Se ud over protokollen

For to år siden opdagede Hanne Kjær Uhlig en knude i det ene bryst. Hun fik knuden opereret væk. Men stråler og kemo for den aggressive brystkræft var ikke noget for hende. 

For mange er det ikke nemt at snakke med lægen i den situation. For ofte er lægen ikke så lydhør over for andre veje end den konventionelle behandling, erfarede Hanne Kjær Uhlig, der for nylig har skrevet en kronik om det i Berlingske.

“For mig var det vigtigt, at jeg ikke fik ødelagt mit liv på grund af de voldsomme bivirkninger, der kan være ved kemo og stråler. Jeg vil hellere have nogle få gode år, end flere der er ødelagt af senfølger,” siger hun og understreger, at hun ikke har haft tilbagefald.

Hun er 76 år og har været uddannet sygeplejerske siden 1975. Men efter et par års arbejde på en operationsafdeling, uddannede hun sig til arkitekt. Siden har hun periodevis arbejdet som sygeplejerske, både på ortopædkirurgisk afdeling, en børneafdeling og en operationsafdeling, og gennem en del år har hun også interesseret sig for alternativ behandling. Så i forbindelse med brystkræften designede hun sin egen protokol med forskellige kosttilskud, kostomlægning og genanvendte lægemidler (eksisterende lægemidler, der er udviklet til anden brug) som, ifølge hende, har gavnlig dokumenteret effekt mod kræft. Den viden, som hun i forbindelse med sin sygdom researchede sig frem til, førte til informationssitet jegharkraeft.dk, hvor andre kan få del i hendes viden.

Især ældre kan undgå senfølger

“Kræft er for alvorlig en sygdom til, at man ikke skal tage imod den konventionelle behandling eller dele af den. Men jeg synes, at lægerne skal være åbne for dokumenteret viden om, at genanvendte lægemidler og kosttilskud kan blokere kræftens energiveje. Måske virker det ikke lige så godt som den gængse behandling. Men hos f.eks. ældre mennesker er det måske fint nok med en vis virkning, hvis man til gengæld slipper for at få ødelagt sit liv af behandlingen.”

Hanne Kjær Uhlig har fået en del positive reaktioner på kronikken, både fra læger og sygeplejersker.

“Jeg håber, debatten kan føre til, at kræftpatienten i højere grad bliver en aktiv medspiller i stedet for en passiv modtager.” 

Aktiv og håbefuld patient

Hun mener, at lægerne ofte er for bundet af retningslinjerne - af frygt for at begå fejl.

“Lægen er tit bange for at give patienten falske forhåbninger og afviser derfor at tale om kosttilskud og andre alternative veje. Det er trist.”

Hun synes også, det er trist, når patienter får at vide, at der ikke er mere at gøre - fordi den gængse behandling ikke virker.

“Man må aldrig tage håbet og modet fra et menneske. Vi ved fra forskning, at placeboeffekten er fantastisk stærk og indimellem kan have den samme virkning, som man ser ved konventionel behandling. Den tro er man nødt til at tage højde for.”

Vi har derfor brug for et sundhedsvæsen, der tør gøre op med illusionen om, at samlebåndsmodellen er den eneste vej i kræftbehandlingen, mener Hanne Kjær Uhlig:

“Vi har brug for et sundhedsvæsen, der tør se ud over protokollen.”