Når uniformsetikette møder virkeligheden

Med jævne mellemrum dukker der reportagefotos op i dette fagblad, hvor erfarne sygeplejersker i uniform og i situationer med patientkontakt f.eks. bærer ur, armbånd eller fingerring, hvilket er i modstrid med de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for håndhygiejne fra Statens Serum Institut. 

Billederne bringes sammen med artikler, der fortæller om alle mulige emner, der ikke handler om infektionshygiejne, men om sygeplejerskernes opgaver og møde med patienter og borgere. De viser en bid af hverdagen og virkeligheden for de sygeplejersker, journalisterne interviewer, og fotograferne fotograferer.  

Men de billeder bør Sygeplejersken slet ikke bringe, mener flere hygiejnesygeplejersker. Bl.a. Jette Holt, Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut samt Hanne Hvingelby, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Infektionshygiejnisk Enhed på Aarhus Universitetshospital, og forkvinde for Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker. 

Normaliserer uønsket adfærd

Det gør de opmærksom på i debatindlægget ”Billeder påvirker adfærd” på s. 20 i dette nummer og uddyber i et interview med Sygeplejersken:  

”Sygeplejersken er et fagblad, der udbreder faglig viden til sygeplejerskerne. Derfor mener vi, at Sygeplejersken har et ansvar for, at det billedmateriale, der bliver bragt, refererer til best practice i klinikken. Når der bliver vist fotos af sygeplejersker i uniform med ur eller løsthængende hår, er fagbladet med til at blåstemple det og skabe en kultur, hvor det er ok.” 

Både Jette Holt og Hanne Hvingelby medgiver, at hverken journalister eller fotografer har ansvaret for, at sygeplejerskerne følger de infektionshygiejniske retningslinjer. 

”Det har sygeplejerskerne jo selv, men det er bare noget, vi kæmper rigtig meget med. Ærmer, der går ned over albuen og smartwatches, der gør det muligt at modtage sms og se, hvor mange skridt man har gået. Andre bærer armbånd og fingerringe, fordi smykkerne betyder meget for dem personligt. Det er en kultur, der stille og roligt sniger sig ind mange steder, men det gør den ikke mere rigtig,” siger Hanne Hvingelby og fortsætter:  

”Når sygeplejerskernes fagblad så bringer billeder fra klinikken, hvor sygeplejersker også har ur og ringe på, legitimeres en adfærd, der kompromitterer patientsikkerheden.”  

Hanne Hvingelby tilføjer: 

”Jeg påtaler det hver gang, jeg ser det. Når man tager uniformen på, følger resten af uniformsetiketten med, ellers skal man ikke have uniform på.” 

Slæber smitte med hjem

På Nordsjællands Hospital har Anne Marie Kodal, klinisk sygeplejespecialist på Anæstesi Intensiv Afsnit, også bemærket, at fotos af sygeplejersker i uniform, der ikke følger de infektionshygiejniske retningslinjer, nogle gange finder vej til Sygeplejerskens spalter.  

For nyligt blev der også bragt nogle i Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil, hvorfor hun efter lidt betænkningstid satte sig for at sende en mail til Dansk Sygeplejeråd med sin kritik. 

”Det er virkelig problematisk. Når vi er i uniform, skal vi følge SSI’s retningslinjer, som alle sundhedsprofessionelle er underlagt. Det fremstår meget uprofessionelt, når fagbladet eller Dansk Sygeplejeråd er afsendere på fotos med uniformerede sygeplejersker, der ikke gør det,” siger Anne Marie Kodal. 

Hun medgiver også, at ansvaret for at følge de gældende retningslinjer først og fremmest er sygeplejerskernes, ført an af deres ledelse og lokale hygiejneorganisationer. Og så kan hun ikke forstå, det skal være så svært:  

”Det, der undrer mig allermest ved at se uniformerede kolleger, der f.eks. bærer ur eller fingerring, er, at de derfor ikke kan udføre korrekt håndhygiejne. Mange argumenterer med, at de ikke har patient/borgerkontakt, men korrekt håndhygiejne er vigtig, uanset hvilken opgave en sygeplejerske har, både for at stoppe smittekæder mellem patienter og for, at man ikke slæber smitte med hjem,” siger hun. 

Ønske: Retouchér ure væk

Sygeplejersken har rakt ud til nogle af de sygeplejersker, som er blevet portrætteret med f.eks. armbåndsur i dette blad. Ingen ønsker at medvirke, men en enkelt skrev i svaret på henvendelsen, at selvfølgelig gælder de infektionshygiejniske retningslinjer også på hendes arbejdsplads, og hun ærgrer sig over, at hun ikke var mere opmærksom, da der blev taget fotos. 

Selvom Anne Marie Kodal, Jette Holt og Hanne Hvingelby som sagt er enige i, at det først og fremmest er sygeplejerskernes ansvar at følge retningslinjer og instrukser, mener de fortsat, at et reportagefoto af en dygtig, men altså uopmærksom sygeplejerske i uniform ikke bør bringes i Sygeplejersken.  

Alternativt mener de, at ur eller fingerring bør retoucheres væk, også selvom det taler imod de presseetiske retningslinjer om, at medier skal gengive information korrekt.  

Vil ikke udstille nogen

Chefredaktør på Sygeplejersken, Louise Balleby, synes også, at det er problematisk, når der bliver bragt billeder af sygeplejersker, der ikke følger de gældende retningslinjer. 

”Når det sker, er det typisk fordi, vi først opdager det, når bladet er trykt. Så er der ikke så meget at gøre. Men vi ærgrer os. Opdager vi det inden, overvejer vi grundigt, om vi skal bringe billedet eller ej. Er der f.eks. en god forklaring, skriver vi den,” siger Louise Balleby og fortsætter:

“Vi ønsker hverken at blåstemple ukorrekt hygiejneetikette eller udstille de sygeplejersker, som af en eller anden grund ikke følger de infektionshygiejniske retningslinjer i situationen. Det er derfor noget, vi jævnligt italesætter over for journalister og fotografer, så de også er opmærksomme på det, når de er på stedet med sygeplejerskerne. Men det kan glippe, da de som udgangspunkt har et helt andet fagligt fokus.”

Fælles ansvar

Skulle skaden ske, mener chefredaktøren dog også, at man kan vælge at se det som et opmærksomhedspunkt.  

“Billederne viser en virkelighed, hvor alt ikke er perfekt, og det er der så mulighed for at gøre noget ved.”

Hun fastslår, at Sygeplejersken ikke kommer til at retouchere ure og billeder eller andet væk. 

”Det vil være utroværdigt og give et falsk billede af virkeligheden,” siger hun og uddyber:  

”Med denne artikel ønsker vi at belyse problematikken og de overvejelser, der ligger bag, når vi bringer de pågældende billeder i Sygeplejersken og det dilemma, der er mellem at vise sygeplejerskernes hverdag, som den er, eller kun at vise et ”retoucheret” billede.”

Louise Balleby understreger også, at redaktionen værdsætter medlemshenvendelser som ovenstående.

”Det er en naturlig del af efterkritikken, der gør, at vi genbesøger og vurderer, om der er noget, der skal skærpes over for fotografer og journalister. Men omvendt ændrer det jo ikke ved, at det er en del af virkeligheden, når kameraerne slukkes.”