Helende håndarbejde

“Nu sidder jeg hver aften og tegner, inden jeg går i seng. Bare for at kunne få ro i kroppen og tænke på noget andet.”

Sådan lyder ordene fra en af de unge, der har deltaget i et nyt indledende craft-projekt på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. En anden ung kvinde fortæller:

“Jeg har brugt det til både at give overgrebet plads og være med mine følelser, og hvordan jeg har det, men også til nogle gange at blive distraheret.”

Projektet er et feasibility studie, som er en slags forundersøgelse til et større projekt, og data er indsamlet fra april 2024 til februar 2025. Det skal undersøge, om unge mellem 16 og 30 år overhovedet vil tage strikkepinde, perler og mandala-malebøger imellem hænderne og bruge det i tiden efter et seksuelt overgreb, og om håndarbejde og håndværk - også kaldet craft - har potentiale til at kunne hjælpe dem efter overgrebet.

“Vi hører tit, at de har tankemylder og svært ved at falde til ro og sove. Derfor fik vi idéen til at udlevere akutte craft-kits ud fra en tanke om, at det måske kunne give meningsfuld selvforglemmelse, en pause fra det svære og ro for en stund. Vi har også haft en formodning om, at craft kunne være med til at styrke deres mentale sundhed på den længere bane,” siger Mette Linnet Olesen, klinisk sygeplejespecialist og seniorforsker på Afdelingen for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, som Center for Seksuelle Overgreb hører under.

Halvdelen fik bedre mental trivsel

I perioden fik 139 unge tilbudt at få en brun papirpose med craft – et akut craft-kit – med hjem. Aktiviteterne i poserne havde forskellige sværhedsgrader, så de kunne tilpasses de unges forskellige forudsætninger. Kun 15 pct. takkede nej, og det blev til 116 udleverede poser. 49 valgte efterfølgende at besvare spørgeskemaer og 10 deltog i interview.

Ud fra besvarelserne fremgår det, at næsten alle - 98 pct. - havde tankemylder efter overgrebet. 92 pct. havde svært ved at falde i søvn om natten, og 82 pct. led af flashbacks. Ni ud af ti havde følelsesmæssige reaktioner og var i alarmberedskab, ligesom de fleste havde angst og følte sig ensomme. Men for over halvdelen af dem, der har svaret på spørgeskemaet, hjalp craft-aktiviteterne på deres mentale trivsel.

“Undersøgelsen bygger på et sparsomt datamateriale, og derfor skal resultaterne ses i det lys. Men noget kunne tyde på, at craft hjælper en gruppe af de unge med at håndtere symptomer som angst, ensomhed, tankemylder, kropslig uro, flashbacks og problemer med at falde i søvn. Det havde vi også en formodning om, for det har man set i andre studier. Men som noget nyt så vi også, at flere af de unge bruger craft til at regulere deres følelser og bearbejde overgrebet,” siger Mette Linnet Olesen.

Tværfagligt samarbejde

Mette Linnet Olesen har været med, siden centeret første gang slog dørene op for 25 år siden. Ud over hende består projektgruppen af videnscenteransvarlig og antropolog Aviaja Mose Wingender og psykolog og specialist i psykoterapi Anne Wibeck Holt. Det tværfaglige fokus har betydet, at de er kommet et spadestik dybere i projektet. F.eks. fik Anne Wibeck Holt hurtigt øje på, hvordan craft også blev brugt af patienterne til at kunne være i og regulere de svære og overvældende følelser, mange har efter et overgreb - en proces, der kaldes følelsesregulering.

“Mennesker har forskellige strategier i forhold til at gøre svære følelser mindre overvældende. Det så vi også i projektet. Det kunne distrahere dem at lave noget andet med hænderne, men for nogle af de unge var craft også med til at berolige dem, så de kunne holde ud at være i følelserne og samtidig nærme sig tankerne og erindringen om overgrebet og dermed påbegynde en bearbejdning af det,” forklarer Anne Wibeck Holt.

