordeles, som er med til at gøre en forskel.  

“Vi lægger os virkelig i selen for, at vores medarbejdere bliver tilgodeset dér, hvor de har brug for at holde fri eller brug for at møde senere. Vi prøver hele tiden at leve op til de ønsker, de måtte have,” siger Jeanette Krogh Palmer. 

At der kan tages individuelle behov, når skemaet skal gå op, er altafgørende for sygeplejersker som Mette Bidstrup Marcussen.  

“Det er en kæmpestor del af det, at jeg kan få både job og privatliv til at gå op i en højere enhed,” siger hun. 

Bevar ilden i faget

For at sikre at det er attraktivt at være på afdelingen, har man også i årenes løb haft fokus på kompetenceudvikling. F.eks. har man uddannet assistenterne, så opgavefordelingen bliver mere fleksibel og ikke så firkantet, mens to erfarne sygeplejersker inden for det seneste halvandet år har taget en uddannelse inden for palliation.  

“Vi forsøger at give dem nogle udfordringer og opgaver, de synes, er spændende. Det er vigtigt, man bevarer ilden i faget,” siger Jeanette Krogh Palmer.  

For Mette Bidstrup Marcussen har den forandrede stemning og det højnede samarbejde og sammenhold betydet meget. 
“Det gør også, at man har lyst til at være her.”