Peer review: Indlæggelse eller ej?

Demografiske fremskrivninger i Danmark indikerer en betydelig stigning i antallet af ældre borgere, der vil have behov for hospitalsindlæggelse i de kommende årtier. En dansk undersøgelse anslår, at borgere på 70 år og derover vil stå for næsten 60 pct. af alle hospitalsindlæggelser i 2050 (1). Med alderen øges risikoen for multimorbiditet og skrøbelighed (2), hvilket yderligere forhøjer risikoen for indlæggelse (3). Den ændrede demografiske sammensætning, præget af en stigende andel ældre og kronisk syge borgere, nødvendiggør alternative løsninger i sundhedsvæsenet, da ældre borgere også har øget risiko for sygehuskomplikationer i form af delir (4), tryksår (5) og øget risiko for nosokomiale infektioner (6). Kommunerne er forpligtiget til at have en organiseret akutfunktion, bemandet af sygeplejefaglige akutteams (7). Akutfunktionerne er bemandet af akutsygeplejersker med kompetencer og/eller specialuddannelser fra forskellige akutspecialer og kan tilbyde akut pleje og behandling tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø( 8). Også internationalt ses, at sygeplejersker udgør en stigende del af primærsektoren, hvilket er associeret med færre hospitalsindlæggelser (9).

Med den politiske aftale om Sundhedsreformens vedtagelse blev det i 2024 yderligere understreget, at akutteams er en central del af det nære sundhedsvæsen. Reformen har til formål at styrke sammenhængen mellem sektorer og sikre, at flere borgere kan modtage behandling uden for hospitalerne, hvilket stiller øgede krav til det borgernære sundhedsvæsens kapacitet, kompetencer og samarbejde. Regionerne står over for at skulle overtage den specialiserede del af de kommunale akutfunktioner, herunder akutsygeplejen, med virkning fra 1. januar 2027 (10). Derfor er det vigtigt, at den nye struktur bygger på erfaringer fra de kommunale akutfunktioner.

Målgruppen for de kommunale akutfunktioner er patienter med fysiske sygdomme og eventuelt psykiske lidelser, som oplever akut sygdom eller forværring af en kendt sygdom og har brug for observation, pleje og/eller behandling (11). Den kommunale akutfunktion er kendetegnet ved tidsbegrænsede, akutte (inden for få timer) eller subakutte indsatser (inden for et døgn) af kortere varighed, hvor akutsygeplejersker, efter henvisning fra f.eks. sygehus, egen læge, Region Hovedstadens Akuttelefon 1813 eller kommunale samarbejdspartnere, tilser borgere i eget hjem. Akutfunktionen arbejder med tidsafgrænsede indsatser, hvor sygeplejefaglig assistance ydes i en begrænset periode for at afhjælpe en midlertidig forværring i borgerens helbredstilstand og forebygge yderligere forværring. Formålet er at stabilisere borgeren – ikke at levere langvarig pleje.

Forløbene strækker sig typisk over 1–7 dage, med undtagelse af intravenøse behandlingsforløb, som i nogle tilfælde kan have en længere varighed. Akutsygeplejerskerne kan tilbyde en række instrumentelle indsatser, herunder måling og vurdering af vitale værdier, akutte blodprøver (f.eks. infektionstal, blodsukker og blodprocent), medicinadministration (subkutant, intramuskulært og intravenøst), inhalationsbehandling, pleje af dræn og kateter samt prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse(11). Akutteamets nærmeste samarbejdspartnere er de praktiserende læger, efterfulgt af 1813 og dernæst hospitalerne, særligt geriaterne. De kliniske beslutninger træffes i samråd med den behandlingsansvarlige læge på baggrund af en helhedsorienteret vurdering af borgerens samlede sundhedstilstand og aktuelle behov. I denne vurdering indgår både sygeplejefaglige kompetencer og systematiske kliniske redskaber, som understøtter en struktureret og evidensbaseret tilgang. Siden 2023 har IV-behandling været en obligatorisk indsats i akutfunktionen, der mangler dog fortsat viden om implementeringen heraf (11). 

