Et dansk hjerte i Slesvig

Et smerteplaster bliver skiftet. Det skal det hver mandag. Derfor er jeg i dag ude hos Ekke, der er 88 år gammel og i mange år har været en aktiv del af det danske mindretal. Ud over at han skal have skiftet et smerteplaster, har jeg også doseret medicin til ham og hans kone, som snart fylder 90 år. 

Jeg er uddannet sygeplejerske i Tyskland, og jeg arbejder som sygeplejerske i hjemmeplejen i Dansk Sundhedstjeneste, som er en dansk organisation i Tyskland. Det har jeg gjort siden 2009. Dansk Sundhedstjeneste servicerer borgere fra det danske mindretal i Sydslesvig med f.eks. hjemmepleje, skolesundhedstjeneste og  fodpleje, og tjenesten har også et plejehjem. I Tyskland er sundhedssystemet baseret på lovpligtige sygekasser, hvor alle skal være forsikrede. Det er en form for privat forsikringsselskab, hvorigennem man bliver visiteret til hjælp, og herefter kan borgerne så f.eks. vælge, at de vil have hjælpen af os i Dansk Sundhedstjeneste.  

I Team Syd, som jeg er en del af, er vi seks sygeplejersker, som alle er tyske statsborgere. I teamet har vi kun morgenvagter, så jeg starter kl. 7 om morgenen fra kontoret. Turen er fastlagt på vores mobiltelefon, hvor jeg kan se, hvem jeg skal hen til, og hvilken behandling jeg skal udføre.  Som sygeplejersker planlægger vi selv vores ture til klienterne, som vi kalder dem her i Tyskland. I Team Syd dækker vi hele Sydslesvig, dvs. et område, der går ned til Ejderen og op mod Flensborg, så vi kan sagtens have halvanden time i køretid. 

Jeg bor selv i en lille landsby uden for Slesvig by, som hedder Klensby, sammen med min tyske mand. Jeg er opvokset i Slesvig by hos min mor, men jeg har gået i dansk børnehave og dansk skole.  Jeg har altid været en del af mindretallet i Sydslesvig, og jeg er dansk- og tysktalende. 

Dansk sprog, tysk standard

Jeg kører ud til vores borgere som hjemmesygeplejerske, og de opgaver, jeg varetager, er f.eks. at tage kompressionsstrømper på, hjælpe med at komme i bad, dosere medicin, måle blodsukker, udføre sårbehandling eller lave såkaldte sikkerhedsbesøg, hvis nogle føler sig utrygge ved at være alene. 

Man vælger som sagt selv, om man vil have hjælp af os, og der er nok også nogle borgere, der vælger at få tysk hjælp, men de fleste i det danske mindretal lægger vægt på, at vi kommer fra sundhedstjenesten. Dem, som har været en del af mindretallet i hele deres liv, vælger også at blive ved med at være en del af det. Det er vigtigt for dem, som er opvokset med dansk sprog og dansk kultur, at de stadig har mulighed for at være en del af mindretallet, når de har brug for hjælp. Og det er især dét, at vi taler dansk, der tæller for dem. Men vi arbejder efter tyske vilkår, tyske standarder og tysk lov. Vores dokumentation er også på tysk, da de fleste læger er tyskere, så når de kommer og skal læse om klienterne, skal de kunne forstå, hvad der står. 

Et samfund i samfundet

Vi mødes jo alle vegne, og man kender folk, som er en del af mindretallet. Jeg kører f.eks. ud til gamle lærere eller gamle pædagoger. Når det er første gang, man skal hen til en af sine gamle lærere, så kan det godt være lidt underligt i starten. Men man kommer jo hurtigt i snak, fordi man kender hinanden. 

Det er specielt for mig, fordi jeg også selv er en del af det danske mindretal. Fordi vi er en del af mindretallet, ser vi ikke kun klienterne i sundhedstjenesten, men også i f.eks. idrætsforeninger eller når der er andre arrangementer. Det er faktisk et lille samfund i samfundet. I mindretallet har man en masse foreninger og prøver at holde traditioner og den danske kultur ved lige. F.eks. til jul med luciaoptog, som ikke findes i Tyskland. 

Jeg synes, det er berigende og unikt, hvis jeg f.eks. er ude hos en gammel lærer fra min barndom. Vi har en fælles historie, og jeg ved, at der er mange af dem, der synes, det er hyggeligt, at det er en gammel elev, som kommer. 

Et job med hjertet

Jeg har været sygeplejerske i 25 år, og det er jeg selvfølgelig stolt og glad over. Men det er mere specielt for mig med det her job, da jeg er en del af det danske mindretal. Der er flere følelser i det. Jeg synes også, at det er hyggeligt at møde folk, som jeg har kendt i mange år, og som sygeplejerske håndterer man det jo også professionelt. 

Jeg er stolt af at være en del af det danske mindretal. Jeg har hjertet meget med i det, og for mig er det ikke kun et arbejde. Det er i hvert fald sådan, jeg har det. Selvom jeg har taget min uddannelse på tysk og også har arbejdet i det tyske system, så er det her noget andet.