Sygeplejersken
Uddannelse og fleksibilitet får sygeplejerskerne til at blive
På Akutafdelingen på Holbæk Sygehus bliver sygeplejerskerne gerne hængende i 10, 15 eller endda 20 år på trods af højt tempo og patientpres. Hemmeligheden er fleksibilitet, efteruddannelse og afveksling.
Sygeplejersken 2025 nr. 4, s. 14-16
Af:
Helle Lindberg Emeratti
”Det skal helst ikke lyde alt for rosenrødt, for vi er helt sikkert en afdeling under stort pres. Vi har et massivt patientindtag, vi løber rigtig stærkt og nogle gange kan tingene være svære. Men jeg kan ikke rigtigt forestille mig at være andre steder, selvom jeg måske nogle gange har overvejet det.”
Sådan lyder det fra sygeplejerske Jette El-Azem, og ”her” er på Akutafdelingen på Holbæk Sygehus. Akutafdelingen består af modtagelse, skadestue, sengeafsnit samt to skadeklinikker i Kalundborg og Nykøbing Sjælland.
Ca. 52.000 akut syge eller tilskadekomne patienter kommer igennem her om året. Af dem har Jette El-Azem efterhånden set en del. Hun er 70 år gammel og har været ansat her siden 1998. Årsagerne til, at hun aldrig har søgt væk, er flere. Dem vender vi tilbage til. Kærligheden til specialet vejer dog tungt.
”Selvfølgelig kan du af og til blive drænet af krav og travlhed, men de gode oplevelser er der mange af som akutsygeplejerske. Du får et lille indblik i så mange forskellige menneskers liv, imens du hjælper dem og forhåbentlig får dem sendt hjem igen. Nogle gange er de måske ikke engang kommet noget slemt til, men er forskrækkede og har brug for at blive mødt af en rolig person, der får dem på benene igen. Det føles rigtig meningsfuldt for mig,” fortæller Jette El-Azem.
Tilknytning kræver vedholdende indsats
Fælles akutmodtagelser (FAM) og akutafdelinger er ellers blandt de typer af afdelinger, hvor ancienniteten ifølge Dansk Sygeplejeråds undersøgelse ’Sygeplejerskernes Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred” fra 2023 er lavest – og hvor man dermed har sværest ved at fastholde sygeplejersker.
På Akutafdelingen i Holbæk har de dog succes med at både at tiltrække og tilknytte sygeplejersker, og mange af de i alt cirka 70 sygeplejersker på afdelingen har 10, 15 eller måske endda 20 års anciennitet. Det fortæller Charlotte Lauritzen, der selv har været på afdelingen i 25 år og oversygeplejerske siden 2009.
”Vi har selvfølgelig også nyuddannede eller sygeplejersker med knap så høj anciennitet, og vi har opsigelser lige som alle andre steder. Vores sygeplejersker er en stor personalegruppe, hvor der altid vil være en naturlig til- og afgang. Ligesom andre steder kan det også komme lidt i bølger, f.eks. i forbindelse med omstruktureringer eller lignende,” fortæller hun og fortsætter:
”De par gange, vi har oplevet det, er det inden for en kortere periode lykkedes at komme op igen, og generelt kan vi holde vores sygeplejerskestillinger besatte. Vi har f.eks. også adskillige sygeplejersker på afdelingen, som er kommet tilbage hertil efter at have arbejdet andre steder i en periode.”
Plads til privatlivet
Charlotte Lauritzen understreger, at de gode tilknytningstakter først og fremmest er resultatet af en vedholdende indsats.
”Det er noget, vi aldrig nogensinde holder op med at arbejde med, og vi arbejder med det fra mange vinkler. En tilgængelig ledelse og en flad ledelsesstruktur, medarbejderindflydelse, fokus på efteruddannelse, variation i jobbet og fleksibilitet er f.eks. nogle af de knapper, vi altid går og skruer på,” forklarer hun.
Især fleksibiliteten og medarbejderindflydelsen har betydning for ancienniteten. Det mener Charlotte Lauritzens kollega, oversygeplejerske Rikke Reiths Christiansen. Hun kan snart fejre 20-års jubilæum på afdelingen, hvor der ifølge hende er en god balance mellem arbejde og fritid.