En nylig dansk undersøgelse af akutfunktionen konkluderer, at denne funktion signifikant reducerer hospitalskontakter relateret til infektioner, delirium og konfusion samt mindsker antallet af akutte ambulancekørsler. Disse effekter er særligt udtalte blandt ældre over 80 år samt beboere på plejehjem, omend de kausale årsagsmekanismer endnu ikke kendes (7). Der eksisterer fortsat et videnshul, når det gælder, hvilke borgerrettede faktorer, herunder demografiske og kliniske, der har betydning for, om en indlæggelse enten kan forebygges af akutteamet eller kvalificeres. En bedre forståelse af disse forhold vil kunne bidrage til at styrke og målrette den fremtidige akutindsats, så indsatsen for at forebygge unødige indlæggelser forbedres, samtidig med at akutteamets mulighed for at kvalificere nødvendige indlæggelser styrkes.

Formålet med artiklen er at give et solidt evidensgrundlag, der kan tydeliggøre akutfunktionens styrker og udfordringer og dermed understøtte udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen. Dette opnås ved at undersøge følgende to delmål:

1. At identificere og opnå en dybere forståelse af demografiske og kliniske faktorer, der er positivt associeret med henholdsvis forhindret og kvalificeret indlæggelse hos borgere i akutteams.
2. At estimere udviklingen i hjemmebehandling med intravenøs antibiotikabehandling i det borgernære sundhedsvæsen samt afdække barrierer og facilitatorer herfor.

Projektet er designet som et Convergent mixed methods studie, hvor kvalitative og kvantitative data indsamles parallelt for at opnå en dybdegående forståelse af undersøgelsens formål(12). Studiets videnskabsteoretiske ståsted er pragmatisme, hvilket understøtter en fleksibel og praksisnær tilgang, hvor metodiske valg træffes ud fra deres nytteværdi i forhold til at generere viden, der kan understøtte beslutninger og udvikling i den kliniske praksis (13). Studiet er rapporteret i henhold til ‘Good Reporting of A Mixed Methods Study guidelines (GRAMMS)’ (14).

Setting: Projektet er gennemført i Fælles Akutfunktion (FAF) som dækker akutfunktionen i kommunerne Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup og Vallensbæk.

Etiske overvejelser: Projektet er vurderet ikke-anmeldelsespligtigt af Videnskabsetisk komité (F-24075913) og anmeldt til datatilsynet via fortegnelse. Studiet er udført i overensstemmelse med principperne i Helsinki-deklarationen, og alle informanter har afgivet informeret samtykke til deltagelse.

Kvantitative data

Kvantitative data er indsamlet af FAF, hvor akutfunktionens medarbejdere systematisk har indsamlet monitoreringsdata fra 2022-2024 via selvadministreret dokumentationsark.

Dokumentationsarket inkluderer følgende eksponerings variable: 

Dokumentationsarket inkluderer også akutsygeplejerskernes selvrapporterede udfaldsmål fra akutbesøget. Udfaldet af et akutbesøg blev noteret af akutsygeplejersken ved afslutningen af hvert besøg som enten: Forhindret indlæggelse, kvalificeret indlæggelse, forkortet indlæggelse eller hjælp ydet på anden vis.

Inklusionskriterier: Borger som er bosat i hhv. Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup og Vallensbæk kommune og har modtaget behandling/vurdering af akutteamet FAF i perioden 2022-2024. Eksklusionskriterier: borgerhenvendelser uden registreret CPR-nummer på dokumentationsarket er ekskluderet i analyser (n=960 besøg/henvendelser).

Kvalitative data

Kvalitative data er indsamlet af artiklens anden- og tredjeforfattere (PS og MBLT) i perioden februar 2025 til marts 2025 via semistrukturerede interviews med akutsygeplejersker ansat ved FAF. Se resume af interviewguide i Tabel 1. Inklusionskriterier: Ansat som akutsygeplejerske ved FAF. Eksklusionskriterier: ingen.

Kvantitative analyser/statistiske analyser

Deskriptiv statistik blev anvendt til beskrivelse af borgernes karakteristika i Tabel 2. Generalized Estimating Equations (GEE) blev benyttet som analytisk metode for at tage højde for den korrelerede natur af gentagne besøg hos samme borger. I overensstemmelse med undersøgelsens delmål blev der gennemført tre separate GEE-analyser med hhv. forhindret indlæggelse, kvalificeret indlæggelse og IV antibiotika (IV-AB) som binære udfald (JA/NEJ). I analysen af IV AB indgik en tidsvariabel (måned og år) som prædiktor. I analyserne af forhindret og kvalificeret indlæggelse indgik følgende demografiske og kliniske variable som prædiktorer: Bolig, Henvendelse fra, samt de 25 specialiserede sygeplejeindsatser, der kunne registreres ved et besøg (se tidligere beskrivelse af variable). Indsatsen klargøring til ambulance blev dog udeladt, da den var for tæt korreleret med indlæggelse. 

