Regeringen vil oprette nationalt center for forskning i kvinders sundhed

Om morgenen den 21. oktober kunne Uddannelses- og Forskningsministeriet via en pressemeddelelse annoncere, at regeringen bevilger 160 mio. kr. til forskning i kvindesygdomme.

 Pengene bliver afsat fra 2026-2029 til at oprette et Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed.  

Maria Stevenson er en af de fagpersoner, der er rigtig glad for denne nyhed. Hun er forskningssygeplejerske på Gynækologisk Obstetrisk afdeling på OUH og har en master i sexologi. Så hun har beskæftiget sig en del med kvindekroppen og kvinders sundhed.    

"Jeg synes jo, det er fantastisk. Jeg er rigtig glad," fortæller hun.   

Men Maria Stevenson har også sine betænkeligheder. Bl.a. om beløbets størrelse i forhold til investeringen i nogle af de andre områder, regeringen for nylig har sat penge af til.   

"Når man sammenligner med nogle af de andre ting, de har sat af på budgettet til rumraketter og alt muligt andet, så står det knapt til. Men det er en god start, det synes jeg."  

Her henviser hun til de 2,7 mia. kr., regeringen mandag den 20. oktober afsatte til rumområdet de næste fire år. 

Viden skal ud at leve  

I Dansk Sygeplejeråd er der også jubel over de afsatte midler. Et videncenter har længe været efterspurgt til at dække forskningshuller i årsagerne til, at kvinder i gennemsnit lever flere år af deres liv end mænd i dårlig sundhedstilstand.   

Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd fortæller: 

"Det er et vigtigt og tiltrængt skridt. I alt for mange år er kvinders sundhed blevet underprioriteret i forskningen. Derfor er det positivt, at regeringen nu tager initiativ til at rette op på den skævhed. Det er vi meget glade for i Dansk Sygeplejeråd."  

En af de kvindesygdomme, der bliver nævnt i pressemeddelelsen i forbindelse med investeringen, er endometriose. Tal fra Endometriose Fællesskabet viser, hvilke konsekvenser, det har, at der ikke er viden nok om den og andre kvindesygdomme. Det er nemlig omkring 10 pct. af alle kvinder, der har sygdommen, men under 2 pct. får stillet en diagnose. Den gennemsnitlige diagnoseforsinkelse er 5-7 år.     

Og behovet for mere forskning og viden på området er noget, fagfolk, forskere og patientforeninger i årevis har råbt højt om, ifølge Kristina Robins. Derfor ser hun også et stort potentiale i et videncenter:  

"Et nationalt videncenter kan løfte sundhedsvæsenets vidensniveau og spille en vigtig rolle i brobygningen mellem forskning og praksis. Det styrker både kvaliteten og kompetencerne hos landets sundhedspersonale."  

Også forskningssygeplejerske Maria Stevenson mener, at et videncenter er det rigtige valg, når det kommer til investeringen i kvinders sundhed. Det kan nemlig være løsningen på, at forskningen rent faktisk kommer ud at leve i resten af samfundet:  

"Forskere er tit i et miljø, hvor de arbejder sammen om at udforske og får ny viden. Men den viden der bliver genereret, skal jo videre ud til befolkningen, ud til dem, der ikke har forsket, men som arbejder med de her sygdomme. Ud på afdelingerne, ud i samfundet, ud til kvinderne og ud til familierne. Et center kan måske netop arbejde med, at det ikke bare bliver genereret videnskabelige artikler, men at det også bliver videregivet til resten af samfundet."  

Sygeplejersker er vigtige i investeringen  

Både Maria Stevenson og Kristina Robins tænker sygeplejersker ind i investeringen i kvinders sundhed. Maria Stevenson har bl.a. et ønske om, at flere sygeplejersker skal spille en rolle i forskningen.   

Her fremhæver hun Region Syddanmarks ansættelsesprincipper af forskningssygeplejersker, som arbejder 50 pct. af tiden på klinikkerne med patienter, og 50 pct. i en forskningsfunktion.   

"Den kombination er supergod, fordi, når man som sygeplejerske i praksis ser problematikkerne, så har man en idé om, hvad der skal forskes i – og man ved, hvad der allerede er forsket i, fordi man netop har et ben inde i forskningen og kan bringe viden videre til, hvor der er brug for den. "  

 Maria Stevenson uddyber:   

"Sygeplejerskerne kan enormt meget. De favner rigtig bredt. De er supergode til at informere, som nok er et af deres vigtigste områder. Jo mere viden man giver sygeplejerskerne, jo bedre kan de kommunikere videre til patienter, til forskning og til samfundet."  

Kristina Robins er heller ikke i tvivl om, at de afsatte midler vil få betydning for sygeplejerskernes arbejde:   

"Når der bliver skabt ny viden om kvinders sygdomme, gavner det både patienterne og de mange sygeplejersker, der hver dag arbejder tæt på kvinder med komplekse symptomer. Og hvis den viden samtidig bliver omsat til praksis, styrker det fagligheden og gør det lettere at hjælpe kvinder i tide og på den rigtige måde. Det er et rigtig godt tiltag."  

De 160 mio. kr. er en del af regeringens udspil 'Strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026-2029'. Der er i alt afsat 3 mia. kr. til sundhedsområdet ud af 19 mia. kr.

Midlerne kommer fra forskningsreserven g regeringens finanslovsforslag for 2026, og den endelige prioritering skal forhandles med Folketingets partier.