Specialviden er fundamentet for Psykiatrien 2.0

 ”Allerede fra det øjeblik, jeg blev færdig som sygeplejerske, vidste jeg, at jeg ville have specialuddannelsen. Siden har jeg også taget en master i sundhedsantropologi, men specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje var mit første store mål, ” siger Teis Amundsen.

Det er en rolig formiddag på Psykiatrisk Center Ballerup, da han viser Sygeplejersken ind på sit kontor. Som den ene af centerets i alt to socialsygeplejersker har Teis Amundsen base på første sal i den psykiatriske akutmodtagelse, men har sin gang på alle afsnit, når der er brug for ham. 

Teis Amundsen har været ansat som socialsygeplejerske i Ballerup siden 2023, men psykiatrien kaldte på ham fra dag et. Fra han blev færdiguddannet som sygeplejerske i 2009 og frem til hans nuværende job, arbejdede han på et lukket afsnit i retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans. 

I 2015 tog han specialuddannelsen i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje.

Hvorfor ville du gerne have den?

”Fordi jeg altid gerne har villet specialisere mig inden for psykiatrien, og fordi jeg gerne vil højne kvaliteten af sygeplejen. Jeg synes sådan set, at alle sygeplejersker, der arbejder i psykiatrien, burde have mulighed for at tage den. Det skylder vi patienterne,” svarer Teis Amundsen.

Langsom fremgang

Det er dog under en fjerdedel af sygeplejerskerne i psykiatrien, der som Teis Amundsen har taget specialuddannelsen i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Det til trods for, at mange gerne vil have den.

En spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2024 viser, at mindst 40 pct. af sygeplejersker i psykiatrien, der ikke har specialuddannelsen, ønsker at tage den. Og selvom alle regioner på nær Region Nordjylland har et konkret mål om, at mindst 50 pct. af psykiatriske sygeplejersker i 2025 skal have specialuddannelsen, går det altså ikke så hurtigt, som det ellers var ambitionen.

Bedst står det til i Region Syddanmark, hvor 31 pct. af sygeplejerskerne i psykiatrien har taget uddannelsen. I Region Hovedstaden er det til sammenligning cirka 17 pct. Ifølge direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Lone Bjørklund, går det dog langsomt, men sikkert fremad.

”Der er stadig lang vej op til mindst 50 pct., men jeg er stolt af udviklingen. Tilbage i 2013 havde vi nærmest ingen sygeplejersker med specialuddannelsen i psykiatri. Men i flere år har vi nu uddannet omkring 40 specialsygeplejersker om året,” siger Lone Bjørklund. Hun fortsætter:

”Da vi er den største region og har mange ansatte, tager det tid at nå målsætningen. Men vi har gang i en rigtig god udvikling og vigtigst af alt, så forbliver 90 pct. af dem, vi uddanner, i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er vigtigt, at vi fastholder fokus på at uddanne og opkvalificere vores personale i den nye organisering i Region Østdanmark.”

Pengene er godt givet ud

Ifølge regionerne er det bl.a. begrænset uddannelseskapacitet, ressourcemangel og økonomiske hensyn, der spænder ben for, at man ikke kan specialuddanne så mange sygeplejersker så hurtigt, som man gerne vil. Selvom uddannelsen er tilskudsberettiget, koster det stadig penge og vikarressourcer at sende sygeplejerskerne afsted i det halvandet år, uddannelsen varer.

Det er et billede, Teis Amundsen godt kan genkende fra sine mange år i psykiatrien. Han mener dog, pengene og ressourcerne er godt givet ud i forhold til det udbytte, sygeplejerskerne og dermed arbejdspladsen får retur.

”Specialuddannelsen gav mig et større fagligt netværk og en meget større forståelse for den psykiatri, jeg selv er en del af. Den gav mig et rum til at diskutere nogle af de udfordringer, vi har, og hvordan man kan sætte ind i forhold til f.eks. tvang. Jeg har, siden jeg tog uddannelsen, selv arbejdet meget med nedbringelse af tvang og verbal deeskalering i retspsykiatrien,” siger han.

Ifølge Teis Amundsen giver grunduddannelsen i sygepleje ikke et tilstrækkeligt fundament for sygeplejersker, der f.eks. gerne vil kvalitetsudvikle og forbedre psykiatrien.

”Selvfølgelig lærer man også noget på bacheloruddannelsen, men det bliver hurtigt meget teoretisk. Det giver et helt andet vidensniveau at tage specialuddannelsen og fordelen er, at du skal have mindst to års erfaring fra psykiatrien for at kunne tage den. Det betyder, at man bedre kan kvalificere nogle reelle problemer, der findes i virkeligheden, i stedet for at skulle sidde og tænke sig til dem,” siger han.

Uddannelse forebygger forråelse

Den værdifulde specialviden og den faglige gevinst er også årsag til, at Stine Kaufmann Landsgaard prioriterer videreuddannelse som leder. Hun er oversygeplejerske på døgnafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup og sender sygeplejersker afsted på specialuddannelsen, så ofte hun kan.

”De har selvfølgelig en højere faglighed og er dygtigere, men de bliver ofte også mere rummelige og forstående i forhold til patienterne. De forstår deres adfærd på en anden måde end før, fordi de har fået meget mere indsigt. Det, tror jeg, er med til at forebygge forråelse i psykiatrien og den afmagtsfølelse, man kan stå med som sygeplejerske, hvis man ikke helt forstår, hvad der er spil,” fortæller hun.

Stine Kaufmann Landsgaard peger også på, at flere specialuddannede sygeplejersker kan være med til at forhindre tilbagefald og genindlæggelser hos patienter med psykisk sygdom.

”Uddannelsen spiller sygeplejerskerne gode i forhold til at finde balancen mellem forråelse og overinvolvering. De bliver bedre til at give noget af sig selv, uden at det bliver for meget. Det er min oplevelse, at det har stor betydning for patienternes oplevelse af behandlingen og deres tillid til systemet. Det er nemmere at åbne sig og fortælle om det, der er rigtig svært, hvis man oprigtigt har tillid til den sygeplejerske, man taler med,” siger hun.

Et stærkt kort i fusionen

Dorthe Juul mener ligesom Stine Kaufmann Landsgaard, at de specialuddannede sygeplejersker styrker psykiatrien. Hun er sygeplejefaglig vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland, der med ca. 30 pct. er den region, der har fået næstflest sygeplejersker gennem uddannelsen i psykiatrisk sygepleje.

”Vi skal videreuddannede vores sygeplejersker, og det er i høj grad for borgernes og patienternes skyld. Vi vil rigtig gerne have, at sygeplejerskerne i psykiatrien øger deres kliniske viden inden for specialet og styrker deres evne til at samarbejde og danne relationer, også på tværs af fagligheder og sektorer. Specialuddannede sygeplejersker betyder, at vi står stærkere i den daglige pleje og behandling samt får et bedre fokus på helheden i forhold til at hjælpe patienterne i deres recovery,” slår hun fast.

Dorthe Juul sidder med i sygehusledelsen for fusionen mellem psykiatrien og sygehusene i Næstved, Slagelse og Ringsted, som har fået ansvaret for at omsætte sundhedsreformens sammenlægning af psykiatri og somatik i Region Sjælland til praksis. Hun ser de specialuddannede sygeplejersker som et af de stærkeste kort, der kan få sammensmeltningen til at lykkes.

”Sygeplejerskerne, der har taget specialuddannelsen, har i højere grad blik for helhedsplejen. De er trænet i både psykiatri og somatik i deres pædagogiske metoder, i kommunikationen til patienterne og i sundhedsvæsnets mangfoldige opgaver indad såvel som udadtil. De kompetencer får både de og vi i høj grad brug for nu. Og så mener jeg også, man altid står stærkere i et samarbejde, når man er godt uddannet og sikker i sit eget speciale,” siger Dorthe Juul.

En gulerod til de nye

I Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker ser man også flere specialuddannede sygeplejersker som en forudsætning for, at fusioner, reformer og 10-års-planer kan blive en succes. Forperson Tanja Due Krogh Madsen advarer derfor imod, at man på den korte bane lader f.eks. økonomi blive en stopklods for at nå målet om at uddanne flere.

”På den lange bane mener jeg, det er langt mere effektivt både økonomisk, for psykiatrien og patienterne, at flere får mulighed for at tage specialuddannelsen. Dels højner det kvaliteten af plejen i psykiatrien, og dels giver det sygeplejerskerne lyst til at blive i deres speciale, når de bliver videreuddannet og kompetenceudviklet.

Teis Amundsen er enig. Han ser også specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje som en gulerod for de sygeplejersker, der er usikre på, om psykiatrien er en farbar karrierevej for dem.

”Det er klart, at alle ikke kan blive specialuddannede fra dag et, for det kræver jo, at man har nogle års erfaring fra specialet. Men det giver de nye sygeplejersker, der bliver ansat i psykiatrien, noget at stile efter, og de kan få støtte fra andre specialuddannede kolleger i forhold til at nå deres mål. Det, tror jeg, er rigtig vigtigt, hvis man gerne vil tiltrække flere sygeplejersker til psykiatrien,” siger han.