Alle tre GEE-analyser blev justeret for alder og køn. Herudover blev analyserne af forhindret og kvalificeret indlæggelse også justeret for Antal udførte sygeplejeindsatser, Sygeplejetilstandsproblem (helbredstilstandsproblem), samt Overholdt responstid. I disse to analyser blev backward stepwise selection anvendt til modeloptimering. 

Resultaterne fra GEE-analyserne vedrørende forhindret og kvalificeret indlæggelse præsenteres som forest plots med odds ratioer (OR) og 95 pct. konfidensintervaller (95 pct. CI) for de prædiktorer, der var signifikant positivt associeret med det pågældende udfald. OR angives i forhold til referencekategorien for hver prædiktor. En OR > 1 indikerer højere odds for udfaldet i den pågældende kategori sammenlignet med referencekategorien. For de binære sygeplejeinterventioner (udført vs. ikke udført) er ’ikke udført’ sat som referencekategori (ikke vist i forest plots). Alle statistiske analyser blev udført i IBM SPSS Statistics, version 30, med statistisk signifikans sat til p<0.05. Analyserne blev gennemført af artiklens sidste forfatter (RAP) under metodemæssig sparring og drøftelse med artiklens førsteforfatter (MKP), samt sparring og validering af analysemodellerne ved statistiker.

Kvalitative analyser

Semistrukturerede interviews blev transskriberet og tematisk analyse af Braun and Clarke blev anvendt til analysen(15). Analysen følger 6 analysefaser: 1) At gøre sig fortrolig med data ved at læse og genlæse transskriptionerne og lytte til lydoptagelserne. 2) Generering af indledende koder, hvor semantisk kodning blev anvendt med fokus på det eksplicitte indhold i data, eksempelvis ord, udsagn og meninger, som akutsygeplejerskerne direkte gav udtryk for. 3) Søge efter temaer, på tværs af koder 4) Gennemgang af temaer for at sikre, at data understøtter temaerne uden tab af forankring i rådata 5) Definere ’essensen’ af hvert tema 6) Sammenskrive analytiske narrativer (15). De analytiske narrativer blev senere anvendt i mixed methods‑analyser i joint displays. De kvalitative analyser blev gennemført af tre forskere med baggrund som sygeplejersker: herunder artiklens andenforfatter (PS), som har indgående kendskab til akutfunktionen og praktisk erfaring fra arbejdet i funktionen, samt underviser på sygeplejerskeuddannelsen; artiklens tredje forfatter (MBLT), som underviser på sygeplejerskeuddannelsen; og artiklens førsteforfatter (MKP), som er en erfaren kvalitativ forsker.

Mixed methods-analyser

Mixed methods‑analyser blev gennemført via joint displays. Et joint display er en metode til at samle, sammenholde og integrere kvantitative og kvalitative resultater i én samlet tabel, figur eller model. Formålet er at gøre det lettere at se, hvordan de to datatyper supplerer, uddyber eller forklarer hinanden( 16). De kvalitative og kvantitative analyser ’merges’ dermed i joint displays, hvorved den samlede meta‑inferens udledes. Dette inkluderer, om kvalitative og kvantitative data konvergerer og viser samme tendenser, ekspansion, hvor den ene type data udvider forståelsen af den anden, eller diskrepans, hvor kvalitative og kvantitative data modsiger hinanden (16). Kvalitative og kvantitative data blev tillagt lige stor betydning i analyserne. Mixed methods analyser blev gennemført af artiklens førsteforfatter (MKP) som er erfaren mixed methods-forsker, med inputs fra de øvrige medforfattere. AI (Copilot) er anvendt til sproglig redigering og opsætning af figurer.

Der er i alt 10 akutsygeplejersker tilknyttet FAF, og alle deltog som informanter i de kvalitative interviews. Gennemsnitsalderen for de 10 akutsyge-
plejersker er 57 år (min-max 43-64 år). Alle har tidligere erfaring fra akutte specialer og generelt høj anciennitet (min-max 14-41 år) som sygeplejerske. Varighed af ansættelse i FAF var på interviewtidspunkt fra 1-13 år. Da FAF på dette tidspunkt havde eksisteret i 3,5 år, er der for nogle sygeplejersker tale om ansættelse i tidligere akutfunktioner inden for de enkelte kommuner.

