Nu gælder det OK26

Efter nytår går forhandlingerne til OK26 i gang, og det kommer til at ske på et fundament af grundige forberedelser og nøje udarbejdede krav. Ikke uventet kommer løn og pension til at indgå i forhandlingerne, men indflydelse, arbejdsmiljø og faglighed bliver også centrale diskussionspunkter på vejen, inden enderne kan mødes, og OK26 sendes til afstemning blandt medlemmerne.

I spidsen for forhandlingerne for sygeplejerskerne står Dorthe Boe Danbjørg, som er forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, formand for Sundhedskartellet og forhandlingsleder på det regionale område.

”Det bliver en meget anderledes overenskomst i forhold til OK24. For dér skete jo det helt særlige, at den smeltede sammen med trepartsaftalen, der betød, at de hospitalsansatte sygeplejersker fik et lønløft, og der kom penge, så vi kunne øge satserne til dem, der arbejder på skæve tidspunkter. Så når vi taler om løn, ved vi godt, at der denne gang ikke er lige så meget til rådighed,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun henviser til sidste overenskomst, hvor regeringen, de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationerne blev enige om udmøntningen af en ekstraordinær lønramme og arbejdsvilkår på 6,8 mia. kr., svarende til 3,0 mia. kr. efter skat. Heraf blev der afsat 1,3 mia. kr. til sygehusansatte sygeplejersker.

Der blev ved OK24 aftalt en ramme på 8,8 pct. over en toårig overenskomstperiode – ud over lønløftet fra trepartsaftalen. Selvom rammen for OK26 endnu ikke er kendt, er det ikke forventningen, at den når samme højder, men Dorthe Boe Danbjørg understreger, at hun vil gøre sit til, at reallønnen som minimum sikres, og også gerne udvikles, så DSR-medlemmerne oplever, at de får flere penge mellem hænderne. DSR vil desuden gå ind til forhandlingerne med et krav om forbedringer på pensionsområdet.

Trusler og overgangsalder

Arbejdsvilkår bliver et andet element i forhandlingerne. Mange sygeplejersker oplever psykosociale belastninger og trusler om vold, og DSR ser gerne, at der bliver igangsat forskellige projekter i forhold til forebyggelse, og at igangværende initiativer fortsætter. Vel at mærke uden, at det betyder indhug i lønmidlerne.

Under temaet om arbejdsmiljø er også forbedringer af medlemmernes vilkår ifm.forskellige livsfaser. Det kan f.eks. være, når kvinder oplever gener i forbindelse med overgangsalderen.

Der vil under overenskomstforhandlingerne være nogle krav, som er vanskeligere at komme igennem med end andre. F.eks. forudser Dorthe Boe Danbjørg en armlægning med arbejdsgiverne ifm. DSR’s krav om større indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde. Temaet kan blive et kardinalpunkt i en tid, hvor sundhedsreformen skal implementeres. 

”Sundhedsreformen er en bunden opgave, som vi skal lykkes med – også selvom det bliver svært. Vi ved f.eks., at vi har en nuværende Region Sjælland med mindre sundhedspersonale end i Region Hovedstaden. Så der er nogle ting, der skal være anderledes, og der er jeg spændt på, hvad arbejdsgiver kommer med af krav,” siger hun og fortsætter:

”Jeg ved også, at når vi siger, at vi gerne vil have mere indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, så får arbejdsgiverne det svært. De vil gerne kunne lede deres medarbejdere, og hvis vi har for mange rettigheder skrevet ind i overenskomsten, oplever de dem som benspænd i forhold til driften og ledelsesretten. Der er steder, hvor vores og deres krav er lidt modsatrettede.”

Klare karriereveje

Det sidste hovedtema, DSR går ind til forhandlingerne med, er faglighed. De karriereveje, der findes, når man tager hul på arbejdet som sygeplejerske, skal tydeliggøres. 

”Sygeplejersker skal vide, hvordan man kan blive mere specialiseret. De skal kende vejen til at blive klinisk sygeplejespecialist eller forsker. Man skal vise mulighederne til den enkelte sygeplejerske – også de unge, der egentlig har lyst til at søge ind på sygeplejeuddannelsen, men lidt karikeret tænker, at man træder bare ind på en arbejdsplads, tager kitlen på og tjekker ud 45 år efter,” siger Dorthe Boe Danbjørg, der selv har en ph.d. i sundhedsvidenskab.

Desuden arbejder DSR for, at der indføres introduktionsforløb til nyuddannede på kommunernes område, ligesom man ser det i regionerne i dag.

Det er næppe alle krav, DSR kommer i mål med, men man skal, ifølge Dorthe Boe Danbjørg, anskue overenskomster som en række af forbedringer, der hele tiden tuner sig ind efter lønmodtageres og arbejdsgiveres krav i et samfund under konstant forandring.

”Man skal huske på, at en enkel overenskomst aldrig bør stå alene. De kommer som perler på en snor, hvor den aktuelle kommer i kølvandet på den sidste, og lægger op til den næste,” siger hun og slutter:

”Lige nu står vi på kanten af en implementering af sundhedsreformen. Når vi skal forhandle næste gang, ved vi lidt mere og kan sige, at så er det dét, vi skal.”