I flow glemmes bekymringer

De unge blev også spurgt, om de ville deltage i craft-gruppeforløb med andre unge, der også havde været udsat for et seksuelt overgreb. Men det viste sig hurtigt, at mange ikke ønskede at deltage, og derfor lykkedes det kun at gennemføre fire grupper. Her var responsen også overvejende positiv.

“Men de var glade for poserne, der skal ses som et supplement til vores eksisterende tilbud som samtaler med sygeplejersken, psykologen eller en socialrådgiver. Hvis man kan bruge det aktivt til at få en pause fra det konstante tankemylder, kan det betyde rigtig meget for patienterne,” supplerer Aviaja Mose Wingender og tilføjer:

“Nogle bruger også produktet, de laver, som en slags amulet, der minder dem om, at de er stærke og er kommet langt i en svær tid. Dét, at craft bliver blåstemplet af os som autoritet, betyder meget i forhold til, at de bruger det som en sundhedsfremmende aktivitet.”

Inden for craft-psykologien taler man om, at craft hverken må være for nemt, så man keder sig og begynder at bekymre sig, eller for udfordrende, så man oplever nederlag. Det skal derimod være på et niveau, hvor man er fordybet i sit håndværk og kommer i flow:

“I den tilstand er det muligt at glemme sine bekymringer. Men når de kan sidde og reflektere over overgrebet og bearbejde følelser, så har nogle været et andet sted end i flow og har nok lavet håndarbejde på et lettere niveau. Det tyder på, at det for nogle kan være okay at være underudfordret,” siger Mette Linnet Olesen.

Fra læge- til sygeplejestyring

Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet har i gennemsnit 600 akutte henvendelser hvert år. 80 pct. er unge mellem 16 og 30 år, der har været udsat for et seksuelt overgreb. De kommer først ind til en undersøgelse hos sygeplejersken og retsmedicineren eller lægen, hvor sygeplejersken udleverer medicin, hjælper med at undersøge for skader, sikrer DNA og skriver journal. Derefter er der et forløb med tre samtaler hos en sygeplejerske.

En af de fire faste sygeplejersker, der er med til den akutte undersøgelse og står for de efterfølgende samtaler, er Marianne Næsborg Støvring. Hun har også været med helt fra start og peger på, at den kliniske del har udviklet sig fra at være lægestyret til sygeplejestyret:

“En til to uger efter de har været til den akutte undersøgelse, kommer de ind til deres første samtale hos en sygeplejerske. Her taler vi bl.a. med dem om reaktioner efter overgreb, hvordan hverdagen fungerer med deres pårørende, skole eller arbejde og om en eventuel politisag,” siger hun og fortsætter:

“Sammen med projektgruppen vurderede vi, at det var et godt tidspunkt at spørge, om de kunne tænke sig at få en pose med craft med hjem. De er stadig i krise, men der er lige gået lidt tid, og de er ikke chokerede, berusede eller påvirket af stoffer efter f.eks. drugging, som vi ser hos mange til den akutte undersøgelse.”

Armbånd bandt søstre sammen

Marianne Næsborg Støvring har i årevis spurgt ind til, om hendes patienter kan lide at lave håndarbejde eller håndværk, fordi hun selv har haft en fornemmelse af, at det kan værre godt for den mentale mistrivsel i tiden efter et seksuelt overgreb. Derfor var hun også med det samme med på idéen, da craft-projektet blev introduceret for hende. Og hun kan tydeligt mærke, at de unge har gavn af at have kontrol over håndarbejdet midt i en mørk tid, hvor livet slår knuder, og de oplever et kæmpe kontroltab. For nogle åbner craft op for vigtige samtaler:

“En af patienterne havde fået en pose med perler til et par armbånd med hjem. Næste gang, hun kom her, havde hun armbåndet på og fortalte, at hun havde lavet det med sin søster, mens hun havde fortalt om overgrebet, og de havde snakket om, hvordan hun havde det. Søsteren havde fået det andet armbånd. På den måde bandt armbåndene dem sammen i en svær tid.”

Flere fortæller, at de overraskede over at få craft med hjem:

“Deres forventning til os er meget anderledes. Jeg havde en patient, der sagde: “Tænk, at jeg får perler med hjem fra sundhedsvæsenet,” siger hun.