I Tabel 2 vises kvantitative karakteristika for de 2.756 borgere, der i perioden 2022–2024 har modtaget ét eller flere akutbesøg fra akutteamet. Borgerne er ældre med en gennemsnitsalder på 80,5 år (SD 12,7), og der er en jævn kønsfordeling, hvor 54,3 pct. er kvinder. Størstedelen af besøgene er foretaget hos borgere i eget hjem (78 pct.). Samme borger kan have modtaget flere besøg; de fleste har modtaget ét, mens en enkelt har helt op til 101 besøg i perioden. De fleste borgere, der modtog besøg, havde sygeplejetilstandsproblemer relateret til respiration og cirkulation (73,6 pct.) samt udskillelse af affaldsstoffer (13,5 pct.).

Tabel 3 viser resultater omkring kvalificeret indlæggelse. Her ses, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem akutsygeplejersker, hjemmesygeplejersker, læger, sygehuse og Regionale akuttelefon 1813 bidrager til at kvalificere indlæggelser blandt ældre, komplekst og kronisk syge borgere. Akutsygeplejerskens tilstedeværelse i hjemmet ved forværring muliggør kliniske observationer, som styrker beslutningsgrundlaget for indlæggelse.

Tabel 4 viser resultater omkring forhindret indlæggelse. Her ses, at akutteamet ved ca. 50 pct. af deres besøg formår at forhindre unødige indlæggelser – særligt ved problemer relateret til ind- og udgift (f.eks. væskemangel, enteral ernæring og vandladning/urinkatetre). Teamets mulighed for at oplære kommunale samarbejdspartnere er ligeledes vigtig, da et lavt kompetenceniveau blandt plejepersonalet kan udgøre en barriere for forebyggelse af indlæggelse.

Tabel 5 viser resultater omkring intravenøs antibiotikabehandling. Her ses, at IV-AB-behandling i hjemmet kan muliggøre hurtigere udskrivelse samt give en oplevelse af borgerforløb med gode udfald i sygeplejerskernes perspektiv, herunder opretholdelse af funktionsniveau og hurtigere restitution. Dog møder hjemmebehandlingen flere samarbejdsrelaterede, logistiske og kapacitetsmæssige barrierer, og IV-AB-behandling i hjemmet udgør en mindre og faldende del af akutteamets opgaver.

