Forskning styrker sårbehandling i hjemmet

I begyndelsen af 2020’erne brugte hjemmesygeplejen i Distrikt Nord i Randers Kommune henved 40 prc. af tiden på sårbehandling. På den anden side af kommunegrænsen i Aarhus var tallet meget lavere, fordi kommunen havde opkvalificeret hjemmesygeplejen. Samme strategi ønskede Randers Kommune at følge.

”VIA University College har et tæt samarbejde med kommunerne om uddannelse og forskning, så det var naturligt, at vi blev inddraget i projektet,” fortæller Dorte Sørensen, leder af Forskningscenter for pleje og rehabilitering, VIA University College.

”Selvom jeg er sygeplejerske, er jeg på ingen måde ekspert i sårbehandling. Til gengæld har jeg forstand på at indsamle og bearbejde data, og jeg var sammen med distriktets ansvarlige udviklingssygeplejersker med til at udarbejde en ramme for, hvilke data vi havde brug for til en procesevaluering af de nye tiltag.”

Randers Kommune var selv begyndt i det små, men kompetenceudviklingen var ikke systematiseret.

”Af og til tog en sårsygeplejerske med en hjemmesygeplejerske på besøg hos en borger for at lære fra sig. Men det var ikke opgjort, hvor mange gange det var sket, hvilken type sår der var tale om, hvad der var foregået på besøgene, eller hvilken effekt det havde,” forklarer Dorthe Sørensen.

Fremgang på flere parametre

Dorthe Sørensen oplever stor vilje fra kommunerne til aktivt at indgå i forskning. Men i modsætning til regionshospitalerne er de ikke på samme måde vant til at tænke data i en videnskabelig sammenhæng og indsamle kvantitative og kvalitative data systematisk.

”Vi indledte med at gøre målet klart. Kommunen ville gerne forbedre kvaliteten af sårbehandling gennem kompetenceudvikling, reducere ydelserne og fremme borgersikkerheden og tilfredsheden. For at kunne måle på, hvor godt kompetenceudviklingen blev implementeret og på effekten, indsamlede vi data fra borgere og medarbejdere ved projektstart i 2023 og igen ved afslutningen et år senere,” fortæller lederen af forskningscentret.

Spørgeskemaundersøgelsen viste sammen med interviews, observationer under borgerbesøg, data for antal besøg mv. fremgang på flere parametre. Men undersøgelsen viste også, at borgere i høj grad forventede, at sår udelukkende helede, fordi sygeplejersker rensede det og skiftede forbinding. De koblede det ikke med f.eks. ernæring og aktivitet.

”Et år er ikke lang tid nok til at dokumentere et signifikant fald i antallet af sårbehandlinger, men det afgørende er, at hjemmesygeplejen fortsætter med at trække tal månedligt for at følge udviklingen. Der er desuden kommet mere fokus på at inddrage borgerne, så de bliver en aktiv del af behandlingen,” siger Dorthe Sørensen.

”Opkvalificeringen har ved hjælp af bedside learning, undervisning og indførsel af sårtriagering mm. betydet, at hjemmesygeplejerskerne er blevet bedre til at vurdere typen af sår, følge op og få afsluttet sårbehandlingen. Hvis en borger f.eks. får et sår af at gå ind i en skammel, kan det kategoriseres som en akutsårskade, men hvis såret bliver kronisk, handler det måske i virkeligheden om borgerens kredsløb. Det er vigtigt, at et sår behandles ud fra, hvilken type sår det er,” siger Dorthe Sørensen.

Hvor 67 pct. af hjemmesygeplejerskerne i 2023 svarede, at de følte sig sikre, når de udførte sårbehandling, var det tal i 2024 steget til 83 pct.

”De positive gevinster er så tydelige, at muligheden for bedside learning nu er en del af daglig drift,” fortæller Dorthe Sørensen.

Det er ikke osteklokke-forskning

Dorthe Sørensen er med i flere kommunale projekter i VIA University College’s område i Østjylland og ser et stort potentiale for forskning i det nære sundhedsvæsen.

”Jeg er også med i en projektgruppe, der evaluerer omkostningseffektiviteten og processerne i en indsats til borgere, der er sygemeldt på grund af alvorlig sygdom. Her arbejder sygeplejersker, terapeuter m.fl. sammen med jobkonsulenter om koordinerede rehabiliteringsindsatser med henblik på enten at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet eller måske ud af det. Det helt afgørende er, at vi forsker sammen med praksis,” understreger hun.

Men forskningslederen ser også udfordringer for sundhedsreformens ambition om mere forskning i det primære sundhedsvæsen.

”Forskere er skolet i akademisk impact i form af videnskabelige artikler, som de kan skrive på cv’et og dermed øge chancen for at opnå finansiering af nye projekter. Men i praksisnær og anvendelsesorienteret forskning er der i højere grad tale om impact i praksis - kommunerne er hele tiden i bevægelse.”

”Vi så det f.eks. ved projektet i Randers, hvor ændringer i måden at registrere ydelser på påvirkede indsamlingen af data til projektet. Sådan en påvirkning skal naturligvis medtænkes i en videnskabelig artikel og kan i nogle tilfælde betyde mindre entydige resultater, hvilket sætter nogle forskere i et dilemma,” forklarer Dorthe Sørensen.

Inddragelsen af almen praksis er anden udfordring, påpeger hun.

”De praktiserende læger driver jo en forretning, så hvis man skal have dem med i forskningsprojekter, er det nødvendigt i langt højere grad at indtænke midler til frikøb af både læger og konsultationssygeplejersker, som der bliver flere og flere af,” siger Dorthe Sørensen.