Ekstra midler til lokalløn sikrer rekruttering og fastholdelse

Som en del af trepartsforhandlingerne er der afsat en pose penge, som skal forhandles lokalt. Udvalgte grupper på det regionale område får i forbindelse med OK24-aftalen midler fra 2024, mens de kommunalt ansatte får midler fra 2026.

Og selvom ikke alle sygeplejersker kan få del i de ekstra lønkroner, er formand for DSR Kreds Syddanmark John Christiansen ikke i tvivl om, at de indirekte kommer mange flere sygeplejersker til gavn.

”Midler til lokal løn er varige midler, de forsvinder ikke. Og det er vigtigt, at vi kan glæde os over, at nogle får, selvom man måske ikke selv får del i de lokale midler i første omgang. Aftaler avler nye aftaler – og hvis ingen får, så får ingen,” siger han.

I den kommende overenskomstperiode er de ekstra mio. kr. afsat som lokallønspuljer til områder med særlige fastholdelse- og rekrutteringsudfordringer på hospitalerne, mere præcist psykiatrien, akutområdet, det medicinske område og såkaldte yderområder. Sidstnævnte er dog ikke defineret endnu.

Midlerne kan anvendes til rekrutterings- og fastholdelsestillæg eller tillæg til medarbejdere, der har særlige kompetencer, som er nødvendige for at varetage særlige funktioner eller opgaver. Der kan også gives tillæg, som understøtter flere på fuldtid, hvis tillægget kan begrundes objektivt inden for EU-rettens rammer. Af aftaleteksten fremgår det desuden, at tillæggene kan gives som engangsvederlag/fastholdelses-bonus eller som faste/midlertidige tillæg.

Tillæg for skæve vagter

Selvom midlerne er tiltænkt alle faggrupper på hospitalerne, har sygeplejersker i de pågældende områder dog en god chance for at få del i lønkronerne, fortæller John Christiansen.

Han trækker paralleller til den såkaldte Januar-pakke, som Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark indgik med Region Syddanmark i 2022. Enkelte organisationer har indgået tilsvarende aftaler.

Her afsatte regionen ca. 70 mio.kr. til lokal løndannelse på ”klassiske” sengeafsnit, f.eks. fælles akutmodtagelser, intensivafsnit og somatiske og psykiatriske døgnbemandede sengeafsnit, der har udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere og få dækket de skiftende vagter. Aftalen er stadig i gang med at blive rullet ud på regionens hospitaler, og indeholder først og fremmest et funktionstillæg til medarbejdere i fast vagtrul, fortæller John Christiansen.

”Det handler om, at man som medarbejder bl.a. skal anerkendes for at tage skæve vagter, og selvom aftalen omfatter alle medarbejdere, er den særlig gavnlig for sygeplejersker, fordi vi er den største personalegruppe,” siger han.

Flere bliver længere

Januar-pakken indeholder også et ekstra tillæg til sygeplejersker med en specialuddannelse i intensiv, anæstesi eller psykiatri, og som gør brug af uddannelsen i deres funktion.

”Det er ikke for at underkende andre specialuddannelser men igen for at tiltrække og fastholde sygeplejersker til de her tre områder, der har særlige rekrutteringsvanskeligheder. Med aftalen fordobler vi godt og vel deres specialuddannelsestillæg,” siger John Christiansen, der dog ikke har en opgørelse over, hvor mange ekstra lønkroner, Januar-pakken har givet sygeplejersker.

Ifølge John Christiansen er kroner og øre én ting. Noget andet er, at afsnittenes arbejdsmiljø også bliver bedre.

”Vi kan faktisk se, at personaleomsætningen er faldet på de pågældende afsnit, hvor tillæggene er blevet givet - at flere sygeplejersker bliver i længere tid. Det øger afdelingens samlede kompetenceniveau, også de erfarne sygeplejersker bliver længere,” siger han.

Foruden lokallønsmidlerne, der er afsat specifik til områder med særlige store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer på hospitalerne i den kommende overenskomstperiode, er der i trepartsaftalen afsat yderligere 1 mia. kr. til ”bæredygtig og fleksibel løndannelse” i regioner og kommuner fra 2026.

Det er aftalt, at 650 mio. kr. går til kommunerne og 350 mio. kr. går til regionerne. Hvilke principper, der kommer til at lægge til grund for disse midler, er ikke endeligt afklaret.