Studiet viser, at ca. halvdelen af de tværkommunale akutteam-besøg resulterer i en forhindret indlæggelse, og at IV-AB-hjemmebehandling typisk resulterer i forkortede indlæggelser. Dette kan potentielt forbedre de langsigtede behandlingsresultater, da ældre borgere har øget risiko for sygehuskomplikationer, herunder delir (4), tryksår (5) og øget risiko for nosokomiale infektioner (6). En mulig hypotese, som kan medvirke til at forklare akutteamets succes med at forebygge indlæggelser, kan være, at akutsygeplejerskerne i akutteamet besidder kompetencer, der muliggør klinisk lederskab og en helhedsorienteret tilgang. Review‑studier konkluderer ligeledes, at den demografiske udvikling kalder på øgede kompetencer for at imødekomme komplekse borgerforløb (17), og at klinisk lederskab kan forbedre patientudfald (18). Forløbene er ofte akutte og komplekse, hvilket kræver særlige sundhedsfaglige kompetencer. Derfor ansættes sygeplejersker med bred erfaring fra akutte hospitalsspecialer. Kommunernes etablering af akutfunktioner bemandet med akutsygeplejersker, der har kompetencer og/eller specialuddannelser fra flere forskellige akutspecialer, muliggør avanceret akut pleje og behandling tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø. Dette kan resultere i færre unødige indlæggelser eller bidrage til en kvalificeret indlæggelse (11). Resultaterne fra dette studie viser, at særligt ved problemer relateret til ind- og udgift (f.eks. væskemangel, enteral ernæring og vandladning/urinkatetre) har besøg fra akutteamet en effekt i forhold til at kunne forhindre unødige indlæggelser. Unødige indlæggelser blandt ældre med dehydrering er et stort problem i Danmark, hvor op mod 40 pct. af ældre patienter i akutmodtagelser er dehydrerede (19). Akutteamets indsatser på dette område kan derfor have stor betydning for at forhindre sådanne indlæggelser. Resultaterne viser ligeledes, at indsatser relateret til opsporing og opfølgning, f.eks. prøvetagning (blod/ mikrobiologisk) og opfølgende sygeplejevurderinger hos borgerne, kan forhindre unødige indlæggelser. Denne mulighed for opsporing og opfølgning tæt på borgeren er særligt relevant for ældre og svækkede borgere. Resultaterne viser da også, at sandsynligheden for at forhindre unødige indlæggelser er højere ved akutbesøg hos ældre, komplekse borgerforløb på plejecentre. Borgere med psykiske vanskeligheder og deraf komplekse sociale problemstillinger er en gruppe, som kan være udfordrende for sundhedssystemet at håndtere (20), men også her viser akutteamets indsatser at gøre en forskel i forhold til at kunne forhindre unødige indlæggelser. Også mere akutte sygeplejeindsatser spiller en rolle i forhold til forebyggelige indlæggelser – f.eks. muligheden for at varetage akut smertebehandling, håndtere respiratoriske problemstillinger, måle vitale værdier samt udføre akut sårpleje. Sidstnævnte håndteres dog kun i meget få tilfælde af akutteamet (1,8 pct. af akutbesøgene – analyser ikke vist). Man kunne forestille sig, at de positive resultater af akutfunktionens indsats 2022-2024 i forhold til forebyggelse af indlæggelse blev afspejlet i den årlige benchmark af indikatoren ’Forebyggelige akutte sygehusophold blandt ældre ≥ 65 år’. Her finder man dog, at de fire undersøgte kommuner, i tråd med stort set alle øvrige kommuner i Region Hovedstaden, har højere antal af forebyggelige akutte sygehusophold pr. 1.000 ældre (2024: fra 63,12-71,8 pr. 1.000 ældre) end landsgennemsnittet (2024: 56,4 pr. 1.000 ældre) (16). Der er dog tidligere rejst tvivl om, hvorvidt disse forebyggelige indlæggelser reelt er forebyggelige i og med, at man her ikke forholder sig til det enkelte borgerforløb, men udelukkende vurderer, om der er tale om én af 9 vedtagne indlæggelsesdiagnoser (22). Jf. kvalitetsstandarder for Akutfunktioner (11) skal akutfunktionen ses i organisatorisk sammenhæng med indsatser omkring tidlig opsporing af forringet helbredstilstand, herunder systematiske indsatser som triagering i ældreplejen. I nærværende undersøgelse har der ikke været adgang til data omkring hvor mange af borgere med boligtype ’egen bolig’, der i forvejen er modtagere af hjemmepleje, hvilket kunne have styrket fortolkning af undersøgelsens resultater yderligere.

Studiet viser en række barrierer for IV-AB behandling i hjemmet. En række af de barrierer, der fortsat begrænser implementeringen af IV-AB-behandling i hjemmet, synes at være tæt knyttet til eksisterende arbejdsgange og organisatoriske rutiner. Med sundhedsreformens intention om at overføre de specialiserede akutfunktioner til regionerne, opstår der nye muligheder for at styrke det tværsektorielle samarbejde, særligt mellem hospitaler og akutfunktioner. Det rejser dog spørgsmålet, om hvordan de nuværende arbejdsgange i kommunerne kan tilpasses de nye organisatoriske rammer, og hvordan overgangen kan organiseres, så både patienter og sundhedspersonale oplever kontinuitet og kvalitet i behandlingen.

Samtidig ses en markant udvikling i retning af mere hjemmebaseret behandling, herunder både hjemmebehandling, hjemmemonitorering og i stigende grad hjemmeindlæggelse (23). Dette studie har belyst, hvordan akutfunktionerne allerede bidrager til hjemmebehandling med IV-AB, monitorering af vitale værdier og prøvetagning i hjemmet. Det er relevant at diskutere, hvordan disse indsatser kan udvides og integreres i en mere formaliseret struktur for fremtidens hjemmehospitaler.

Hjemmehospitaler adskiller sig fra traditionel hjemmebehandling ved at tilbyde kontinuerlig overvågning og avanceret medicinsk behandling i borgernes eget hjem, hvilket kan sidestilles med konventionel hospitalsindlæggelse (24). Denne udvikling udfordrer ikke blot de eksisterende sundhedsstrukturer, men åbner også for en ny forståelse af, hvad det nære sundhedsvæsen kan rumme, og udviklingen vil potentielt rykke til det nære sundhedsvæsens mulighed for at styrke arbejdsgange og rutiner i hjemmebehandling.

