Nyhed
46 nye sygeplejerskejob på vej i Region Sjælland
102,6 mio. kroner vil Region Sjælland bruge på at ansætte flere læger og sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd kalder det en skridt i den rigtige retning.
Publiceret:
15. januar 2026
Senest opdateret:
19. januar 2026
Foto:
Mathias Nygaard Justesen
102,6 mio. kroner.
Så meget vil Region Sjælland bruge på at ansætte flere speciallæger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Specifikt 103 læger, 46 sygeplejersker og 13 øvrige stillinger på regionens sygehuse.
Forretningsudvalget har behandlet og anbefalet fordelingen af de 102,6 mio. kroner, som prioriteres til de afdelinger, der har det største behov. Anbefalingen skal endeligt vedtages i regionsrådet i næste uge.
Målet med de nye stillinger er at sikre robuste specialer på sygehusene og lighed i sundhed i alle dele af regionen, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Hos Dansk Sygeplejeråd mener man, at det er et skridt i den rigtige retning.
”Det er en rigtig positiv nyhed. Intentionen med sundhedsreformen er at sikre lige sundhed til danskere i hele landet, så det er godt, at man i Region Sjælland nu går i gang med det arbejde,” siger Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg.
Plaster på såret
Det glæder også kredsforkvinde i Kreds Sjælland i DSR, Michelle Gulbæk Servé, men hun er dog forbeholden.
”Vi har set ansættelsesstop på flere sjællandske hospitaler i løbet af de sidste år, og nogle steder har man decideret afskediget eller omplaceret sygeplejersker, så det her er måske mere et plaster på såret,” fortæller Michelle Gulbæk Servé.
Hun mener, at det er en positiv nyhed, men påpeger, at hvis Region Sjælland skal med op på landsgennemsnittet for sygeplejersker per indbygger, så skal der flere stillinger til.
I 2024 var der f.eks. 5 regionalt ansatte sygeplejersker pr. 1000 borgere i Region Sjælland, hvor der på landsplan var 5,9 regionalt ansatte sygeplejersker per borger.
”Men det skal også være attraktivt at søge de her stillinger,” siger hun og nævner ting som høj faglighed, tydelige karrieveje, løn og fleksibilitet.
De 102,6 millioner kroner forventes at stige til en fast årlig bevilling på 154 mio. kroner fra 2027. Da Region Sjælland og Region Hovedstaden fra 1. februar 2027 bliver til én samlet Region Østdanmark, vil de endelige bevillinger indgå i budgetprocessen for 2027 i Region Østdanmark.
Læs seneste nyt
20. februar 2026
En krise kommer sjældent alene
Det ramte laboratoriedriften, operationer, dialyse og ikke mindst vandforsyningen på Bornholms Hospital, da strømme...
Afsender
Sygeplejersken
16. februar 2026
Unik lederkonstellation giver gode resultater
Fra 51 til 17 ugers ventetid. Det er en af flere gevinster, man har oplevet på Smertecenter Syd på Odense Universit...
Afsender
Sygeplejersken
16. februar 2026
En rød tråd løfter patientforløbet
Et tæt samarbejde på tværs af fagligheder er med til at løfte behandlingen og gøre patientforløbene mere sammenhæng...
Afsender
Sygeplejersken
12. februar 2026
Fritvalg og fleksibilitet er nybrud i i ny OK-aftale
En fritvalgskonto, der giver mulighed for at vælge mellem løn, pension eller frihed, er i offentlig overenskomstsam...
Afsender
Sygeplejersken