Vejen til demensramtes indre liv
Et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed belyser, hvordan man kan fastholde indre oplevelser hos mennesker med meget fremskreden demens. Forskerne beskriver, hvordan tabet af sproget kan føre til, at andre overtager fortællingen om personens liv.
Studiet peger på, at der stadig kan være et rigt indre liv, selvom sproget svigter. En gennemgående metode i studiet er såkaldt kritisk fabulation. I demensforskning handler det om, hvordan fantasi, indlevelse og respekt bruges til at forestille sig og genskabe mulige fortællinger for mennesker, som mister evnen til at udtrykke sig verbalt. Essentielt er det at være bevidst om, at man ikke kender hele sandheden.
Frederik Schou-Juul, som er en af forskerne bag studiet, har sammen med forskerkolleger fra Spanien, England og Tyskland undersøgt, hvordan litteratur, fortællekunst og kritisk fabulation kan hjælpe pårørende og plejepersonale med at bevare demensramtes indre livsverden. Og dermed komme tættere på de fortællinger, som mennesker med demens ikke længere selv kan udtrykke verbalt. Studiet ’Reimagining the ‘Lost’ narratives of advanced dementia through literature and critical fabulation’ er publiceret i tidsskriftet Medical Humanities.
/llh
3 mia. kr. til forskning i sundhed
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget kunne den 6. november 2025 præsentere en aftale, der sikrer 19 mia. kroner til forskning og innovation fra 2026 til 2029. Aftalen består af to delaftaler. Midlerne fra den første aftale skal hovedsageligt fordeles mellem forskning inden for sikkerhed, forsvar, kritiske teknologier og grøn omstilling. Den anden aftale indebærer et markant løft til den frie forskning. Det betyder, at partierne bag aftalen vil prioritere flere frie forsknings- og innovationsmidler til universiteterne.
Aftalepartierne har afsat ca. 3 mia. kroner i alt til sundhedsforskning. Midlerne går bl.a. til langsigtet forskning i life science og velfærdsteknologi samt til en styrkelse af den kliniske forskning. Her skal forskerne dykke dybere ned i nye teknologier og redskaber inden for sundheds-, pleje- og socialområdet. Der afsættes 160 mio. kroner til oprettelsen af Nationalt Center for Kvinders Sundhed. Centeret skal styrke forskningen i kvindesygdomme og -tilstande. Her skal der bl.a. forskes i kvindesygdommen endometriose. Initiativet indgår som en del af aftalepartiernes samlede investering på ca. 3 mia. kroner til sundhedsforskning over den fireårige periode.
/llh
Mangler viden om mental sundhed
Sygeplejersker i hjemmeplejen har en oplevelse af, at de mangler uddannelse og viden om mental sundhed. Det viser et norsk studie, ’Nurses’ perspectives on clinical competence to identify loneliness and depression in older people in home care: a qualitative study’. I praksis betyder det, at sygeplejerskerne er usikre på, hvordan de bedst muligt identificerer og håndterer tegn på mental mistrivsel og tilstande som ensomhed og depression hos ældre. Studiet bygger bl.a. på 15 individuelle interviews med sygeplejersker fra forskellige landsdele. Fælles for sygeplejerskerne er oplevelsen af ikke at kunne imødekomme patienternes behov tilstrækkeligt, når det relaterer sig til mental sundhed. Dette medførte en følelse af moralsk stress og utilstrækkelighed blandt selvsamme sygeplejersker.
/llh