Nyhed
450 nye studerende med én ambition
Med taler, sang og oplæg om fællesskab blev over 450 nye sygeplejestuderende budt velkommen. Fælles for dem alle er, at de vil hjælpe mennesker.
Publiceret:
27. august 2025
Senest opdateret:
1. september 2025
Foto:
Anton Kjøller Alexandersen
“Hvorfor vil du gerne være sygeplejerske?”
Spørgsmålet kommer op på storskærmen foran de 450 nye sygeplejestuderende på Københavns Professionshøjskole på Tagensvej, der 25. august havde første dag på studiet.
Flest af alle, 270, giver deres stemme på dette svar:
“Jeg vil gerne arbejde med mennesker”.
Denne uge er nemlig store studiestartsuge, og på tværs af landet er flere tusinde studerende startet med en drøm om at blive sygeplejerske. Én af dem er 21-årige Cecilie Rønne Jacobsen.
“Jeg har altid haft en ambition om at hjælpe mennesker, og jeg har altid gerne ville hjælpe andre mennesker, især i sårbare situationer,” fortæller Cecilie Rønne Jacobsen.
Samme ordlyd gør sig gældende, når de nye studerende taler sammen her på førstedagen. Også Caroline Jensen ser frem til at dykke ned i sygeplejen, efter hun tidligere har læst til gartner.
“Jeg kunne mærke, jeg bare gerne ville være et sted, hvor jeg kunne gøre en forskel for mennesker og være sammen med mennesker i min hverdag,” siger Caroline Jensen.
Hør to nye studerende fortælle, hvorfor de gerne vil være sygeplejersker. Video: Anton Kjøller Alexandersen.
Én ambition
I salen får de studerende en velkomsttale, lidt intro til Københavns Professionshøjskole samt introduktioner fra tutorer og oplæg fra fællesskaber som MASK (Mandlige sygeplejestuderende og sygeplejersker) og SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning).
“Det har været et tilløbsstykke uden lige, at I skulle starte,” lyder det fra uddannelseslederen ud mod de studerende.
Tilbage hos Cecilie Rønne Jacobsen, som drømmer om at komme ud i verden med sit nye fag, måske allerede på udveksling. Og selvom drømmene sikkert er mange her i den propfyldte sal, så er motivationen for at blive sygeplejerske i hvert fald den samme.
“Folk har bare en ambition om at hjælpe andre mennesker,” siger Cecilie Rønne Jacobsen.
Endnu en gang velkommen til sygeplejerskeuddannelsen. Husk, I kan læse fagbladet Sygeplejerskens studiestartsmagasin, som også omdeles til de studerende, lige her.
Læs seneste nyt fra Sygeplejersken
Læs mere30. marts 2026
OK26-afstemning: Hvad sker der nu?
Snart bliver der åbnet for afstemningen om sygeplejerskernes nye overenskomster. Men hvad betyder din stemme egentl...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
Sådan blev en undren til en peer review-artikel
Der er nu evidens for, at kommunale akutteams forebygger unødige indlæggelser. Det fortæller sygeplejerske og senio...
Afsender
Sygeplejersken
27. marts 2026
Ny kompetencefond skal give medvind til videre- og efteruddannelse
Kommunalt ansatte sygeplejersker får lettere adgang til at søge økonomisk støtte til videre- og efteruddannelse. De...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
OK26: Hvad betyder det for DIG, der er studerende eller nyuddannet?
OK26-aftalen byder på nye vilkår for dig, der er studerende eller i starten af dit arbejdsliv. Her kan du se, hvad ...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord