Sygeplejersken
For evigt taknemmelig
Håndboldspiller Rasmus Lauge og hans kone Sabrina Jepsen glemmer aldrig de sygeplejersker, der greb dem, da de stod midt i deres livs mareridt.
Sygeplejersken 2026 nr. 1, s. 5
Af:
Sofie Twisttmann Gregersen
”I dag fejrer vi dig. Du ville livet. Tillykke med din første fødselsdag, vores Anna”, skriver Sabrina Jepsen til sin Instagram-reel den 19. februar 2026. Her sidder datteren i sin højstol og vifter ivrigt med et flag omgivet af lyserøde balloner og pakker. For et år siden vidste de ikke, om de kom til at fejre milepælen. For Anna kom til verden alt for tidligt i uge 24+0. Kun 700 gram og 30 cm lang.
Der blev livet vendt på hovedet for Rasmus Lauge, Sabrina Jepsen og Annas to søskende Freja og Noah. Hverdagen blev skiftet ud med bippende alarmer, iltslanger og en frygt for fremtiden, mens lillesøster kæmpede for sit liv i en kuvøse på intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
Ro i kaos
Hvert minut, hver time, hver dag handlede om overlevelse. På hospitalsstuen hang en konstant uvished i luften - fik de deres datter med hjem? Midt i deres livs største krise blev de grebet af sygeplejersketeamet, der passede på Anna døgnet rundt.
”Vi kommer aldrig til at glemme navnene på de sygeplejersker, der var med på rejsen. Vi kunne læne os op ad deres stærke faglighed, og det gav os styrke og håb. De var ikke ”bare” på arbejde. Vi kunne mærke, at de havde hjertet med,” fortæller Sabrina Jepsen.
”De var meget ærlige, og det gav ro, selvom ærligheden måske var hård i de meget kritiske perioder, som der var mange af,” fortæller Rasmus Lauge og uddyber, at sygeplejerskerne altid vidste, om de skulle forklare, bare være eller give et kram i de situationer, hvor ingen anede, hvad vej det ville gå.
En del af familien
Anna var patienten. Men det var ikke kun hende, sygeplejerskerne var der for.
”De tog sig også af vores to store børn, og de tog sig af os. De rummede os alle, mens de udførte deres arbejde. De blev nærmest en del af familien i perioden,” siger Rasmus Lauge.
Anna vandt kampen, og efter 155 dage kunne de ånde lettet op og tage hjem alle fem. De har altid haft en enorm respekt for sygeplejersker. Men på den anden side af indlæggelsen mærker familien især, hvor meget de betød.
”Vi er dem evigt taknemmelige, og vi føler ikke, at vi nogensinde kan takke dem nok. De har været med til, at vi alle fem er kommet godt ud på den anden side,” siger Sabrina Jepsen.
