Sygeplejersker kan matche læger
Mange opgaver, som traditionelt ligger hos læger, kan varetages af sygeplejersker uden at forringe kvaliteten. Det viser et nyt review udgivet i Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 2, 2026. Forskerne har analyseret 82 randomiserede studier med over 28.000 patienter fra 20 lande. Konklusionen viser, at der generelt er lille eller ingen forskel mellem sygeplejerskeledet og lægeledet behandling i hospitalsregi.
Reviewet viser nemlig stort set ingen forskel på dødelighed, patientsikkerhed eller patienternes oplevede helbred, når behandlingen udføres af sygeplejersker frem for læger. I studierne overtog sygeplejersker og kliniske specialister lægelige opgaver inden for bl.a. diabetes, cancer, gynækologi, reumatologi og kardiologi.
Behandlingen var samlet set lige så sikker og effektiv, hvad enten den blev varetaget af sygeplejersker eller læger. Dog kunne forskelle i plejemodeller, ansvar og uddannelse have en effekt på resultaterne. I flere forløb med en sygeplejerske i spidsen fik patienterne samtidig en tættere og mere systematisk opfølgning, hvilket kan have bidraget til de bedre resultater. Størstedelen af studierne var gennemført i højindkomstlande, og evidensen for de vigtigste patientresultater blev samlet set vurderet som moderat sikker.
/llh
Etiske idealer i demensplejen
De fleste EU-lande fremhæver værdighed, selvbestemmelse og personcentreret omsorg som bærende principper i deres nationale demensstrategier. Men bag de enslydende formuleringer gemmer sig markante forskelle i, hvad værdierne betyder, og hvordan de omsættes til praksis. Det viser et nyt internationalt studie, som belyser nationale demensstrategier i 17 EU-lande.
Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed har været primus motorer for projektet og har i samarbejde med andre europæiske forskere kortlagt, hvilke etiske principper, der fremhæves, hvordan de beskrives, og hvor stor vægt de får i de politiske dokumenter.
Studiet er publiceret i Journal of Aging & Social Policy og skal give beslutningstagere et bedre overblik over både fælles værdier og blinde vinkler i europæisk demenspolitik.
/llh
Kortere afstand mindsker social ulighed
Når patienter med hjertesygdom tilbydes træningsbaseret hjerterehabilitering tættere på deres hjem, bliver adgangen mere lige. Det viser et nyt stort dansk registerstudie, hvor bl.a. seniorforsker Kristine Bihrmann fra Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt effekterne af, at tilbuddet er blevet flyttet fra hospitaler til kommuner.
Resultaterne peger på, at decentraliseringen har reduceret både geografiske og sociale uligheder – især til gavn for ældre, borgere med flere kroniske sygdomme og mennesker med kort uddannelse. Studiet viser bl.a., at den typiske kørselsafstand til træningsbaseret hjerterehabilitering er faldet med omkring 40 pct.
Træningsbaseret hjerterehabilitering er en veldokumenteret indsats, der reducerer risikoen for nye hjerteproblemer og forbedrer livskvaliteten hos personer med hjertesygdom. Alligevel deltager langt fra alle patienter i tilbuddene, og tidligere forskning har vist, at netop praktiske barrierer som transport og afstand spiller en væsentlig rolle.
Studiet ’Comparing disparities in geographic proximity to exercise-based cardiac rehabilitation before and after decentralisation of services’ er udgivet i tidsskriftet International Journal for Equity in Health.
/llh
