Ny bevægelse rykker plejen hjem

Mere ro. Mere effektivitet. At arbejde hjemmefra som sygeplejerske har indtil nu været en succes for Gastromedicinsk Ambulatorium på Nordsjællands Hospital. Og det giver god mening at begynde udbrede det.

Det mener i hvert fald Mai-Britt Hägi-Pedersen, som er ph.d. i sygepleje og adjunkt ved Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU med fokus på fremtidens sundhedsvæsen og digitale løsninger.

“Det handler ikke om at spare, men om at udnytte ressourcerne lidt mere smart,” siger hun.

Ifølge hende er tanken om hjemmearbejde og digitale løsninger en bevægelse, som er i gang i sygeplejen. Hun påpeger, at man både kan triagere, vurdere og langt hen ad vejen koordinere og observere med digitale løsninger.

“Det her er en ny måde at arbejde på. Det er en ny faglig identitet, vi er ved at bygge op,” mener hun.

Alene hjemme, samme service

Hjemmearbejde er langt fra nyt for sygeplejersken Mette, der af hensyn til sin sikkerhed ikke ønsker sit efternavn oplyst. Hun arbejder hos 1813 og har haft hjemmearbejdsdage som sygeplejerske siden 2023. Hos 1813 har knap to tredjedele af sygeplejerskerne en hjemmearbejdsplads, som de gør brug af. Derfor kan Mette skifte øer af skriveborde, støjvægge og bimlende telefoner fra kolleger ud med et mere roligt miljø derhjemme.

“Vi skal jo ikke fysisk tilgå patienten såsom at give injektioner i den opgave, vi løfter, så patienten møder den samme service, om de taler med mig derhjemme eller på vagtcentralen. Jeg giver nøjagtig den samme sundhedsfaglige vurdering,” siger hun med henvisning til, at hun altid kan stille om til en vagtleder, bagvagt eller dele indhentede fotos af patienters skader eller udslæt med en læge.

1813 har lavet en retningslinje for hjemmearbejde. Ifølge den skal medarbejderen have mindst et års ansættelse, mens der også bliver udarbejdet en såkaldt kvalitets-voicelog. Den skal undersøge medarbejderens kvalitet og faglighed i samtalerne for at sikre, at vedkommende kan håndtere at arbejde hjemmefra.

“Hvis man ikke kan komme på hjemmefra, skal man kunne være herinde inden for en time. Så vi sikrer, at vi er klar, når borgerne ringer,” forklarer vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab, Lotte Klitfod, som bakker op om sygeplejerskernes mulighed for hjemmearbejde.

Lavere behov for sparring

Ifølge Mai-Britt Hägi-Pedersen stiller hjemmearbejdet dog en masse krav til sygeplejersker. Krav om alt fra udstyr til GDPR og ledelse. Og selvom telemedicin er foregået i mange år og brugen af videokonsultationer, hjemmeindlæggelse og monitorering hjemmefra findes i sygeplejen, kan tiltaget udfordre sparringen, mener eksperten.

“Vi er en faggruppe, som er vant til at have vores kolleger meget tæt på, så der skal laves nogle rammer for, når man sidder hjemme,” siger Mai-Britt Hägi-Pedersen og uddyber:

“Man skal sikre sig, at de har forudsætningerne, for det kalder på nogle særlige digitale og faglige kompetencer, når man skal gøre tingene over afstand. Der skal en helt anden sansning til, når det foregår digitalt, f.eks. hvordan man lærer folk op i at spørge.”

Ifølge Mette, mangler hun i hvert fald ikke sparring derhjemme. Hun kan tilgå samme systemer og ringe til alt fra vagtleder til sygehuse.

“Vi har masser af livliner, vi kan hive fat i. Men det forudsætter, at medarbejderen med hjemmearbejdsplads er rimelig rutineret,” siger Mette.

Arbejdsmiljø på spil

Et andet opmærksomhedspunkt ved hjemmearbejdet er arbejdsmiljøet, flager Mai-Britt Hägi-Pedersen.

“Lige pludselig er man mere alene. Vi er et meget socialt fag og er båret af vores kollegiale samarbejder.”
1813 har for nylig revideret retningslinjen for hjemmearbejde mhp. arbejdsmiljøet. Man oplevede nemlig, at vagtcentralen til tider kunne være affolket.

“Derfor har vi nogle klare rammer for, at det højst er 40 pct. af tiden, man arbejder hjemme, fordi vi har brug for, at man bidrager til arbejdsmiljøet. Hvis der f.eks. sidder en meget fagligt dygtig medarbejder hjemme, så får kollegaerne ikke meget gavn af det,” siger Lotte Klitfod.

En fleksibel fremtid

Hjemme hos Anja Hansen åbner hun sin computer, telefon og sætter sig til rette ved syvtiden. Hun logger typisk på, før de andre er mødt ind og danner sig et overblik over alt fra, om en ICD-patient har fået stød over natten, til om der skal bookes nye kontroller. Siden januar i år har hun kunnet arbejde hjemmefra som sygeplejerske på Kardiologisk Ambulatorium, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

“For et år siden tænkte jeg, at man slet ikke kunne arbejde hjemme som sygeplejerske. Jeg er megaglad for, at det kan lade sig gøre, for det får min hverdag til at hænge sammen,” siger hun.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, er eksempler som disse vigtige og et udtryk for, at sundhedsvæsenet gerne vil følge den generelle tendens på arbejdsmarkedet.

“Når man finder de her lommer, hvor det kan lade sig gøre, synes jeg, det er virkelig godt, fordi det taler ind i det, som rigtig mange vil have, nemlig fleksibilitet.”

I Robusthedskommissionens anbefalinger fra 2022, der undersøgte robustheden i sundhedsvæsenet, fremgår det bl.a., at attraktive arbejdspladser er nødvendige i sundhedsvæsenet.

“Vi er nødt til at gøre det attraktivt at arbejde i sundhedsvæsenet. Work-life-balance betyder supermeget – især for de unge – så vi er nødt til at vise, at vi arbejder på at få mere fleksibilitet ind i sundhedsvæsenet,” mener Dorthe Boe Danbjørg.

Ny gulerod i faget

Det bliver bakket op af Mai-Britt Hägi-Pedersen, som forudser, at hjemmearbejde vil vinde frem. Hun ser potentiale i ambulatorierne, men også i opfølgning af patientforløb i sengeafdelingerne og henviser til, at man f.eks. bruger videoløsninger i børneafdelinger og psykiatrien.

“Det her er den gulerod, som skal være en del af fremtiden. Man kan skabe en fleksibilitet, som man ikke har haft til rådighed i sygeplejefaget før.”

For Anja Hansen er hjemmearbejdet, som lige nu er et par gange om måneden, i hvert fald et uundværligt gode i arbejdslivet. Det har, udover at spare hende for flere timers transport, fastholdt hende i jobbet, efter hun blev mor.

“Det har helt klart gjort, at jeg ikke søgte et andet job efter barslen. Hjemmearbejde kan være en stor brik i at fastholde sygeplejersker i deres arbejde, tror jeg.”