Det skal have større konsekvenser at overfalde en sygeplejerske

Det skal kunne mærkes på straffen, hvis man overfalder, truer eller chikanerer en sygeplejerske eller andre offentligt ansatte. Det er blandt en række nye initiativer, som regeringen fremlagde torsdag formiddag i forbindelse med offentliggørelsen af en ny strafreform.

To af forslagene i reformen retter sig direkte mod at beskytte offentligt ansatte mod vold, trusler og chikane. Regeringen foreslår bl.a., at straffen for denne type overgreb hæves med 50 pct.

I praksis betyder det, at en person, der i dag ville blive idømt 60 dages fængsel for vold mod en offentligt ansat, fremover kan forvente en straf på omkring 90 dage, fremgår det af udspillet.

Regeringen vil samtidig skærpe indsatsen mod digital chikane og give domstolene mulighed for at kræve krænkende indhold fjernet.

Tiltagene skal ses i forlængelse af hinanden og har ifølge regeringen til formål at sende et klart signal: Det er uacceptabelt at true, chikanere eller bruge vold mod mennesker, der passer deres arbejde i det offentlige – uanset om det er på et hospital, i hjemmeplejen eller et helt tredje sted.

Savner fokus på forebyggelse

I Dansk Sygeplejeråd er man tilfreds med, at justitsministeren anerkender problemet og sætter fokus på udfordringerne med vold og trusler mod offentligt ansatte.

Ifølge forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, skal vold og trusler mod sygeplejersker tages alvorligt og italesættes fra øverste politiske niveau. Hun understreger samtidig, at en øget strafferamme ikke er nok i sig selv.

”Hårdere straffe kan sende et klart signal, men det kan ikke stå alene. Tryghed skabes ikke kun med paragraffer – den skal bygges op i hverdagen,” siger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, og fortsætter:

”Skal vi for alvor komme vold og trusler til livs, kræver det et langt stærkere fokus på forebyggelse. Det arbejde bliver desværre stadig overset i alt for høj grad.”

Signalværdigen er vigtig 

Michael Rosenstand Lerche er sygeplejerske på akutklinikken på Amager Hospital og har selv været udsat for både vold og trusler – episoder, han har anmeldt. Han hilser det politiske fokus på problemet velkommen og håber, at de skærpede straffe kan sende et klart signal, der på sigt vil virke forebyggende.

”Det er et vigtigt signal at sende – både til samfundet generelt og til dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt på et hospital. Det viser klart, at trusler og vold mod sundhedspersonale har konsekvenser. Selv om man midt om natten i en presset situation måske ikke tænker på straffen, er signalværdien vigtig,” siger sygeplejersken og uddyber:

”Derfor bakker jeg fuldt op om straffeskærpelser, men det er også afgørende, at vi arbejder forebyggende. Når problemet får opmærksomhed i medierne og i retssystemet, og konsekvenserne bliver en fast rutine, tror jeg på, det vil ændre adfærden – ligesom vi har set det med politiet.”

Michael Rosenstand Lerche fortæller, hvordan man på Amager og Hvidovre Hospital har indført faste tidspunkter midt på dagen til afrusning. Tiltaget skal forebygge de voldsomme episoder, der tidligere ofte opstod om natten, når flere påvirkede personer dukkede op samtidig. Samtidig har man indsat vagter som en del af en præventiv indsats efter flere alvorlige hændelser på hospitalet.

Skræmmende udvikling 

Sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Ida Maja Baagø Hartmann fra akutafdelingen på Kolding Sygehus ser det som et vigtigt politisk signal, at der nu rettes øget fokus mod vold og trusler mod offentligt ansatte. Samtidig finder hun det bekymrende, at det overhovedet er nødvendigt.

”Det mest skræmmende er egentlig, at det er blevet nødvendigt at lave særlige tiltag for at beskytte offentligt ansatte. Det siger noget om en bekymrende udvikling. Når det er sagt, er det positivt, at nogen tager problemet alvorligt og forsøger at gøre noget ved det. Det kan man kun bakke op om – men det er tankevækkende, at det er nødvendigt,” siger hun.

Hun stiller sig dog tvivlende over for, om skærpede straffe reelt vil forebygge de akutte situationer, hvor konflikterne opstår:

”Jeg tror ikke, det ændrer adfærden i selve situationen. De fleste handler i affekt, sygdom eller afmagt – ikke ud fra en overvejelse om, hvad straffen kan blive. For os, der arbejder med arbejdsmiljø og forebyggelse, ændrer det ikke opgaven. Vi skal stadig arbejde for, at det slet ikke kommer så langt.”

Derfor mener hun, at det vedvarende og vigtigste fokus fortsat må være på forebyggelse.

En bred reform

Tiltagene mod vold og chikane mod offentligt ansatte er en del af en bredere strafreform, der ifølge udspillet har til formål at øge trygheden i samfundet og skærpe konsekvenserne for kriminalitet, der skaber utryghed i hverdagen.

Ud over stramningerne på området for offentligt ansatte lægger regeringen med reformen også op til hårdere straffe for personfarlig kriminalitet, et løft af de danske fængsler, alternativer til frihedsstraf samt bedre forebyggelse i fængslerne. 

Du kan læse mere om reformen her