”Vi er meget lydhøre over for sygeplejerskernes behov. Det er klart, at der er nogle vilkår ved at arbejde på en akutafdeling, som der ikke kan gøres noget ved, f.eks. nattevagter. Men vi er altid åbne for, at man kan gå op og ned i tid, hvis man har brug for det for at kunne få privatlivet til at hænge sammen,” siger hun og tilføjer:
”Vi har sygeplejersker ansat på helt ned til 8 timer om ugen og det er ikke noget, vi nogensinde gør en stor sag ud af. Hvis det er dét, den enkelte medarbejder har behov for, så går vi med til det.”
Derfor skal du arbejde på en fælles akutmodtagelse
- Stor variation i arbejdet, patienterne og kollegaerne.
- Gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
- Du får et indblik i mange forskellige menneskers liv.
- Du kan gøre en forskel for mennesker, der er akut syge eller tilskadekomne.
Kilde: Jette El-Azem og Nicole Gøthche Christensen
Efteruddannelse er vigtig
Nicole Gøthche Christensen er enig i, at bl.a. muligheden for fleksibilitet og medindflydelse på vagtplanen er vigtigt for trivslen. Hun er sygeplejerske og TR på akutafdelingen, hvor hun har været ansat i knap fem år.
”Jeg har arbejdet andre steder og på andre typer af afdelinger, men jeg har aldrig før været et sted, hvor man er så gode til i fællesskab at få vagtplanlægningen til at gå op på en måde, hvor alle er tilfredse. Vi er også rigtig gode til at bytte internt, og det er yderst sjældent, at det ikke lykkes. Det, synes jeg, er en stor styrke,” siger hun
Nicole Gøthche Christensen fremhæver desuden mulighederne for efteruddannelse som et element i fastholdelsen, der har stor betydning. På akutafdelingen i Holbæk bliver sygeplejerskerne nemlig sendt på kurser, efter- og videreuddannelse årligt.
”Jeg spurgte flere af mine kolleger, inden I skulle komme, om, hvad der egentlig er vigtigt for dem i forhold til deres tilknytning til afdelingen. Udover samværet med kollegaerne, variation i arbejde og en god, åben ledelseskultur nævnte de alle efteruddannelse,” siger hun og fortsætter:
”Det er også rigtig vigtigt for mig selv. Akutspecialet indeholder mange forskellige funktioner og veje, man kan gå, og så har vi jo både muligheden for behandlersygeplejerskeuddannelsen og den helt nye specialuddannelse i akutsygepleje. Det betyder meget, at efteruddannelse prioriteres højt af ledelsen, og at jeg føler, jeg har gode muligheder for at udvikle mig fagligt.”
Afvekslingen betyder alt
Går vi tilbage til begyndelsen og spørger Jette El-Azem, hvorfor hun efter 28 år stadig ikke kan forestille sig at arbejde andre steder, er der flere grunde. Ligesom lederne og de andre sygeplejersker lægger hun stor vægt på gode kollegaer, masser af efteruddannelse, åbenhed i ledelsen og stor fleksibilitet.
Men én ting ved afdelingen og specialet har dog særlig stor betydning for hende: Variationen og afvekslingen i arbejdet.
”Vi er jo en fælles akutmodtagelse, og derfor har du som sygeplejerske her ikke kun vagter på ét afsnit og med de samme fire til fem kollegaer. Du skifter rundt mellem afsnit, kollegaer og opgaver. Du får en meget stor berøringsflade og møder utroligt mange forskellige typer af patienter. Det bliver simpelthen aldrig kedeligt, og derfor er jeg meget glad for at arbejde her,” siger Jette El-Azem.
Foto:
Michael Drost-Hansen
Tema: Fra flugt til fastholdelse
Kollegerne flygter, når arbejdsmiljøet halter.
Det oplever man især på det kirurgiske, medicinske og akutte område. Nogle af afdelingerne er lykkedes med at stoppe flugten. Med fleksible vagtplaner, timeouts, uddannelse og tydelig ledelse.
Læs artiklerne:
Uddannelse og fleksibilitet får sygeplejerskerne til at blive
Timeout har styrket sammenholdet