Undersøgelsen indikerer, at patienter oplever flere positive resultater ved IV hjemmebehandling, hvilket understøttes af andre studier (25). Imidlertid viser forskning, der undersøger hjemmebehandlingens indvirkning på de pårørende, blandede resultater. Selvom pårørende ofte foretrækker hjemmebehandling frem for hospitalsindlæggelse, medfører hjemmebehandling også bekymringer og et øget ansvar, som pålægges de pårørende (26). Denne dimension er dog ikke blevet undersøgt nærmere i nærværende studie.

Studiet viser, at næsten tre ud af fire borgere, der modtager akutbesøg, har helbredsproblemer relateret til respiration og cirkulation (tabel 2). Jf. Vejledning om sygeplejefaglig journalføring (27) skal sygeplejefagligt personale journalføre planlagt og udført pleje, behandling og opnåede resultater. Respiration og cirkulation er de eneste af de sygeplejefaglige problemområder, der er slået sammen som ét problemområde i såvel lovgrundlaget som i de kliniske journalsystemer f.eks. den tværregionale Sundhedsplatformen (Region H og Region Sjælland), og de kommunale omsorgsjournaler baseret på Fælles Sprog 3. Det er en udtalt forventning, at de kommunale akutfunktioner systematisk indsamler data og monitorerer deres aktivitet som led i kvalitetssikring(11). Samtidig efterspørges mere forskning i det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan akutfunktionen fungerer i de 98 meget forskellige kommuner, og hvordan kompetencer og kvalitet bliver ved overførsel af akutfunktioner til regionerne( 28). Derfor forekommer det uhensigtsmæssigt, at man ikke kan separere data om de to hyppigst forekomne problemområder, respiration og cirkulation, der ydermere er relateret til de højst prioriterede organsystemer inden for ABCDE-algoritmen.    

Styrker og begrænsninger ved studiet

Forskertriangulering og forholden til intersubjektivitet styrker troværdigheden af de kvalitative fund, da de kvalitative analyser er gennemført af tre af studiets forfattere indtil tematisk konsensus var opnået (29). Da alle forskere involveret i analyserne har en baggrund i sygepleje, er der dog en risiko for indforståethed i interviews, men kan på den anden side også være en styrke qua en dybdegående indsigt i praksisbetingelserne. Artiklens andenforfatter (PS) kendte ligeledes nogle af informanterne. Dette blev dog håndteret ved, at artiklens tredjeforfatter (MBLT), gennemførte disse interviews. Interviewinformanterne udgør en bred repræsentation af forskellige anciennitetsgrader fra akutteams – fra 1 til 13 år. De med længst anciennitet har været en del af det akutte beredskab, siden før FAF blev etableret i 2018. De kvantitative data er indsamlet af akutteamet selv, hvilket indebærer en risiko for informationsbias, herunder interessebias, da dataindsamlingen er foretaget af et team, der potentielt kan have en personlig eller organisatorisk interesse i et positivt resultat. Dette kan påvirke både objektiviteten og validiteten af de rapporterede resultater. Alle analyser er justeret for en række potentielle confoundere, men der er altid en risiko for residual confounding. De kvantitative analyser beror på et stort datagrundlag på over 7.000 besøg hos mere end 2.500 forskellige borgere, og da alle akutbesøg i årene 2022-2024 er inkluderet i analyserne, er risikoen for selektionsbias begrænset. Enkelte borgere har modtaget mange akutbesøg, en enkelt helt op til 101 besøg, dette kan forklares ved længere perioder med IV-AB-hjemmebehandling, og GEE-analyserne tager højde for denne korrelation. Mixed methods-analyserne gav mulighed for en dybere forståelse af akutteamets arbejde med hhv. at forebygge indlæggelser, kvalificere indlæggelser og IV-AB hjemmebehandling. Studiet styrker mixed methods-validitet (kaldet legitimacy) ved at anvende en mixed methods-tilgang, hvor kvalitative og kvantitative fund integreres gennem joint displays, hvilket muliggør udviklingen af meta-inferens. Denne metodiske tilgang bidrager til en mere nuanceret forståelse af forskningsspørgsmålene ved at udnytte de komplementære styrker ved begge forskningsmetoder. Særligt fokuseres der på to dimensioner af legitimacy: Integration legitimacy, som vedrører den sammenhængende syntese af forskellige datatyper, og weakness minimization legitimacy, der handler om at reducere metodiske svagheder gennem strategisk kombination af kvalitative og kvantitative metoder (30).

