Praktik forandrede drømmen

Næsten så langt tilbage jeg kan huske, har jeg haft én klar drøm: Jeg ville være jordemoder.

Men efter to forgæves forsøg på at blive optaget på jordemoderstudiet stod jeg et sted i livet, hvor jeg trængte til forandring. Jeg havde brug for at gøre noget, som kunne bringe mig tættere på min drøm.

Derfor søgte jeg i august 2023 ind på sygeplejerskeuddannelsen gennem efteroptaget. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde set mig selv i faget. Faktisk var jeg overbevist om, at det kun skulle være et skridt på vejen. Men den 17. august 2023 takkede jeg ja til en studieplads – uden at ane, at det valg ville ændre min retning.

Min første klinik blev på Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital. Her mødte jeg især én vejleder, som kom til at få afgørende betydning. Hun så mig, gav mig ansvar og troede på mig. Mine mange refleksioner over praksis blev mødt med nysgerrighed, engagement – og en vilje til at udfordre min krøllede hjerne.

Pulsen hamrede de første gange, jeg trådte ind til en patient. Jeg husker især en ældre kvinde med en svær clostridia-infektion. I den sårbare kontakt under personlig hygiejne oplevede jeg, hvordan der opstod en særlig form for tillid. En ro i relationen. Jeg så, hvordan patienten lyste op og fortalte, hvordan hun følte sig mere som sig selv efter at være blevet vasket. Her mærkede jeg, hvad det ville sige at bistå et menneske i de grundlæggende behov, hun ikke selv kunne varetage i øjeblikket. Som min vejleder ofte sagde: “Gretha, dét er god sygepleje.”

Langsomt begyndte noget at forandre sig i mig. Selvom drømmen om at blive jordemoder stadig ulmede i hjertet, begyndte sygeplejen at åbne sig – som en verden, der rummede alt det, jeg længtes efter: Professionel omsorg, høj faglighed og muligheder.

”Jeg håber at se dig tilbage på næste semester,” sagde min vejleder, da praktikken nærmede sig sin afslutning. En sætning, der blev hængende længe efter. Uden helt at have bemærket det, havde jeg givet plads til nye drømme. Drømme, der voksede frem, fordi jeg mærkede, hvor meget faget gav mig, og hvor meget jeg kunne give tilbage. Og fordi især én person troede på mig.

Da jeg vendte tilbage på 2. semester, var spiren vokset. Jeg begyndte at interessere mig for de onkologiske patienter, og tankerne om min fremtid tog en ny form. Jeg gik fra at tænke: “Sygeplejerske – det vil jeg ikke være” til “Det her føles rigtigt”.

I dag er jeg stolt af mit valg. Jeg er glad for mit fag – også når det er hårdt og udfordrende. Jeg er studenterunderviser i sygeplejerskeuddannelsens lektiecafé og timelønnet sygepleje-studerende i det sengeafsnit, hvor det hele begyndte.

I dag drømmer jeg om at blive sygeplejerske – og en dag underviser på professionshøjskolen.