Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Center starter kvinders sundhedskamp

Efter mange års underprioritering af kvindesygdomme har regeringen afsat 160 mio. kr. til Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sætter nu ord på, hvad planen er.

Sygeplejersken 2026 nr. 1, s. 20-22

Af:

Christina Sommer,

Mathilde Nyfos Ebbesen

Sophie Løhde

Sundhedsministeren sidder på sit kontor iført en dybblå kjole og en mild bekymringsrynke, der danser mellem øjenbrynene.  

”Det er et område, vi ikke har været gode nok til at tale højt om. Vi har igennem rigtig mange år diskuteret ulighed i vores sundhedsvæsen – socialt og geografisk – men ikke hvordan forskningen historisk har taget udgangspunkt i mandekroppen, eller den ulighed, at der findes en række sygdomme, der alene rammer kvinder, som f.eks. endometriose,” siger Sophie Løhde.  

Og det er alvorligt. Forskere vurderer efterslæbet til at være over 200 år gammelt, og en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey fra 2024 anslår, at med den nuværende udviklingshastighed vil der gå 130 år, før uligheden er udlignet. 

Men nu er der blevet afsat 160 mio. kr. til et Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Det er historisk.  

Samling og koordinering

Men kan 160 mio. kr. over fire år løse 200 års efterslæb?  

”Hvis de 160 mio. kr. var de eneste penge, der skulle bruges på forskning i kvinders sundhed, så ville jeg være fuldstændig enig i, at det på ingen måde rækker. Men det her kommer jo udover, at der allerede bliver forsket i kvinders sundhed en række forskellige steder,” svarer Sophie Løhde og fortsætter:  

”Det, der mangler, er, at vi får en meget mere samlende og koordinerende funktion. At vi sikrer, at vi systematisk får spredt den viden, vi har, ud til de relevante miljøer, så vi kan få bedre forebyggelse, tidligere og mere præcis diagnosticering, men også mere målrettede behandlinger i den kliniske hverdag.” 

Centret skal altså centralisere og holde udviklingen i ørerne, når det gælder kvinders sundhed. Om det skal etableres fysisk, vides endnu ikke. Men Sophie Løhde kan løfte sløret for, at der i slutningen af februar bliver udgivet et puljeopslag fra Sundhedsstyrelsen, hvor man kan ansøge om midler til etablering af centret.  

Derefter vil en hovedansøger skulle varetage det ledelsesmæssige, koordinerende og administrative ansvar, mens forskningen skal produceres af de øvrige deltagende aktører, der får en del af midlerne.  

”Det er jo en national opgave, og centret vil få til opgave at sikre, at vi også får mest muligt ud af det. Derfor håber jeg også, at flere universiteter, forskningsinstitutioner og andre vil melde sig på banen,” siger ministeren. 

Bedre sent end aldrig

Selvom det er historisk, at regeringen afsætter et millionbeløb til kvinders sundhed, har Danmark indtil nu ikke været frontløber på området. Norge har haft et center for kvinders sundhed siden 2006, og i 2023 lavede Norge en national plan for kvinders sundhed.

Det samme findes i England og Skotland. I Australien sagde den daværende sundhedsminister Greg Hunt allerede i 2017 offentligt undskyld på parlamentets vegne for ikke at have anerkendt endometriose som sygdom noget før. Så hvorfor er 2026 året for kvinders sundhed i Danmark?  

Det svarer Sophie Løhde på: 

”Vi ser et klart behov for, at vi i Danmark får løftet niveauet, og at vi dermed også skeler til de gode erfaringer fra andre lande.” 

Der skal turbo på udviklingen  

Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, har ønsket sig et center for kvinders sundhed i mange år. Hun mener, at det ville være optimalt, hvis det var kommet før, men nu kommer det, og så ”skal der bare turbo på udviklingen.” 

“Jeg ser det som et startskud. De seneste år har man allerede kunnet se, at der har været et større fokus på bl.a. endometriose, PCOS og overgangsalder. Der er kommet en forståelse af, at vi har misset noget, når det gælder kvinders sundhed. Så jeg tror, det vil vokse af sig selv, at viden vil generere viden, forskning vil generere mere forskning, og fokus vil generere mere fokus,” fortæller hun og tilføjer: 

”For sygeplejerskerne ser jeg to perspektiver i det nye forskningscenter: Et er, hvad det betyder for kvinders sundhed, sygdom og vilkår på arbejdspladsen. Det andet er, hvilken rolle sygeplejersker kan og skal have i forhold til at rådgive, spotte udfordringer, behandle og have indledende samtaler med kvinderne.” 

Efter bladets deadline udskrev Mette Frederiksen (S) som bekendt valg, og derfor har Sundhedsstyrelsen ikke offentliggjort puljeopslaget, som Sophie Løhde fortæller om i denne artikel.

Læs de andre artikler i dette tema:

 

 

Sygeplejersken 2026 1 forside
DSR's fagblad Sygeplejersken
I Sygeplejersken skriver vi om alt det, der er væsentligt for sygeplejerskernes arbejdsliv, fag og fællesskab. Som medlem får du leveret bladet til din postkasse.