Undersøgelsen er gennemført med brug af data fra en tværkommunalt organiseret akutfunktion, som et samarbejde mellem fire kommuner i hovedstadsregionen. Størstedelen af data (45,3 pct.) oprinder fra Høje Taastrup Kommune, som er den største kommune af de fire kommuner, FAF dækker. Men jf. kommunernes forskellige befolkningsgrundlag bidrager alle fire kommuner ligeligt med data til analyserne, med akut besøg hos ca. 2 pct. af befolkningsgrundlaget jf. 2025-opgørelser. Der er betydelige forskelle i struktur og funktion af Danmarks kommunale akutfunktioner, og erfaringer fra FAF kan derfor ikke nødvendigvis overføres til alle kommuner. Det tværkommunale set-up med relativ afgrænset geografisk område giver høj volumen af indsatser og mulighed for at have et særskilt team af kompetente sygeplejersker, der er allokeret netop til akutfunktionen. I andre kommuner, f.eks. mindre landkommuner, kan man ikke allokere sygeplejersker i et særskilt akutteam, men har en akutfunktion, der går på skift mellem hjemmesygeplejerskerne (28). 

Implikationer for sygepleje

Sundhedsreformen fremhæver akutteams som en nøglekomponent i det nære sundhedsvæsen og understreger behovet for øget kapacitet, kompetenceudvikling og tværsektorielt samarbejde. Reformens målsætning om at styrke sammenhængen mellem sektorer og fremme behandling uden for hospitalsregi medfører betydelige strukturelle og organisatoriske ændringer. Med regionernes overtagelse af den specialiserede del af de kommunale akutfunktioner, herunder akutsygeplejen, fra den 1. januar 2027, opstår et behov for at sikre kontinuitet og kvalitet i indsatsen. Det er derfor afgørende, at den fremtidige organisering bygger videre på de dokumenterede erfaringer og etablerede praksisser fra de kommunale akutfunktioner for at understøtte en effektiv og sammenhængende indsats i det borgernære sundhedsvæsen. Resultaterne fra dette studie kan således danne et vigtigt grundlag for det videre arbejde med akutteams i regionerne.

Implikationer for videre forskning i sygepleje

Resultaterne fra dette studie identificerer en række demografiske og kliniske prædiktorer for hhv. forebyggelse af unødige indlæggelser og kvalificering af nødvendige indlæggelser, samt belyser centrale barrierer for IV-behandling i hjemmet. Disse fund peger på et behov for yderligere forskning inden for implementeringsvidenskab med henblik på at adressere de identificerede barrierer og fremme udbredelsen af IV-hjemmebehandling i akutfunktionerne. Der mangler også mere langsigtede prospektive studier, der kan følge borgernes forløb efter indsatserne fra akutteamet. Derudover er der et udtalt behov for øget indsigt i patienters og pårørendes oplevelser af akutfunktionerne for at sikre, at patientperspektivet integreres i udviklingen af fremtidige indsatser. En sådan viden vil kunne bidrage til en mere personcentreret og bæredygtig organisering af akutfunktionerne i det nære sundhedsvæsen.

De kvalitative og kvantitative analyser viser samstemmende, at de kommunale akutteams forebygger unødvendige indlæggelser samt kvalificerer nødvendige indlæggelser blandt ældre med komplekse tilstande. Akutsygeplejerskens tilstedeværelse i hjemmet muliggør kliniske vurderinger og relevante indsatser, særligt ved ernærings- og væskeproblematikker, der ellers kan føre til indlæggelse. IV-AB-behandling i hjemmet forkorter indlæggelser, men udgør en begrænset del af opgaverne og møder implementeringsbarrierer, bl.a. i samarbejdet og apotekskapacitet. Samlet peger resultaterne på et potentiale for styrkelse af det nære sundhedsvæsen gennem akutfunktionerne og bør indtænkes i den nye struktur for akutfunktionerne. 

Taksigelser

Vi ønsker at takke akutsygeplejersker fra FAF for at stille op til interviews. Vi ønsker at takke statistiker Klaus Kaae Andersen fra Omnicron for statistisk sparring, validering og bistand. Uden jeres deltagelse havde studiet ikke været muligt.