Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Charlotte Kühnel kan nu scanne tarme som første sygeplejerske

En fortykket tarm eller hævede slimhinder er nogle af de ting, sygeplejerske Charlotte Kühnel kan se, når hun med ultralyd scanner tarmpatienter. Hun udfører selv behandlingen, som er langt mere skånsom for patienterne end en skopi.

Publiceret: 

10. juli 2024

Senest opdateret: 

10. juli 2024

Af:

Anton Kjøller Alexandersen

aka@dsr.dk
63999028

Foto:

Jonas Pryner Andersen

”Du er lidt hævet herovre i dine slimhinder,” siger Charlotte Kühnel, mens hun kigger på skærmen og konstaterer:

”Så det er derfor, du var lidt oppustet i går.”

Sygeplejerske Charlotte Kühnel har to skærme, et tastatur, en række forskellige drejeknapper og et håndholdt scannerhoved foran sig. Hun er lige nu i gang med en tarmultralydsscanning af en patient.

”Jeg kigger efter, om tarmen og slimhinden er fortykket, og det er den, hvis man har opblusning i sin sygdom. Så jeg kigger efter tarmen, og så måler jeg på den.”

”Man skal hele tarmen igennem og måle på de forskellige segmenter, og så drager man en konklusion til sidst,” forklarer hun.

Charlotte Kühnel arbejder på afdelingen for mave-, tarm- og leversygdomme på Herlev Hospital, hvor hun også indgår i hospitalets såkaldte IBD-team. På afdelingen behandler de patienter med kroniske betændelsestilstande i tarmene f.eks. Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa.

Første sygeplejerske i verden 

At stå for lige netop denne type undersøgelse er nyt for Charlotte Kühnel. I marts blev hun - ifølge hospitalet selv - den første sygeplejerske i verden til at bestå den internationale tarmultralydsuddannelse hos International Bowel Ultrasound Group (IBUS).

Og siden har hun stået for at scanne patienter på Herlev Hospital hver anden fredag med kyndig vejledning og backup af en af hospitalets læger.

”Jeg er ikke autoriseret til at lave det selvstændigt endnu, hvis man kan sige det. Så lægen er inde og kigge hver gang, jeg har scannet,” siger Charlotte Kühnel.

Hun blev opfordret af overlæge Jacob Bjerrum til at tage uddannelsen for omkring to år siden, fordi tarmultralyd er et vigtigt redskab for patienterne. Herefter startede en proces, hvor Charlotte Kühnel har taget IBUS-uddannelsen, der bl.a. har krævet uddannelsesforløb i en række lande samt eksaminer og tests.

En grænseoverskridende proces for en sygeplejerske, som har arbejdet det samme sted i 28 år, indrømmer hun.

”Men nu er jeg glad for, at jeg har gjort det,” konstaterer hun.

Det laver IBD-teamet

IBD-teamet på Herlev Hospital er en del af afdeling for mave-, tarm- og leversygdomme, klinik 3. IBD står for Inflammatory Bowel Diase. Her behandles patienter med kroniske betændelsestilstande i tarmene - f.eks. Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa - som kræver medicinsk behandling. IBD-teamet behandler også andre kroniske mave-tarm lidelser.

Kilde: herlevhospital.dk

Patientvenlig måde at undersøge på

Tarmultralydsscanningen kan ikke en-til-en erstatte en kikkertundersøgelse, men den kan bruges til at kontrollere og overvåge en sygdom samt se om den givne behandling har hjulpet.

Tarmultralydsscanningen har dog en masse fordele for patienterne. Det kræver f.eks. ingen forberedelse for patienten som ved en kikkertundersøgelse, hvor der er faste, udrensning og kontrastvæske involveret. Ved tarmultralyd kan man også - i modsætning til kikkertundersøgelser - se komplikationer til tarmbetændelsen som f.eks. bylder, betændelsesgange eller forsnævringer. Derudover koster det også mindre end en kikkertundersøgelse, mens behandlingen også er langt mere patientvenlig.

”Man kan med det samme se, om sygdommen er i udbrud eller ej. Man behøver ikke at vente på, at man kommer til en kikkertundersøgelse, og patienten kan blive sat i behandling med det samme, hvis der findes noget i undersøgelsen,” fortæller Charlotte Kühnel og tilføjer:

”Patienterne kan følge med på skærmen. Det giver dem også lidt mere ro. De kan følge med og se, hvor sygdommen er – eller om der overhovedet er noget.”

63999031 tarmultralyd

Det er med et scannerhoved, at Charlotte Kühnel scanner patienterne.

Foto:

Jonas Pryner Andersen

Mere lægefagligt end sygeplejefagligt

Det har på mange måder været et hop ud af tryghedsboblen – både personligt og fagligt – for Charlotte Kühnel at tage uddannelsen. For selvom hun er en bundrutineret sygeplejerske fra Herlev Hospital, så er der en del at lære endnu – også selvom uddannelsesbeviset er i hånden.

”Lægerne er jo vant til at kigge på andre former for røntgenbilleder, se en skopi og se tarmen indvendigt. Jeg har jo ikke en lægefaglig baggrund, som de har, så det er da grænseoverskridende. Det er nogle andre baner, jeg skal tænke i. Mere lægeligt end sygefagligt.”

Tror du, at det er en fordel at have en sygeplejerske på afdelingen, som kan lave de undersøgelser?

”Det tror jeg, fordi her (på Herlev Hospital, red.) har vi ikke så mange læger, der kan scanne. Jeg tror, vi har tre, og de har rigtig travlt. Det her er med henblik på, at jeg skal aflaste dem lidt.”

Bane vejen for andre

I hele processen omkring at videreuddanne sig har det været afgørende for Charlotte Kühnel, at der har været læger i hendes afdeling, som brænder for tarmultralyd. Samtidig med, at hun har en leder, der har haft hendes ryg i projektet. Selv håber hun, at andre sygeplejersker også vil overveje at gå samme vej som hende.

”Det kræver virkelig, at du har en læge bag dig, som vil det her, og som ser mulighederne i det og kan give det videre.”

Hun har dog større drømme, nu hvor hun er kommet ud af ”tryghedsboblen”. Charlotte Kühnel håber på sigt, at hun kan have sit eget ambulatorium i afdelingen, hvor hun kan scanne patienter helt selv.

”Det er meningen, jeg skal have mit eget sygeplejerskeambulatorium, hvor de kommer og bliver scannet, og hvor jeg selv kan sætte patienterne i behandling. Selvfølgelig ikke de helt store behandlinger, men de mest gængse,” afslutter hun.