Craft hjalp under kræftsygdom

Lige siden sygeplejerske Mette Linnet Olesens barndom har filtning, pileflet, strik og andet håndværk og håndarbejde været en naturlig del af livet. Men det var først for 10 år siden, da hun fik brystkræft og var igennem et langt, intensivt kemoforløb, at hun blev bevidst om de sundhedsfremmende effekter:

”Jeg var kognitivt udtrættet og kunne ikke tænke to sammenhængende tanker. Jeg plejede at strikke komplicerede mønstre, men måtte slå en streg i sandet og lave noget, der var mere simpelt. Efterhånden som min energi og kognitive funktion kom tilbage, kom jeg stille og roligt tilbage og kunne strikke mere krævende ting igen. Under forløbet var jeg glad for, at jeg kunne lave noget mere simpelt, som jeg var tilfreds med. Hvis jeg havde siddet med hænderne i skødet, er jeg sikker på, at jeg havde følt mig endnu mere magtesløs."

Hun kunne mærke, at håndarbejdet styrkede hendes mentale trivsel og blev derfor nysgerrig efter at lære mere om det. Så efter hun kom tilbage på arbejdet, gik hun til et foredrag om craft-psykologi med håndarbejdslærer, psykolog og ph.d. Anne Kirketerp. Hun har gennemgået al litteratur om craft og samlet de positive sundhedsfremmende effekter i en forklarende model, hun kalder craft-psykologi.

Her gik det op for Mette Linnet Olesen, at det faktisk var metoderne bag craft-psykologien - nemlig skabelsen af noget materielt, hvor både processen og produktet er belønningen - som hun havde haft glæde af under sygdommen. Efterfølgende tog hun et kursus i craft-psykologi hos Anne Kirketerp og begyndte at interessere sig for, om der mon var hjørner af sygeplejefaget, hvor det ville give mening at bruge.

Først var hendes blik rettet mod kræftområdet, men en dag slog det hende, at Center for Seksuelle Overgreb var et oplagt sted at gennemføre projektet, der har fået støtte fra Det Obelske Familiefond.

“Her kommer patienterne alligevel til opfølgende samtaler, og derfor er der ingen stor ekstra omkostning forbundet med det.”

Brug for mere forskning

Mette Linnet Olesen tror også, at hun selv ville være blevet overrasket over at få tilbudt en pose med craft fra sundhedsvæsenet under sit kræftforløb.

“Det er som regel motion og samtaler, der tilbydes som kræft-rehabilitering. Men mennesker er meget forskellige, så vi har også brug for at vide, om craft kan hjælpe patienter. En ældre kvinde, som aldrig har siddet på en motionscykel, kommer måske ikke op på den cykel, men ville måske i stedet kunne have gavn af at sidde og lave craft – måske sammen med andre,” siger hun og fortsætter:

“For mig var det en øjenåbner at se craft blive brugt systematisk og sundhedsfremmende. Studier tyder på, at craft kan give en bedre mental sundhed, men vi har brug for mere evidensbaseret forskning på området. Det er det, vi har forsøgt at tage første skridt mod at gøre indenfor vores felt.”

Ønsket er nu at gå videre med et større projekt, hvor netop evidensen er i fokus.

“Det vil give god mening at lave et større randomiseret forsøg, hvor en stor gruppe unge får udleveret craft-kit efter overgrebet, mens en anden gruppe ikke får det. Her vil vi gerne se på, om det kan dæmpe symptomer som angst, uro og tankemylder, og om det kan være med til at regulere deres følelser og bearbejde overgrebet,” siger hun og tilføjer:

“Craft-kits udleveres under samtalen med sygeplejerskerne og kræver ikke et gruppeforløb, der faciliteres af personalet. På den måde taler det ind i en tid, hvor vi skal være opmærksomme på ressourcerne i sundhedsvæsenet.”

Marianne Næsborg Støvring håber da også, at de brune craft-poser fremover bliver implementeret i sygeplejen:

“Det vil være en stor opgradering af det eksisterende sygeplejetilbud.”